I dag lever næsten 900.000 voksne danskere med en BMI over 30 og dermed svær overvægt. Og antallet af danskere med svær overvægt er steget fra 13,6 procent i 2010 til 18,5 procent i 2021.
For mange betyder det en konstant kamp mod vægten. En undersøgelse foretaget af YouGov for Novo Nordisk Danmark i 2021 viser, at halvdelen (50 procent) af de danskere, der lever med svær overvægt, har forsøgt at tabe sig mindst tre gange de seneste 5 år. Alligevel er kun 14 procent lykkedes med at holde vægttabet efter et år, uden at de tabte kilo er kommet på igen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, mfl.
En fedmeoperation har i Danmark indtil for nylig været det eneste behandlingstilbud til mennesker med svær overvægt, der af sundhedsmæssige årsager har skullet tabe sig. Ved ingen andre behandlinger har man kunnet dokumentere et langvarigt vægttab og reduktion af følgesygdomme. Indgrebet har dog kun været et tilbud til en mindre gruppe patienter med svær overvægt.
Men nu er der kommet en ny spiller på markedet i form af det meget omtalte vægttabspræparat Wegovy fra Novo Nordisk, som er målrettet mennesker med svær overvægt.
Ifølge fagfolk er der med den nye medicin tale om en stor landvinding indenfor fedmebehandling. En af dem, der glæder sig over den nye behandlingsmulighed, er professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, praktiserende læge og klinisk farmakolog, Jens Søndergaard.
Det er et præparat, som kommer til at gøre en kæmpe forskel for en gruppe af mennesker, som vi ikke tidligere har kunnet hjælpe på samme måde. Fremtiden tegner lys for gruppen af mennesker med samtidig svær overvægt og hjertesygdom i forhold til at vinde nogle gode leveår, som de ellers ikke kunne forvente, siger han.
Også Signe Sørensen Torekov, der er professor på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, ser store fordele i, at mennesker med svær overvægt nu kan hjælpes med medicin frem for at skulle igennem en operation.
Der er nu fedmepræparater, hvor vi kan sammenligne resultaterne med fedmekirurgi. Og med medicinen er der den fordel, at man kan stoppe med at tage den, hvis den viser sig ikke at fungere optimalt for den enkelte. Det kan man ikke med et operativt indgreb, siger hun.
I Danmark har hver femte voksne et BMI-tal på over 30, hvilket kategoriserer dem i gruppen af svært overvægtige. Det betyder, at de er i øget risiko for at udvikle sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og nogle former for kræft.
Det var netop et medicinsk præparat mod type 2-diabetes, Ozempic, der ledte til udviklingen af den nye vægttabsmedicin. Det viste sig nemlig, at mange af de patienter, der indtog Ozempic mod deres diabetes, som en uventet, men positiv bivirkning, tabte sig mærkbart.
Det skyldes det aktive stof i medicinen, der hedder semaglutid, og som nu, blot i en højere dosis, får p
atienter med svær overvægt til at tabe sig med vægttabspræparatet Wegovy.
Den nye vægttabsmedicin virker ved at gå ind og påvirke receptorer i den del af hjernen, hvor sult og mæthed reguleres, og også tømningen af den fyldte mavesæk forsinkes. Det betyder, at man, når man indtager medicinen, vil mærke mindre sult og derved spise mindre. Nogle ændrer også deres smagspræferencer og kommer af den grund til at spise sundere.
Men det er ikke kun på badevægten, man kan måle gevinsten af den nye vægttabsmedicin. Nye data offentliggjort i november 2023 viser således, at antallet af alvorlige hjertekar-tilfælde reduceres fra 8 procent til 6,5 procent, det vil sige med 20 procent, over fire år hos velbehandlede hjertepatienter, der tager Wegovy. For Jens Søndergaard afføder disse data optimisme.
Fremtiden tegner lys for gruppen af mennesker med samtidig svær overvægt og hjertesygdom i forhold til at vinde nogle gode leveår, som de ellers ikke kunne forvente.
Først fandt man ud af, at den her medicin hjælper mod diabetes. Så fandt man ud af, at den hjælper mod svær overvægt, og nu viser nye data, at den virker mod hjertesygdom hos dem med overvægt. Jeg tror ikke, det kommer til at stoppe med det. Mulighederne med medicinen er større end det, vi hidtil har set. Der er f. eks. god grund til at antage, at den også vil virke mod andre sygdomme, siger han.
Fagfolk har i en årrække diskuteret, hvorvidt svær overvægt skulle kategoriseres som en sygdom. Jens Søndergaard mener dog ikke, at den diskussion er væsentlig i forhold til det nye vægttabspræparat.
Jeg er mere pragmatisk på det punkt, og det er for mig ikke væsentligt, om det er en sygdom eller ej. Vi ved, at svær overvægt forårsager rigtig mange gener, og vi har ikke indtil nu været gode til at forebygge. Nu har vi noget nyt medicin, der kan hjælpe rigtig mange mennesker, og vi er stadig kun lige i startfasen af, hvad vi vil komme til at se, siger han. Men han pointerer, at medicinen selvfølgelig ikke kan stå alene. Samtidig er Jens Søndergaard ærgerlig over, at mange svært overvægtige på grund af økonomiske udfordringer ikke vil have råd til medicinen.
Selvom vægttabsmedicinen nærmer sig det, som man kan kalde en lille revolution inden for behandlingen af svær overvægt, pointerer Signe Sørensen Torekov, at den aldrig bør stå alene.
Jeg vil gerne slå et kraftigt slag for, at man skal bruge medicinen, samtidig med at man træner. For ellers vil der ske det, at man mister knogle- og muskelmasse i takt med vægttabet. Medicinen virker kun så længe, man tager den, og derfor er det også vigtigt, at der er lagt en plan for, hvad man skal gøre, hvis man ønsker at stoppe med medicinen. Kan man f.eks. trappe langsomt ud af medicinen og samtidig skrue op for træningen for ikke at tage det hele på igen, siger hun.
I Danmark er det personer med et BMI på mindst 30 samt personer med et BMI mellem 27 og 30, der samtidig har mindst én vægtrelateret tilstand, såsom: type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller hjertekarsygdom, der kan få udskrevet Wegovy.
Professor emeritus, dr. med. ved Københavns Universitet og ved det nye Center for Sundt Liv og trivsel, Thorkild I. A. Sørensen, der i mange år har forsket i årsager til- og følger af fedme, er ligesom sine kollegaer ikke i tvivl om, at man med Wegovy har fundet den indtil videre bedste måde at hjælpe mennesker med svær overvægtig af med nogle af de kg, der bringer dem i øget risiko for at udvikle alvorlig sygdom. Men han er ikke kun begejstret.
Man har fundet et stof, som påvirker hjernen og kroppen til ikke at reagere, som den normalt ville gøre, når man mærker sult. Men vægttabet stopper jo så snart, man ikke længere tager medicinen. Og man har stadig ikke fundet den grundlæggende årsag til, at fedt ophober sig hos flere og flere. Vi ved, at det er under en procent af vores kalorieindtag, der hober sig op som fedme, så vi kan ikke sige til nogen, at du er blevet tyk, fordi du har spist for meget, siger han.
Thorkild I. A. Sørensen mener, at vi med den nye vægttabsmedicin står i en situation, som lægefagkundskaben gjorde med mavesårslidelsen for 50 år siden. Indtil engang i 80erne var det således antagelsen, at årsagen, til at folk fik mavesår, der forvoldte massive smerter, blødninger og i de værste tilfælde var dødelige, var for megen mavesyre. Derfor blev der udviklet adskillige præparater, der kunne nedsætte mængden af mavesyre i mavesækken.
I hele verden troede alle – medicinindustrien, lægerne, forskere, forskningsinstitutioner, befolkningen – at for meget mavesyre var det, man skulle have bugt med. Indtil to australske forskere, Barry J. Marshall og J. Robin Warren, fandt ud af, at mavesår skyldes en bakterie, man allerede kendte, og som sad og kravlede rundt i slimhinden i mavesækken. Jeg var selv skeptisk, da de begyndte at behandle mod bakterier med en penicillinkur. Men det viste sig, at alle havde misforstået, hvad det handlede om, siger han og fortsætter:
Sådan en situation mener jeg også, at vi måske står i nu, når vi taler fedme. Vi forstår ikke gåden om fedme. Det handler ikke om de kg, nogle af os tager på hen over julen, men derimod om den langsomme og fremadskridende proces, der sker over fem, 10 og 20 år, hvor kroppen gør modstand, så snart vi forsøger at komme af med fedtet, siger Thorkild I.A. Sørensen.
Lige så stor begejstring der er for Wegovy som et middel til vægttab, lige så stor bekymring er der, når det kommer til prisen på præparatet. Som det ser ud nu, koster medicinen dagligt 40 kroner at tage, hvis der er tale om almindelig dosis – 80 kroner, hvis der er tale om højeste dosis. Og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få tilskud til medicinen. Det betyder, at der vil være forskel på, hvem der har råd til at købe medicinen, og at det ikke nødvendigvis er dem, der er mest belastede af svær overvægt, der får adgang til hjælpen.
Vægttabet stopper jo så snart, man ikke længere tager medicinen. Og man har stadig ikke fundet den grundlæg- gende årsag til, at fedt ophober sig hos flere og flere.
Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og selv praktiserende læge, udtalte for nylig til Ugeskrift for Læger, at hun ikke på nuværende tidspunkt mener, at der bør være tilskud til Wegovy. Det skyldes, at hun mener, man har defineret en alt for bred målgruppe, der har ret til at få udskrevet præparatet. At man har et BMI på over 30 er ifølge hende ikke ensbetydende med, at man er syg og skal have medicin for at tabe sig.
– Så længe dét er dagsordenen, ville jeg ikke røre ved tilskudsreglerne. Det ærgrer mig, for jeg har patienter, der virkelig ville have gavn af det her. Jeg kan nævne flere patienter, som burde have det, men som ikke har råd, fordi de er på kontanthjælp. Og jeg ved fra kollegaer, at det nærmest er umuligt at få de individuelle tilskud, udtalte Bolette Friderichsen til Ugeskrift for Læger.
Thorkild I.A. Sørensen kalder de økonomiske effekter af Wegovy for en af de største kendte bivirkninger. Men han påpeger også, at den høje pris kan vise sig kun at være en midlertidig udfordring. Blandt andet fordi, at et nyt og efter sigende endnu bedre vægttabspræparat er på vej fra det amerikanske medicinalselskab Eli Lily.
Så vil der komme konkurrence til Novo Nordisk. Der vil være også være patenter, der udløber, ligesom der på sigt vil komme kopipræparater, så prisen for vægttabsmedicin formentlig vil falde. Men alligevel vil jeg udtrykke min bekymring ved, at så mange mennesker skal tage medicin for fedme, for vi kender jo stadig ikke langtidsbivirkningerne, som for tidligere præparater mod fedme har vist sig så alvorlige for nogle patienter, at man har måttet trække medicinen tilbage, siger Thorkild I. A. Sørensen.