Diabetes øger risikoen for at udvikle kognitive sygdomme.
Både langvarig hyperglykæmi (for meget sukker) og hypoglykæmi (for lidt sukker) stresser hjernen.
Øget viden om diabeteslægemidler kan muligvis forebygge eller lindre Alzheimers og andre såkaldt neurodegenerative sygdomme.
Åreforkalkning og nervebetændelse i fødderne. Grå stær og andre øjenlidelser. Nyresygdomme. Forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Det er alt sammen komplikationer, der kan skyldes diabetes, som forskere har haft fokus på at forebygge siden 1920’erne, altså i 100 år.
Men først i de senere år har forskerne fået øje på, at diabetes også kan påvirke et meget centralt organ: hjernen.
Således viser studier, at type 2-diabetes – som 90 procent af de 350.000 personer med diabetes i Danmark lider afhænger sammen med en øget risiko for at udvikle såkaldt kognitive forstyrrelser. Det vil sige påvirkning af vores tænke- og forståelsesevne, hukommelse, sprog og intelligens
– og i værste fald – demens.
Læs også: Din partner kan have indflydelse på, om du rammes af type 2-diabetes
Ifølge internationale studier er type 2-diabetes forbundet med 40-50 procent øget risiko for Alzheimers sygdom og mere end fordoblet fare for udvikling af såkaldt vaskulær demens.
I Danmark menes diabetes at være årsag til 15 procent af tilfældene af Alzheimers og andre demensformer hos de cirka 85.000 danskere, som lider af disse sygdomme.
I den mildere ende af skalaen kan personer med type 2-diabetes for eksempel være glemsomme, have svært ved at koncentrere sig og døje med søvnproblemer. Disse udfordringer kan altså føre til demens, hvis de ikke bliver diagnosticeret og behandlet i tide.
Desuden har personer med type 2- diabetes en øget risiko for såkaldt stroke, det vil sige blodprop eller blødning i hjernen, og for at udvikle depression.
Trods problemets alvor mangler der viden og struktur i arbejdet med at opspore kognitive forstyrrelser, forklarer Jørgen Rungby, overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen.
– De internationale retningslinjer anbefaler, at vi laver en kognitiv test ved 65-årsalderen, men vi ved ikke, hvilken eller hvordan, vi skal tolke resultaterne. Der er i dag ingen konsensus på området, siger Jørgen Rungby.
Som en reaktion på den manglende koordinering af det vigtige arbejde med at forebygge og behandle kognitive forstyrrelser og demens som følge af diabetes lancerede Steno-centret for et halvt år siden Steno Diabetes Neuro Unit med Jørgen Rungby som leder.
Navnet dækker over et netværk af forskere fra Danmark og udlandet, som i et tæt samarbejde vil skabe et mere videnskabeligt grundlag for, hvorfor kognitive forstyrrelser opstår, hvem de rammer, og hvad man kan gøre ved dem.
– Steno Diabetes Neuro Unit skal samarbejde bredt med andre forskere og behandlere på og uden for Steno, så hjernen tænkes ind på tværs af specialer og faggrupper, siger Jørgen Rungby.
Netværket mødtes første gang i september sidste år i Steno-centret i København, og siden er forskellige projekter sat i gang i Danmark, Sverige, Tyskland og USA. Jørgen Rungby understreger, at arbejdet stadig er i en tidlig fase.
– Vi bevæger os i et uopdyrket område, men nu har vi etableret et fælles forum, hvor nationale og internationale eksperter kan lave undersøgelser på et bredere niveau i forskellige lande. Vi håber selvfølgelig, at det på sigt vil føre til udvikling af optimale tilbud om behandling af personer med diabetes, der har risiko for at udvikle kognitive forstyrrelser, forklarer Jørgen Rungby.
Når det gælder forebyggelsen af demens, er det vigtigt at sætte tidligt ind. Lidelsen udvikler sig nemlig langsomt gennem flere år, så når symptomerne på demens viser sig, kan det være for sent at behandle.
Da der altså er en sammenhæng mellem diabetes og demens, kan sidstnævnte forebygges ved, at færre udvikler type 2-diabetes. Det kan ske ved, at man ikke spiser for meget sukker og fedt og sørger for at dyrke motion.
Steno Diabetes Neuro Unit skal samarbejde bredt med andre forskere og behandlere på og uden for Steno, så hjernen tænkes ind på tværs af specialer og faggrupper
Men hvorfor kommer der først nu for alvor forskningsmæssigt fokus på, hvordan diabetes kan påvirke hjernen? Det har Magnus T. Jensen, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, et bud på.
– Både personer med og uden diabetes bliver ældre og ældre, og det betyder, at demenssygdomme og andre sygdomme i hjernen bliver mere udbredte. Samtidig er syg- domme i hjernen nogle af de mest invaliderende sygdomme, der findes. Derfor er dette forskningsfelt vigtigt for sundhedsvæsenet som helhed, men især for personer og familier, der lever med diabetes og kronisk sygdom, siger Magnus T. Jensen i en pressemeddelelse fra Steno-centret.
Han håber, at dele af Neuro Units nye forskning kan bruges på tværs af specialer og sektorer i sundhedsvæsenet.
Hvorfor personer med diabetes har høj risiko for at udvikle Alzheimers og demens, ved man ikke endnu. En teori handler om energibalancen i hjernen. Mennesker med diabetes er nemlig dårligere til at optage sukker fra blodet i kroppens celler – og hjernecellerne.
Det skyldes såkaldt insulinresistens, der gør cellerne mindre påvirkelige over for hormonet insulin, som hjælper cellerne med at optage og omsætte sukker fra blodet. Det har ikke mindst hjernen brug for. Populært sagt er den nemlig noget af en sukkergris.
For selv om hjernen kun udgør omkring to procent af kropsvægten, omsætter den mere end halvdelen af al den glukose – eller sukker – som kroppen forbrænder i hvile. I løbet af en dag har hjernen brug for 120 gram glukose.
Aspektet om energibalancen i hjernen hos personer med diabetes forsker Nicole Jensen, ph.d.-studerende på Steno og Bispebjerg Hospital, i.
– Vi interesserer os for, om insulinresistens i hjernen kan være årsag til kognitive forstyr- relser eller en øget risiko for demens, siger Nicole Jensen, der er en af de drivende kræfter i Steno Diabetes Neuro Unit, i en pressemeddelelse.
Hun fortæller, at visse typer af diabetes-medicin måske kan mindske personer med diabetes’ risiko for demens til et niveau på linje med personer uden diabetes. Den sammenhæng skal forskerne i Neuro Unit undersøge nærmere. Når det gælder forsøg med forebyggelse af demens, skal diabetesmedicinen insulin ikke tages med en indsprøjtning, men derimod sprøjtes op i næsen.
– Man skal bruge en næsespray for ikke at få en overdosis af insulin. Det kan føre til forlavt blodsukker i kroppen og give alvorlige følger, påpeger Jørgen Rungby.
Som et af sine første tiltag har Steno Diabetes Neuro Unit etableret et hold, der kan udføre en kognitiv test til de personer med type 2-diabetes på Steno, som har særligt øget risiko for at få komplikationer i hjernen. Formålet er i første omgang at finde den bedste screeningmetode.
– Lige nu har vi et lille testhold, der er lært op og er begyndt at screene en gruppe på 90 personer. Vi håber med tiden at få mulighed for at brede tilbuddet ud til alle de personer med diabetes på Steno, der er i øget risiko, siger Jørgen Rungby og tilføjer:
–Vores håb er, at vi i løbet af 10 år – en ret overskuelig periode inden for forskning – kan tilbyde diabetespatienter en behandling, som vi med sikkerhed ved vil kunne nedsætte risikoen for at udvikle demens.