Nordisk Råd til kamp mod hverdagens giftstoffer

Nordisk Råd går til kamp mod hverdagens kemikalier og giftstoffer, som har en negativ effekt på de fleste af os mennesker. Ikke mindst vores børn.

Nordisk Råd retter en kritik mod EU’s langsommelige behandling af sager om sundhedsskadelige kemikalier og mener samtidig, at lovgivningsarbejdet i Europa-kommissionen bør effektiviseres, så der hurtigere bliver udarbejdet kritierier for, hvordan hormonforstyrrende stoffer bliver identificeret.

Listen over skadelige giftstoffer og kemikalier, som optræder i dagligdagen er uendelig lang. Det sammen er listen over de dagligdagsprodukter, hvor giftstofferne optræder i. Produkttest fra Forbrugerrådet Tænk viser, at det er rigtigt svært at undgå skadelig kemi. De finder stort set altid et eller flere produkter i en produktkategori, hvor der kan spores et eller flere uønskede stoffer. Fra skadelige ftalater i børnelegetøj til hormonforstyrrende stoffer i den solcreme, vi benytter om sommeren for at udgå hudkræft.

Det er yderst komplekst og for manges vedkommende en problemstilling, som ligger langt væk fra den gængse hverdag. Nordisk Råd har i mange år arbejdet for at fremme folkesundheden i de nordiske lande og har i den forbindelse taget et skridt videre med deres seneste kritik af EU’s tilgang til emnet.

Tæt inde på livet

De fleste af os kender det. Tidligt op. Aflevere og hente børn. Arbejde, indkøb, madlavning, børn der skal puttes og have godnathistorie, oprydning og på hovedet i seng!

Hverdagen er ofte hektisk for mange familier, og det er ikke altid, at vi har tiden eller husker at være opmærksomme på, hvad der står med småt bag på spegepølsen, leverpostejen, chipsposen og mange andre produkter, som vi bruger i dagligdagen. Men faktum er, at vores børn også i høj grad er i stor fare for at blive påvirket. Det i sig selv er en skræmmende tanke. Den giftige påvirkning sniger sig usynligt og ubemærket ind i hverdagen og får en negativ indflydelse på vores og vores børn velfærd og helbred. Tager vi det økonomiske aspekt, så viser en ny udredning fra Nordisk Ministerråd, at hormonforstyrrende stoffer lægger en økonomisk byrde på EU-landene på ikke mindre end mindst 4,5 mia. kr. årligt. Primært på grund af eksempelvis reduceret arbejdsevne og stigende sundheds- og helseudgifter.

Folkehelsen skal styrkes

Til alt held eksisterer der naturligvis også en lang række regler, lovgivninger og ikke mindst organisationer, der er med til at nedsætte mængderne af giftstoffer i hverdagen. Det er værd at huske på. Et af de store temaer og emner, som Nordisk Råd og dets medlemmer igennem mange år har arbejdet med, er folkehelse. Rådets parlamentariske medlemmer er med til påvirke og skabe oplysning, således at de nationale regeringer er nødt til at tage stilling til en lang række emner, som er med til at gøre velfærden for den nordiske borger bedre – uanset alder, køn, nationalitet og religiøse overbevisning. Nordisk Råd har eksempelvis stillet et skriftligt spørgsmål til de nordiske landes regeringer, om hvorledes regeringerne fremadrettet vil arbejde for at stoppe for indkøb af materialer med skadelige ftalater. Et af de helt store emner under folkehelseområdet i Nordisk Råd er ”giftfri hverdag”.

Norden underlagt EU

Når der gælder lovgivning, så er de nordiske lande underlagt EU’s kemikalielovgivning, REACH. Endvidere er brugen af kemikalier også underlagt flere andre EU-reguleringer. Det betyder, at de enkelte lande har en begrænset handlingsfrihed, hvad angår regulering af kemiske stoffer.

I 2013 vedtog Nordisk Råd en rekommandation (anbefaling) om en reform af EU’s kemikalielovgivning for at skabe klarhed over, hvad der defineres som stoffer med hormonforstyrrende egenskaber samt indledende testkrav for at identificere de pågældende stoffer.

Med ”giftfri hverdag” efterspørger Nordisk Råd nu en reel og mærkbar opstramning af arbejdet med giftstoffer og kemikalier på EU-niveau. Det er uholdbart, at EU’s lovgivning udvikles så langsomt, og at kun én eller to sager ud af tusind anmeldelser om kemikalier, der betragtes som sundhedsskadelige, bliver færdigbehandlet på EU-niveau. Derudover er grundlæggende aspekter i lovgivningsarbejdet, eksempelvis udarbejdelsen af kriterier for identificering af hormonforstyrrende stoffer, blevet forsinket i Europa-Kommissionen. Der skal ganske enkelt en stærkere politisk indsats til for at føre det vigtige arbejde videre.

Påvirkning i de tidligste fosterstadier

Medborger- og Forbrugerudvalget i Nordisk Råd arrangerede et seminar i Oslo sidste år, hvor forskellige organisationer og eksperter deltog.

– Vi hørte blandt andet om påvirkningerne af gift i de tidligste fosterstadier, og bagefter var jeg ærlig talt helt kold indeni. Tanken om, hvad vi skaber omkring os, og hvordan det påvirker et menneske i et så tidligt stadie, er uhyggelig. Det handler ikke kun om, hvad vi spiser, og hvordan vi klæder os. Det handler også om hvilke giftstoffer, en kvinde bærer med sig fra tidligere generationer – det lagrer sig i kroppen. Vi er levende omvandrende kemikalie-cocktails, uden vi selv ved det, siger Annicka Engblom, ordfører i Nordisk Råds Medborger- og Forbrugerudvalg og medlem af den svenske Riksdag.

Hun påpeger samtidig, at samtlige nordiske regeringer har stillet sig bag Nordisk Råds rekommandation og klart har udtrykt, at man kommer til at samarbejde i disse spørgsmål – både hvad angår lovgivning og forskning.

– For at komme det til livs, kræver det et bredt samarbejde, og at man er modig nok til at gå imod de her emner. Der ligger jo en enorm økonomisk interesse i hele giftstof- og kemikalieaspektet. Mange af stofferne indgår i produktioner, hvor industrien drager økonomisk nytte af det. Tag for eksempel en tekstilproduktion i et uland, hvor en underbetalt eller et barn er tvunget til at arbejde med livsfarlige kemikalier som indfarvning af tekstilerne, siger Annicka Engblom.

– Så det handler også i høj grad om at finde holdbare løsninger og substitutter for de nuværende. Og her må de nordiske lande stå sammen såvel som resten af Europa og verden må det. Det er et globalt problem, og der skal gøres noget ved det nu, slutter Annicka Engblom.

Sverige anlagde sag mod EU-Kommissionen i juli 2014. Retssagen handler om den manglende overholdelse af reglerne i biocid-forordningen. For at øge presset har Danmark tilsluttet sig retssagen, som Sverige har rejst mod kommissionen om netop de forsinkede kriterier for hormonforstyrrende stoffer.