Ny forskning til kamp mod kræft

Forskere over hele verden søger med lys og lygte efter metoder til at bekæmpe kræft uden at skade kroppen samtidig. Nu har danske forskere fra Københavns Universitet fundet ud af, at broccoli og hvidløg kan være et skridt på vejen mod sejr.

Forskellige kræftceller og -former har forskellige måder at angribe kroppen på, og derfor kan det også være meget forskelligt, hvordan kræft skal behandles. Der forskes derfor både i, hvilke mekanismer og angrebsmetoder sygdommene har, og hvordan de kan bekæmpes. Visse former for modermærkekræft, kræft i underlivet, prostatakræft og leukæmi svækker kroppen ved at overaktivere det naturlige immunforsvar, men nu har forskere fra Københavns Universitet vist, at en form for selen – der findes naturligt i eksempelvis hvidløg og broccoli – effektivt kan bremse immun-overreaktionen.

Kræft får immunforsvaret til et bryde sammen

Immunforsvaret er designet til at fjerne ting, der normalt ikke findes i kroppen. Derfor bliver celler, der ændrer sig – som eksempelvis celler, der er i et forstadie til kræft – normalt opfanget og fjernet af immunforsvaret, inden de udvikler sig. Men nogle gange fejler den funktion, og kræftcellerne udvikler forskellige mekanismer, der bremser immunforsvarets funktion, så de uhindret kan fortsætte deres vækst og udvikling. I forbindelse med visse former for modermærkekræft, kræft i underlivet, prostatakræft og leukæmi, skaber kræftcellerne alt for store mængder af nogle molekyler som stimulerer immunforsvaret:

– Der er et særligt molekyle, vi kalder NKG2D-ligander, som aktiverer immunsystemet. Det foregår helt almindeligt i kroppen, når der er celler, som opfører sig unormalt. Det kan være ved infektioner, inflammation og mutering af celler. NKG2D-ligand sætter sig fast på de celler, som er unormale, og derved kan immunsystemet finde dem og fjerne dem. Men der er nogle særlige former for kræftceller, som er i stand til at lave en meget stor overproduktion af NKG2D-ligander, så det ikke længere kun findes på overfladen af de syge celler, men flyder frit rundt i kroppen, forklarer professor Søren Skov, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet. Han er med i et større forskningsnetværk, der arbejder med bekæmpelse af kræft.

Når der flyder NKG2D-ligand rundt i kroppen, bliver immunsystemet i en periode overaktivt, hvorefter det holder op med at reagere på NKG2D-ligand, hvilket betyder, at kræftcellerne ikke længere bliver bekæmpet af kroppens eget immunsystem, og de derfor kan udvikle sig uhæmmet.

Selen uskadeliggør stofferne

Når det er muligt at forhindre kræften i at overproducere NKG2D-ligand, vil immunsystemet have bedre mulighed for at kæmpe mod kræftcellerne, og derfor har forskerne søgt efter stoffer, som kan forhindre netop denne funktion.

– Vi kan nu vise, at selenstoffer tilsyneladende har en rigtig gunstig virkning, når det handler om at uskadeliggøre den særlige variant af kræft med en overproduktion af NKG2D-ligand, siger professor Søren Skov om resultaterne, der er publiceret i Journal of Biological Chemistry.

Og særligt opløftende er det, at den effektive form for selen er et naturligt stof, som er relativt lettilgængeligt og findes i eksempelvis hvidløg og broccoli.

Ét skridt på en lang vej

Grunden til, at kræft ikke for længst er udryddet af dygtige forskere, er, at sygdommen har mange forskellige udtryksformer og mekanismer, og sådan er det desværre også med de former, som Søren Skov og han kolleger har forsket i. Der er nemlig ikke kun én slags NKG2D-ligand men hele otte, og det er kun ved en bestemt variant af NKG2D-ligand, at selen har vist sig virksomt. Samtidig er der i forsøget anvendt en særlig form for selen, kaldet methylselenol, mens andre selenformer ikke viste en tilsvarende effekt. Endelig er det kun nogle af kræfttyperne i prostata, underlivet, modermærker og blodet (leukæmi), som har den mekanisme, og lige nu er der ikke nogen enkel og sikker måde at finde frem til, om en patient har den specifikke variant, som kan bekæmpes med selen. Derfor er der endnu et stykke vej fra forskernes laboratorier til patienterne på hospitalsgangene. Når forskningen alligevel er uhyre interessant, er det fordi, netop disse kræftvarianter er blandt de aggressive former, som i dag har rigtig mange menneskeliv på samvittigheden.

– Hvis vi kan finde måder til at bremse overstimuleringen, er vi på rette vej. De nye resultater er endnu et lille skridt på vejen til bedre kræftlægemidler med færre bivirkninger, siger professor Søren Skov.

Skal vi spise selen forebyggende?

I den undersøgelse, som Søren Skov har været med til at gennemføre, har han påvist, at selen kan have en gavnlig effekt i bekæmpelsen af visse typer af kræft, og det får straks HELSE til at spørge, om det så ikke er endnu bedre at begynde at tage et tilskud af selen, inden man er blevet syg.

– Der har været en hel del undersøgelser, hvor man har givet selen, men resultaterne har været blandede, hvilket formentligt skyldes, at man ikke har været konsekvent i forhold til, hvilken type af selen, der har været anvendt. Vores studie siger ikke noget om, om det kan have en forebyggende effekt, men det vil jeg da umiddelbart tro. Det kunne i hvert fald være interessant at undersøge om og eventuelt i hvilke mængder, man skal tage, for at det gavner uden at skade, slutter Søren Skov.

Det synspunkt bakkes op af professor Bente Gammelgaard, som også har deltaget i forskningen og generelt forsker i selen.

– Selv om resultaterne af undersøgelserne af den forebyggende effekt er blandede, fandt man den største effekt i de grupper, der i forvejen havde et lavt indhold af selen af blodet. Det er derfor en god ide at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at få tilstrækkeligt selen. Selen forekommer naturligt i en lang række forskellige forbindelser. De selen-former, som viste effekten på immunforsvaret i forbindelse med denne kræftforskning, findes primært i planter, men selen-indholdet er generelt større i animalske produkter. Når fødevarerne nedbrydes i kroppen, sker der en kompliceret omdannelse af selen-forbindelserne, og man ved ikke så meget om, hvordan den forebyggende effekt sker. Her i landet skal man ikke være nervøs for at få et for højt indtag gennem sine fødevarer. Vi kan ikke sige så meget om hvilke selen-forbindelser, der findes i de enkelte vegetabilske fødevarer, da det afhænger af dyrkningsforholdene, så der er ingen grund til at foretrække nogle kilder frem for andre, tilføjer Bente Gammelgaard.