Ny rapport: Ungdomsuddannelsen bliver startskud til en vild drukkultur

Når en ny årgang af unge om et par uger tager hul på en ungdomsuddannelse, så vil de komme til at lære meget mere end latinske verber, matematiske formler og regnskabsprincipper. De vil formentlig også lære en drukkulter med at drikke sig selv i hegnet og hinanden under bordet. Alkoholen flyder – stadig – i store mængder til fester på gymnasier og erhvervsskoler.

Danske unge begynder at drikke alkohol tidligere end unge i de fleste andre europæiske lande; de drikker langt større mængder og med det formål at blive fulde.

Det er en usund alkoholkultur, som vi er nødt til at handle på, konkluderer en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse ’Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten’, for den kan have store konsekvenser for de unge.

Problemet er særlig stort, når de unge skifter fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, hvor de næsten fra første dag får et ekstremt højt alkoholforbrug.

– Når vi ser på kurven over børn og unges alkoholforbrug, så kan vi se, at debutalderen er udskudt og rykket næsten ud af grundskolen, men fra det sekund, de unge begynder på en ungdomsuddannelse, så stiger deres alkoholforbrug drastisk, siger Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag den nye rapport.

– Det giver anledning til bekymring, fordi de mængder af alkohol, som de unge drikker, er alt for store, uanset om man er ung eller gammel. Derfor skal vi gøre noget ved det.

På ungdomsuddannelserne er der typisk ikke bare tale om et generelt stort alkoholforbrug, men om såkaldt binge-drinking, det vil sige en drukkultur, hvor man drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed.

Et højt alkoholforbrug blandt elever på ungdomsuddannelserne øger deres risiko for frafald og dårlige karakterer, ligesom det øger deres risiko for at komme ud for ulykker, blive indblandet i konflikter med familie og venner og for at dyrke sex, som de senere fortryder.

For nogle unge betyder et øget alkoholforbrug desuden, at de senere kommer ud i et decideret rusmiddelmisbrug.

Men det handler ikke alene om forbruget af alkohol, det handler også om kulturen omkring det.

– For mange unge bliver en stor del af det sociale samvær knyttet sammen med alkohol, fordi alkohol spiller en central rolle, forklarer Jakob Demant, lektor og forsker i unges alkoholkultur fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, som også sidder i arbejdsgruppen bag rapporten.

De unge opbygger og bekræfter venskabsrelationer igennem at drikke sammen. Og når de drikker sammen, opstår der ganske ofte en selvforstærkende tendens i deres drukkultur, hvor de samtidig bekræfter en positiv betydning af alkoholen.

– Det skaber et socialt pres for at være med i den gruppe, der drikker alkohol, selv om man måske ikke ønsker det, tilføjer Jakob Demant.

Forskningen viser, at det, der mest effektivt regulerer de unges alkoholforbrug, er strukturelle tiltag, f.eks. i form af højere aldersgrænser for salg af alkohol, en striks håndhævelse af aldersgrænserne, højere priser, regulering i salg og markedsføring over for de unge og alkoholpolitikker på skolerne.

– Derfor anbefaler vi, at der udformes en national handleplan på området, som man har gjort det i de fleste andre europæiske lande, der netop rummer elementer som højere aldersgrænser og striks håndhævelse af dem, fortæller arbejdsgruppeformand Janne Tolstrup.

– Jeg tror dog, der skal mere til, hvis vi skal ændre ikke bare på de unges alkoholforbrug, men også deres alkoholkultur.

– Der er rigtig mange gymnasier og kommuner rundt omkring, der arbejder med det her, og mange af dem har gode resultater. De er bare ikke evalueret tilstrækkeligt til, at vi kan gå ud og anbefale bestemte metoder på basis af forskningsmæssig evidens.

Skal lære at drikke fornuftigt

Hun bakkes op af formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, der i en lang årrække har beskæftiget sig med alkohols betydning for folkesundheden, og som også sidder med i arbejdsgruppen bag den nye rapport.

Han understreger, at målet ikke er at afskaffe alkohol helt, for de unge VIL stifte bekendtskab med alkohol før eller siden:

– Udfordringen er at finde det tidspunkt, hvor det er passende, og så at ”lære” dem at drikke fornuftigt, hvor de har nydelse for øje mere end beruselse.

– Hvilket i virkeligheden ikke udelukkende handler om de unge, det handler også om de voksne danskere. For de unges alkoholkultur læner sig i høj grad op ad den alkoholkultur, som voksne danskere har, og vi kunne faktisk med fordel arbejde på at ændre den generelle alkoholkultur her i landet.

Gennem de seneste 20 år er det lykkedes at skubbe danske unges debutalder for at have prøvet at drikke alkohol og for at have prøvet at været fuld. Faktisk har der konstant siden midt i 90’erne været en faldende udvikling i de unges alkoholforbrug og drukkultur.

Den udvikling ser dog ud til at være stagneret, eller måske endda vendt, således at en større andel af de 15-årige har prøvet at drikke alkohol nu end for fire år siden. Der er også sket en stigning i andelen af 15-årige drenge, der har prøvet at være fuld mindst to gange.