Ny pc til ældre og it-svage

Manglende it-kundskaber afskærer mange ældre fra at maile med venner og familie, hvilket i stigende grad bruges til at holde kontakt, ligesom informationssøgning på nettet, oplysninger fra offentlige myndigheder og netbank heller ikke er inden for rækkevidde. Derfor har den nye, danske virksomhed dukaPC nu udviklet en brugervenlig pc, som ikke kræver viden om installationer, opkoblinger, sikkerhedsopdateringer eller andre tekniske spørgsmål. I stedet for mus kan man anvende den trykfølsomme skærm. Pc’en kan anvendes som enhver anden pc, når brugeren er blevet så fortrolig med computer og internet, at man fx vil bruge netbank og offentlig selvbetjening. Ældre Sagen er meget positive over for produktet, der koster knap 7000 i anskaffelse og derefter 249 kr. om måneden for internetabonnement, telefonisk support samt automatiske sikkerheds- og programopdateringer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte firmaet på tlf. 77 34 18 18 eller studere websitet www.dukapc.dk.