Nu’ det jul igen!

Mange frygter for sundheden, når tiden med de mange julefrokoster, fed mad, alkohol igen nærmer sig. Men vi behøver ikke at være så bange for juletiden, når det kommer til vores helbred. Der er nemlig mange sundhedsfremmende fødevarer forbundet med den søde tid.

Mange har oplevet at tage på i et eller andet omfang i juletiden. Men svaret ligger ikke alene hos de fede fødevarer, vi oftest forbinder med juletiden. Svaret ligger i mængderne af det, vi spiser. Vi hygger mere om maden end resten af året, og bliver inviteret til den ene julefrokost efter den anden, hvor vi liiiige skal have en lille portion mere – for det smager jo så dejligt! Men en lille portion mere her og der resulterer i hurtig vægtøgning. Til gengæld kan vi sagtens nyde julens goder med god samvittighed, hvis vi bare kunne nøjes med mindre mængder. Der er nemlig mange sundhedsfremmende elementer i en god danske julekost.

En snaps og en øl styrker hjertet

Alkohol har været meget omdiskuteret i forhold til sundhed. Er det sundt, eller er det ikke sundt? Svaret er, at alkohol har visse sundhedsfremmende effekter, men ligesom den fede mad, skal alkohol også indtages med måde – ellers fordufter alle de gode egenskaber. I Danmark drikker vi meget alkohol i sammenligning med andre lande, også mere end vi bør. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi ugentligt holder os til et indtag på syv genstande for kvinders vedkommende og 14 genstande for mænd. Når dette anbefales, er det vigtigt at huske på, at det er anbefalingen for et kontinuerligt indtag i løbet af ugen – drukture også kaldet binge drinking, hvor man indtager mere end fem genstande ved samme lejlighed, anbefales ikke!

Undersøgelser har påvist, at mennesker, der ikke indtog alkohol, havde en større risiko på 40-60 procent for at dø af en hjertekarsygdom, end de der indtog alkohol. Dette resultat var det samme, da man efterfølgende tog hensyn til, at nogle af dem, der ikke drak alkohol, ikke gjorde det på grund af sygdom og medicin.

De positive virkninger af alkohol er blandt andet, at det hæmmer sammenklumpningen af blodet (blodpladeaggregationen), samtidig med at det reducerer mængden af fibrinogen, der kan give blodpropper, og øger fibrinolysen, der kan opløse blodpropper. Dertil kommer, at alkohol øger ”det gode” kolesterol (HDL), og sænker ”det dårlige” kolesterol (LDL).

På trods af de gode egenskaber ved alkohol, er det vigtigt at huske på, at det ikke kan afvises, at alkohol også har negative virkninger på kredsløbet. Når indtaget overstiger to genstande om dagen, synes især hjerneblødnings-risikoen at stige.

Derudover er det vigtigt at huske på, at alkohol indeholder kalorier, så det skal man tænke over inden man fylder glasset og tallerkenen.

Festlige fisk

En anden fast bestanddel af et traditionelt julebord er fisk. Fisk indeholder den essentielle fedtsyre omega-3, der bidrager til normalfunktion af vores hjerne og nervesystem, og derudover reducerer inflammatoriske reaktioner.

Foruden den kendte fedtsyre, indeholder fisk også zink, jod og selen, der alle styrker immunforsvarets funktion. Zink er også en vigtig komponent i optagelsen af jern og A-vitamin, uden zink kan man komme i mangel af de to på trods af et ellers tilstrækkeligt indtag. Jod regulerer vores stofskifte, og selen forebygger hjertekarsygdomme. Sild er en af de rigeste kilder til disse fantastiske sager.

Rødkål, surkål og grønkål

Kål hører julen til. Og her er der virkelig meget godt at hente. Især grønkål er rig på lækkerier til kroppen som kostfibre, A-vitamin, niacin og calcium.

100 gram grønkål indeholder:  

• Halvdelen af dit daglige behov for A-vitamin, der er afgørende for blandt andet øjnenes evne til at adaptere sig til mørke, samt opretholdelse af normale slimhinder der er kroppens første forsvar imod bakterier
• Cirka en fjerdedel af dit daglige behov for B3-vitamin (niacin), der blandt andet indgår i dannelsen af serotonin, der har stor betydning for vores humør
• Cirka en fjerdedel af dit daglige behov for calcium, der udover at være godt for knoglerne, kan transportere noget af det ekstra fedt fra maden ud med afføringen
• Cirka en fjerdedel af dit daglige behov for kostfibre. Et tilstrækkeligt indtag af kostfibre mindsker risiko for forstoppelse, og kostfibre kan også bidrage til en beskyttelse mod fedme og tyktarmskræft

Julens appelsiner er ikke kun til pynt

Appelsiner ligger på de mange borde eller hænger i vinduerne iført nelliker og sløjfebånd, men de kan med stor fordel indtages, eventuelt i stedet for pebernødder, når vi hygger om julebordet. Det anbefales, at vi dagligt indtager 75 milligram C-vitamin – og en appelsin på 100 gram indeholder hele 60,8 milligram af vidundervitaminet. C-vitamin (askorbinsyre) har mange fordele, C-vitamin:

• Indgår i opbygning af kollagen, der er et bindevævsprotein i knogler, hud, blodkar og tænder – derfor kan appelsiner blandt andet forebygge appelsinhud!
• Indgår i en del af de processer, der danner antiinflammatoriske virkninger i kroppen
• Beskytter mod dannelse af de kræftfremkaldende stoffer (nitrosaminer), der dannes ud fra nitrit, der ofte tilsættes kødpålæg
• Øger udskillelsen af tungmetaller
• Dæmper allergiske reaktioner ved både at hæmme udskillelsen af histamin og samtidig øge nedbrydningen af dette

Vidste du …

… at mange pattedyr selv kan danne C-vitamin, men mennesker og marsvin, skal indtage vitaminet via kosten.
Kanel bli’r strøet, det gør grøden sød…

Kanel har været i søgelyset de senere år, fordi det indeholder det leverskadende stof kumarin. På baggrund af undersøgelser har man fundet frem til hvor meget kumarin, der skal til, før man er i risiko for skade på leveren samt andre uønskede virkninger af stoffet. Ud fra disse undersøgelser har sundhedsmyndighederne i EU fastsat en grænse for tolerabel daglig indtagelse (TDI). TDI angiver, hvor meget af et stof man dagligt kan indtage uden af udsætte sig selv for fare. For kumarin er TDI sat til 0-1 mikrogram per kilo kropsvægt. Det vil sige, at vejer man 60 kilo, så kan man med god samvittighed spise 60 mikrogram kumarin, hvilket svarer til cirka 2 gram almindeligt kanel. EFSA (European Food Safety Authority) oplyser, at man kan overskride indtaget med op til tre gange i én til to uger, uden at behøve at bekymre sig om sit helbred. Derfor er der ingen grund til bekymring, hvis du får lidt ekstra kanel i juletiden – hvilket næsten er uundgåeligt. Vil du gerne være på den sikre side, kan du også vælge at købe såkaldt ”ægte kanel” eller ”Ceylon kanel”, der indeholder væsentligt mindre kumarin end den traditionelle ”Kassiakanel”.

Kanel har også gode effekter i forhold til sundheden, da det virker virus-hæmmende og har en anti-inflammatorisk effekt.

Mandler, der dufter brunt og brændt

I den søde juletid breder duften af brændte mandler sig på alle gader og stræder. Ser vi bort fra laget af sukker, som mandlerne er kapslet ind i, er mandler rigtig gode for vores helbred. Mandler er sprængfyldt med kalium, calcium, magnesium og phosphor:

• Kalium er vigtig for opretholdelse af normalt blodtryk, og er dermed medvirkende til regulering af hjerterytmen
• Calcium er som tidligere nævnt godt for knoglerne, men derudover også medvirkende til udskillelse af en smule af det ekstra fedt i juletiden via afføringen
• Magnesium har stor betydning for normalfunktion af immunsystemet, nervesystemet og det hormonelle system samt for bugspytkirtlens, leverens og tarmens funktion. Mangel på magnesium er en vigtig faktor i udviklingen af sukkersyge og for lavt blodsukker. Magnesium øger virkningen af østrogen, og er derfor vigtigt for kvinder efter overgangsalderen
• Forfors hovedopgave er deltagelse i kroppens produktion af energi til cellerne

Mørk chokolades lyse sider

Chokoladen skal ikke gemmes helt væk – så længe den er mørk! Mørk chokolade indeholder mange antioxidanter, som blandt andet flavanoler fra kakaoen. Antioxidanter bidrager til kroppens antioxidative forsvar, der forebygger oxidativt stress, der er en øget dannelse af frie radikaler som følge af rygning, luftforurening, tungmetaller, psykisk stress og immunreaktioner. Disse frie radikaler har ødelæggende effekt på vores celler, og kan give øget risiko for kræft.

Velbekomme!