Der er to vigtige kriterier: Kostrådene skal være baseret på et videnskabeligt grundlag, og de skal være relevante i en dansk sammenhæng. Så kort kan det siges.
I arbejdsgruppen har vi taget udgangspunkt i de retningslinjer, som er anbefalet fra international side. Vi har vurderet, hvilke kostrelaterede sygdomme, der er relevante i Danmark, og vi har opdateret den eksisterende viden om sammenhænge mellem kostindtag og risiko for at udvikle overvægt og en række kostrelaterede sygdomme som for eksempel hjertekarsygdomme, diabetes, kræft, og knogleskørhed. Vi har kun benyttet den videnskabelige dokumentation om sammenhænge mellem kostindtag og sygdomme, som var overbevisende eller sandsynlig som grundlag for kostrådene.
For at kunne sætte mængder på kostrådene har vi foretaget modelberegninger af en typisk dansk kost. Kosten er blevet justeret således, at den indeholder de fødevarer, som indgår i en typisk dansk kost og i sådanne mængder, at vi kan være sikre på, at en samlet kost vil opfylde anbefalingerne for næsten alle næringsstoffer. På den måde er der størst sikkerhed for, at kosten giver kroppen alle de næringsstoffer, som den har brug for til et sundt liv.
De officielle danske kostråd er rettet mod den raske del af befolkningen, og mængden af fødevarer er beregnet til voksne. Overvægtige vil også kunne drage nytte af at benytte kostrådene. Ved justering af mængder, kan retningslinjerne også bruges til børn og unge.
De officielle danske kostråd er således ikke rettet mod personer med en sygdomsdiagnose eller personer, der har specielle næringsstofbehov, for eksempel personer med lille appetit. De officielle kostråd er heller ikke rettet mod personer, som af den ene eller anden grund vælger at undgå særlige fødevarer, for eksempel veganere, som helt undgår animalske produkter.
De officielle kostråd adskiller sig fra andre kostråd ved, at de bygger på en samlet vurdering og vægtning af den videnskabelige viden på området: Det gælder behovet for de enkelte næringsstoffer; sammenhængen mellem kostens sammensætning og forskellige sygdomme og det gælder viden om, hvad danskerne spiser, så de nye kostråd adresserer de problemer, der er i danskernes kost. De officielle kostråd adskiller sig dermed fra de mange kostråd, som man hører i øvrigt, og som typisk drejer sig om en bestemt problemstilling, som for eksempel forstoppelse, der kan lindres ved at spise svesker. Nogle af disse råd er gamle husråd, andre er nye teorier, og de fleste har et særlig fokus. Nogle råd er baseret på resultater fra en enkelt undersøgelse, hvilket ikke er et tilstrækkeligt grundlag for de officielle kostråd.
De officielle kostråd adskiller sig fra mange af disse råd ved, at de er retningslinjer for en sund kost, som kan følges hele livet.
Jeg ville ønske, at alle vidste, at de officielle kostråd er retningslinjer for en sund kost hele livet. Og at disse kostråd angiver mængder, som ikke nødvendigvis skal følges slavisk hver eneste dag. Når de officielle kostråd anbefaler 600 gram frugt og grønt om dagen, så kan det været helt fint at spise 400 gram den ene dag og 800 gram den næste dag. En tommelfingerregel kan være, at man skal spise efter kostrådene, så man opfylder behovene i løbet af en uge.