Livet er fuldt af dem, de små og større ulykker, men på disse sider fås kun tips til hud, der hysser, lak, der klatter, makeup, der skjolder og den slags, der heldigvis er skønhedsråd for. Her er ti forhåbentligt brugbare tips.
Hvis nogen kan kaldes “universal”, så er det Skin Food. Hudens bedste ven uanset, om den sidder i ansigt, på krop, hænder eller fødder. Tør, ru hud allevegne simpelthen. Ren og naturlig er den, uden mineralolier, syntetisk duft, farvestoffer eller konserveringsstoffer.
Weleda Skin Food, 105 kr. for 75 ml og 75 kr. for 30 ml. lige til tasken, lommen, skuffen.
Om lidt vælger selv de kuldehårdføre at pakke hovedet ind, og det er ikke noget, der fremmer fylde i lokkerne. Så er det godt at have volumen-SOS ved hånden. Puddersprayen gør det også ud for tørshampoo, hvis der ikke blev tid til hårvask. Fås også i Dark-version til mørke hårtyper.
Sachajuan Volumen Powder, priser fra 90 kr. for 75 ml. til 135 kr. for 200 ml.
Teenageren hader dem, og det gør vi andre også, når den månedlige eller den stressudløste bums dukker op. Keracnyl Spot Care er nødhjælp takket være blandt andet glykol- og salicylsyre samt flere andre ingredienser, der renser op i tilstoppede porer. Brugt i tide kan bumsen stoppes, og ellers forkortes dens ophold på ens hud.
Ducray Keracnyl Spot Care, 89 kr. for 10 ml.
Det er måske lige lovligt friskt at love, at trætheden forsvinder, fordi man kan mindske spor af den. Men da det er øjnene, der afslører mangel på søvn, stress og sene nætter, så er det også et effektivt sted at sætte ind. Et kvarter med Hyaluronic Cloud eye patches og den posede, rynkede øjenhud er som forvandlet. Takket være effektiv fugttilførsel samt koffein og arnica, der dræner væske og andre ekstrakter, der virker anti-inflammatorisk.
Peter Thomas Roth Water Drench Hyaluronic Cloud Hydra-Gel Eye Patches, 535 kr. for 30 par (=18 kr. per behandling).
Selv når man holder tungen lige i munden, kan det smutte, så neglelakken overskrider neglegrænsen og klatter på huden. Det kan man klare med lidt vat på spidsen af en neglepind og neglelakfjerner, men denne her er nu alligevel ret smart. Og effektiv i begge ender. Tuschen med lakfjerner (ikke acetone) i den ene ende og en nænsom neglebåndsskubber i den anden.
Nailberry Miracle Corrector Pen, 125 kr. for 4,5 ml.
Uanset, om det skyldes for hidsig exfoliering eller et udbrud af overfølsomhed, så klarer Bioderma Atoderm SOS Spray det næsten med garanti på bare et minut. Det kan Deres overtegnede skrive under på. Så med mindre alle i familien har superhud, der aldrig bliver sart, kløende og rød, så er den et nødvendigt produkt i enhver familie for den kan også bruges til børn. Og netop fordi den er til sensibel hud er det uhyre praktisk, at den sprayes på.
Bioderma Atoderm SOS Spray Anti-itching Ultra-soothing, 199 kr. for 200 ml.
De fleste af os har lidt mere kulør om sommeren end om vinteren, hvilket betyder, at den samme foundation ikke matcher året rundt. Med Mix & Fix gør den. Den fås lys og mørk, så man med en dråbe kan tone ned eller op efter behov. Men den fås også i grøn til den rødsprængte hud, og lys lilla til den gulligtriste hud.
Gosh MIx & Fix Colour Drops, 170 kr. for 30 ml.
Ikke noget problem. Pink, lavendel, cherry, honning er også en mulighed lige som brunette-nuancer. Perfekt, når man synes, det hele er gråt i gråt. Og det er ikke et livsvalg, for farven blandes i ens hårbalsam og vaskes let ud. I hver tube er til fem-ti farvninger alt efter, hvor intenst man blander.
Björn Axen Color Shot Wash Out Series, 100 kr. for 50 ml hos bl.a. Matas og Magasin.
Hvis man savner sommerens glød i huden eller har brug for den en enkelt aften, så er der heldigvis så mange råd for det, at enhver kan finde sin favorit. Ikke mindst i James Read-serien. Manden kaldes med rette ’the tan man’ og har lavet måske de bedste selvbrunere og i hvert fald dem, der er nemmest at bruge.
Et par dråber i ens serum, creme eller foundation (eller bodylotion) er jo nemt og uden stribe-risiko. Og ellers er der sprays, olier, mousse og endog en over-natten selvbruner. Og kulørskaberen DHA/dihydroxyacetone er trods navnet et uskadeligt sukkerstof.
James Read Gradual Tan H2O Tan Drops Face, 295 kr. for 30 ml.
Retinol, det rene A-vitamin, er den afgørende faktor for vækst i alle væv – også huden. Da retinol og sol er en dårlig kombi, så er vinteren den perfekte tid til at skabe klarhed og sætte skub i hudfornyelsen. Elizabeth Arden har klogeligt lagt det sarte vitamin i kapsler, så hver dosis er godt beskyttet mod iltning. Retinolet er kombineret med Matrixyl 3000, en anden veldokumenteret hudforbedrende ingrediens. Og sammen er de et rent powerpar. De to er pakket godt i ceramider, ledithin og forskellige planteolier, som styrker hudbarrieren.
Elizabeth Arden Retinol Ceramide Capsules Line Erasing Night Serum, 415 kr. for 30 kapsler og 795 kr. for 60 kapsler.