Nye gamle på vej

At blive gammel er ikke helt, hvad det har været. Og om få år slet ikke. Snart vil vores sidste kapitel på jorden – den tredje alder – blive udvidet med et nyt livskapitel – den fjerde alder.

Flertallet af fremtidens ældre vil være så mentalt og fysisk velfungerende, at de vil kunne forlænge den tredje alder ganske betydeligt med høj grad af livskvalitet for derefter at få en relativ kort fjerde alder, hvor døden hurtigt indtræder og ikke først efter en årrække som sengeliggende på et plejehjem, forklarer dr. med. og forfatter Henning Kirk, der er én landets mest anderkendte forskere i aldrig.

Han mener, at både politikere og samfund ikke har tilstrækkeligt indblik i, hvor forskellig og individuel den ældre del af befolkningen er. Han er i det hele taget stor kritiker af, hvordan vi stadig ser på det at blive gammel.

– Der er massive fordomme om aldring. Ikke mindst hos medierne og politikerne. Men den allerstørste fejl er, at vi træder ind i en kategori, når vi bliver gamle – og dermed bliver vores individuelle vilkår visket  ud. De ældre er ikke længere i voksenkategorien men i ældrekategorien. Dermed svigter vi faktisk både de svage og stærke ældre, når vi sætter dem alle i bås som potentielt plejekrævende. Vi får ikke øje på dem, der virkelig har behov, når billedet er så mudret. Vi skal simpelthen holde op med at tale om de ældre som en kategori, fordi vi derved ikke formår at forholde os analytisk til aldring, og dermed bliver fordommene  bare ved med at vokse.

Gamle, ældre – hvilke ord?

Henning Kirk mener, at vi skal være meget mere sprogligt bevidste om, hvordan vi taler om gamle og om alder.

– Der er en masse slagord forbundet med aldring. Tag bare ældrecheck, ældreomsorg, ældrebyrde  – dermed slås det fast, at det er alderen i sig selv, der skaber problemer som f.eks. ensomhed, og det er helt forkert.

Professor Erik Lykke Mortensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, er enig:

– Ikke mindst medierne har et problem. Når der vises indslag fra plejehjem, er tonen ofte overbærende, og man skulle tro, at det handlede om en børnehave.

Alligevel mener både han og Henning Kirk, at der er ved at ske ændringer i vore syn på alder.

– Folk ser jo hele tiden flere aktive og velfungerende gamle omkring sig, og derfor vil vores opfattelse af det at blive gammel gradvist ændre sig, siger Henning Kirk.

Han peger på, at flertallet af fremtidens pensionister vil være i så god mental og fysisk form, at der ikke længere vil være det store behov for traditionelle plejehjem, som vi kender dem i dag.

– Der kommer færre kunder i butikken – også inden for demens, selvom mange jo mener det modsatte, siger Henning Kirk og tilføjer,  at de store folkesygdomme, diabetes 2, forårsaget af fedme og hjertekarsygdomme også vil klinge af.

– Men det tager nok 20 år, før vi kommer så langt. Så lang tid tager det nemlig at udfase så store samfundsproblemer. Men så får vi også en helt ny type af stærke gamle, der virkelig bliver selvkørende. Det betyder så flere ressourcer til dem, der behøver offentlig hjælp, forklarer Henning Kirk.

Gamle originaler

Et af sine yndlingsmottoer for det at blive gammel har han fra afdøde læge Esther Møller, der sagde:

“Vi fødes som kopier, men dør som originaler.”

Det udsagn er så rigtigt. At blive gammel skal ses som en positiv proces, hvor vi akkumulerer erfaring.

Erik Lykke Mortensen mener, at der ikke er noget nyt i, at vi sætter gamle i én kategori.

– Vi har altid sat alderdommen i bås – ligesom vi har gjort det med ungdommen – men tidspunktet for, hvornår vi begynder at se på folk som gamle har rykket sig betydeligt.

I takt med, at pensionsopsparingerne hos de ældre vokser, forventer Erik Lykke Mortensen, at mange selv vil betale for pleje, hvis den bliver nødvendig. Fremtidens gamle vil ikke bare lade sig spise af med tilbud, som ikke passer til deres individuelle behov.  Han erkender, at den økonomiske ulighed blandt fremtidens gamle kan blive stor. Men i takt med, at flere betaler selv via private forsikringer, vil der være flere offentlige ressourcer til de ikke så velbemidlede, siger han,

– Under alle omstændigheder bliver politikerne nødt til at målrette deres budskaber langt bedre, når de henvender sig til pensionister og ikke bare skære dem over én kam, siger Erik Lykke Mortensen.

Problematisk at blive ældre

Ifølge antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen, Københavns Universitet, er der også en bagside, når vi taler om de nye stærke og aktive gamle. Han mener, at der vil være en stor gruppe, som ikke vil kunne leve op til at være så velfungerende.

Aldring er gået fra at være et personligt anliggende til at være et anliggende for samfundet – og dermed et moralsk krav. Og det kan faktisk skabe stress hos mange gamle, når de føler, de ikke kan leve op til sådan et krav, siger han til Kristeligt Dagblad.

– Tidligere blev aldring forbundet med åndelig indsigt og afklarethed. Men i takt med, at livskvalitet i højere grad knyttes til at være produktiv, bliver aldring opfattet som noget problematisk, siger han. Hjerneforsker Ellen Garde, Københavns Universitet er enig.

– Selvom mange ældre er friske og aktive, så er de også på tynd is, fordi der ikke skal så meget til, før de kæntrer. Det kan være en brækket hofte eller et høretab, siger Ellen Garde, der understreger, at isolation er den største trussel, når vi bliver gamle.

__________