Ødelægger man julen, hvis man skubber til traditionerne?

Julen er omgærdet af traditioner. Men verden er en anden i dag, end for de cirka 100 år siden, hvor julen, som vi kender den, blev født. Spørgsmålet er, om samfundets strømninger kan rokke ved ritualerne, og om man kan bevare julefreden, hvis man bryder med forventningerne?

Den grønne bølge skyller ind over os, og bevidstheden om, at vi skal agere anderledes, hvis der også skal være en levedygtig klode i fremtiden, er ved at synke ind. Det kan ses på de politikere, vi stemmer på. De debatter, der optager os. Måden, vi forbruger. Maden, vi spiser.

For vegetariske og veganske madvaner bliver mere og mere udbredte. Tal fra Coop viser, at 24 procent af danskerne spiste kødfrit mindst en dag om ugen i 2018. Det er en stigning på fire procent fra året inden. Og ser man på den yngre del af befolkningen, er andelen, der har skåret ned på kødet, endnu større.

Meget er blevet lettere …

Det er også blevet nemmere at være vegetar eller veganer i det offentlige rum, hvor flere og flere restauranter har kødfri retter i menuen.

Men nu går vi julen i møde, som ud over at være familiens højtid, på mange måder også er kødets fest. Flæskesteg, and, hamburgerryg, leverpostej med bacon, tarteletter med høns i asparges. Listen er næsten endeløs, og ser man på det klassiske julebord, efterlader det kun kartofler og en rødkålssalat, hvis man ikke vil gribe til kødfadet.

Strømningerne indenfor den generelle madkultur er på mange måder bølget udenom julemaden, som stadigvæk i høj grad skal se ud, som den gjorde i slutningen af 1800-tallet. Eller hvad?

For har vi nået et punkt, hvor det er tilladt at pille ved noget af det helligste, uden at obstruere festlighederne fuldstændig?

Vi holder gamle traditioner i hævd i julen

Caroline Nyvang er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek og har beskæftiget sig meget med netop traditioner og mad. Hun forklarer, at traditionerne, der hører til julen, som vi holder i dag, er over hundrede år gamle.

– Den borgerlige, eller moderne jul, blev født samtidigt med, at familien som hovedenhed i samfundet blev født. Inden det var julen i højere grad en fest, man holdt på gården, og som mindede mere om nutidens julefrokoster, siger hun.

Juleaften blev konverteret til den sobre familiefest med juletræ og flæskesteg, som vi stadig hylder i dag. Gennem tiden er der sket små ændringer, men i forhold til ændringerne i samfundet overordnet set er julen gået nærmest urørt forbi. Et eksempel er, at mange i dag har en frisk rødkålssalat på bordet som erstatning for eller supplement til den varme.

Rør ikke ved min gamle jul

Der er dog særligt en ting, der gennem tiden har påvirket julemåltidet: Samfundsøkonomien. Dermed ikke sagt, at grundelementerne har været anderledes i krisetider. Der har stadig været steg eller and, sovs og kartofler, men Nyvang forklarer, at i tider, hvor pengene er i overflod, køber folk bedre kvalitet. Frilandsgris, økologi, lokale kartofler.

Der er altså ikke nogen stor forhistorie, der taler for, at man kan skubbe til juletraditionerne, og ifølge Nyvang er det ikke så mærkeligt.

– Traditioner har den force, at de skaber genkendelse og forventningsglæde, men derfor er det også vigtigt, at virkeligheden lever op til det, hvis ikke der skal opstå gnidninger, forklarer hun.

Og det er da heller ikke altid uproblematisk, hvis man stiller spørgsmålstegn ved dogmerne eller træder udenfor normen. Det har Katrine Ejlerskov oplevet.

Tager selv mad med

Katrine blev vegetar for 10 år siden. Dengang arbejdede hun på et konferencecenter, hvor hun en dag skulle tage livet af nogle muslinger. En oplevelse, hun ikke brød sig om, og som fik hende til at tænke over, hvor kødet, hun selv spiste, kom fra.

Generelt synes hun, at det er blevet meget nemmere at være vegetar, men særligt ved juletid, kan det være svært.

– Julemåltidet er meget fasttømret, og min familie vil ikke lave om på, hvad de spiser. De er lidt gammeldags anlagt og synes, det kan være anstrengende at lave vegetarmad. Jeg kan godt forstå, at de ikke synes, det er nemt, og derfor er jeg blevet god til at tage min egen mad med, siger hun.

Glæder sig ikke til julemaden

I starten gik Katrine også på kompromis med sine principper i december. Spiste fisk til julefrokost og rødkål lavet med andefedt. Det handlede i høj grad om, at hun ikke ville være til for meget besvær. Men som årene er gået, og familien har vænnet sig mere til hendes standpunkt, og der generelt i samfundet er kommet mere fokus på vegetarisk og vegansk mad, er hun blevet mere standhaftig.

– Min familie rummer det bedre nu end dengang, men det har ikke rykket meget ved deres egne vaner, at jeg ikke spiser kød. Vi har fået indført en frisk rødkålssalat, men det er også det, siger hun.

De forskellige madvaner betyder også, at Katrine ikke ser frem til julemiddagen på samme måde, som mange andre gør. For julen er i høj grad mavernes fest, og at sidde om bordet og sætte tænderne i lækre retter er en stor del af juleaften.

Lav så meget sammen som muligt

Thomas Erex er veganer og kogebogsforfatter, og ser udfordringen i at få skabt den fælles glæde til julemåltidet på tværs af madvaner. Derfor har han også skrevet bogen ‘Vegansk julemad’ i håbet om, at kunne samle alle ved julebordet.

Thomas oplever ligesom Katrine, at det er blevet meget nemmere at leve vegansk i dag, end da han droppede kødet for otte år siden. Supermarkederne har mange flere plantebaserede alternativer, og der er generelt en større forståelse i dag.

– I starten skulle jeg i høj grad forklare mit valg. I dag nikker folk genkendende og spørger i stedet, om det er på grund af sundhed, dyreetik eller klima, så folk ved godt, at der er nogle fordele på de her parametre, siger han.

Men ligesom Katrine kan han også mærke, at julen stadig er en tid, der kan skabe problemer, og hvor der til dels er en forventning fra nogen om, at man spiser kød, selvom man ikke gør det resten af året. Det gik Thomas’ egen familie selv ud fra i starten. De kunne ikke forestille sig, at det kunne være anderledes. Men selvom det var mærkeligt i starten – også for ham selv, fordi han var så ny i det kødfri køkken – stod han fast.

Vi kan stadig være fælles om meget

Gennem årene har han fået en række erfaringer med, hvad der kan få juledagene til at glide nemmere og mere inkluderende, når forskellige overbevisninger skal samles.

– Vi har lært at lave så meget mad som muligt, som alle kan spise. Så sovsen er for alle, kartoflerne, rødkålen, så vi ser på en måde det som hovedbestanddelen af måltidet, og så er kødet eller patéen tilbehøret, siger han.

Derudover tror han på, at den bedste måde at nedbryde fordomme eller skabe nye vaner og traditioner er ved at lave virkelig lækker vegansk mad, som kødspisere også har lyst til at sætte tænderne i.

– Hvis man er vant til en traditionel jul, skal man have en god oplevelse ved at prøve mine opskrifter. Det er ikke sikkert, at man fjerner stegen eller anden, men at man så måske permanent kan tilføje noget. De bedste kommentarer, jeg får, er fra folk, der har serveret både kød og vegansk for familien, og at kødspiserne faktisk synes, at det veganske alternativ var virkelig lækkert, siger han.

Det grønne får større plads på bordet

I Dansk Vegetarisk Forening mærker de også, at juletiden er fyldt med spørgsmål og dilemmaer om, hvad der skal serveres.

– Det er jo en tid, hvor der i forhold til resten af året, er virkelig meget kød. Men vi kan også se, at der sker noget. Flere restauranter og køkkener satser på det vegetariske, og det, tror jeg, er med til at skubbe nogle lidt i den grønne retning, siger generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.

Han kan selv huske for år tilbage, at der blev sendt lister ud med, hvad folk skulle have med til julefrokosten, hvor der var én, der skulle have noget vegetarisk med, og så var det ellers kød i lange baner. Sådan oplever han det ikke mere. Der er en større integration af grønne retter og alternativer til bordet.

Dertil kommer også, at der er kommet langt flere erstatningsprodukter på markedet som efterligner kød. Det er eksempelvis et produkt som Mock-Doug, der er lavet på hvedegluten, og som Dragsdahl mener, kan gøre det mere spiseligt for dem, der normalt ville gå efter anden, at affinde sig med en kødfri jul.

Der er altså tendenser til, at kødet generelt får og har en mindre betydelig rolle end tidligere. Flere og flere har grønne maddage, og særligt de unge under 35 i byerne er hoppet på plantevognen. Men der er på den anden side også stadig stort potentiale for gnidninger, når der bliver pillet ved den gamle jul, og historisk meget få fortilfælde, hvor julen har undergået forandringer.

Så hvordan ser fremtiden ud? Det har fremtidsforsker Marianne Levinsen et bud på.

Generationsskift giver en åbning

Levinsen er overbevist om, at bevidstheden om klima stille og roligt vil rokke lidt ved juletraditionerne. Hun tror stadig, at det er et mindretal, der vil gå den helt grønne vej, men at mange vil justere i mængden.

Hun er også overbevist om, at de mange muligheder for at købe klimakorrekt julemad i færdigpakkede kasser, som bare skal tilberedes, vil gøre folk mere tilbøjelige til at gå den vej, fordi man så ikke skal opfinde helt nye retter.

Et andet aspekt er generationerne. Som nævnt er det særligt de unge, der har taget den vegetariske livsstil til sig, og det ser Levinsen, kan få betydning for den jul, der skal holdes i de små hjem i fremtiden.

– Mange unge vil selv bestemme rammen for julen og menuen. Det er en tendens, der har været undervejs længe, hvor hver enkelt skaber sine egne traditioner. Og, hvis de unge bliver ved med at være dedikerede til en kødfri tilværelse, vil det også spille ind på julen, siger hun.

Caroline Nyvang ser også en åbning i generationsskiftet. Som hun forklarer, er det særegne ved julen, at det er en tid, hvor flere generationer samles, og derfor er der mange, der skal tilgodeses, men at når ansvaret for aftenen overgår fra en generation til en anden, er der et vindue, hvor der kan ske et skift.

– Jeg tror, man vil se et julebord med flere alternativer, for det kræver stort mod at gå helt imod forventningerne, og man risikerer stadig at bringe julefreden, som er så hellig, i fare, men der er en klar åbning til at lave noget om, når julen skifter hænder.