…De fleste eventyr slutter med denne sætning.
Noget, som jeg dog altid har spekuleret på, er, om det i det virkelige liv overhovedet er muligt at leve lykkeligt til sine dages ende? For, hvad betyder det egentligt i praksis? Er det en tilværelse uden sygedage? Et liv uden hovedpine? Uden skænderier? Uden dødsfald, der gør én ulykkelig? Uden skilsmisser eller børn, der får kolik?
Under arbejdet med min seneste bog, Mærkbarhed, blev jeg særligt optaget af de to begreber glæde og lykke. Dels, fordi de jo betyder så meget for os mennesker og dels, fordi de for mig at se paradoksalt set alt let kan blive kilde til utrolig meget ulykke og sorg, hvis ikke vi lærer at forholde os til dem på en måde, der hjælper os fremfor at spænde ben for os eksistentielt.
En kendt forsker, Daniel Kahnemann, som fik Nobelprisen for sit arbejde om menneskelig adfærd, undersøgte engang data fra mere end 450.000 mennesker for at afdække sammenhængen mellem menneskers indtægt og disse to spørgsmål:
Studiet viste, at folks daglige oplevelse af lykkelige hverdagsstunder med glæde, smil og hygge steg i takt med husstandsindkomster op til 75.000 $, men fladede så ud som tegn på, at en indtægt, som var højere end dette niveau ikke medførte mere oplevet glæde i hverdagen.
Da forskerne i stedet så på, hvor tilfredse folk mere overordnet følte sig med deres liv, så steg tilfredsheden med årsindtægter til omkring 120.000 $, før den fladede ud. Med andre ord skulle der tjenes en del flere penge for at føle sig tilfreds med sit liv, end der skulle for at opleve hverdagsglæde.
Forskernes forklaring herpå var, at tankerne om lykke og følelsen af glæde er vidt forskellige udgangspunkter at indrette sit liv efter med vidt forskellige konsekvenser til følge.
Mit postulat er, at alt for mange mennesker i dag indretter sig efter en ubevidst logik, der handler om, at penge er den vigtigste forudsætning for et lykkeligt liv. Og indrømmet, penge er vigtige, specielt, hvis man ikke kan få enderne til at nå sammen i hverdagen.
Men for langt de fleste mennesker, som jeg i mit virke som læge har mødt, så har problemet snarere været, at de bruger alt for meget tid på at jagte penge og for lidt tid på at dyrke hverdagsglæden, hvorved de mistrives mentalt. Det gode ved hverdagsglæde som udgangspunkt for indretningen af ens liv er, at det er langt lettere at opnå og ofte kræver meget mindre af dig.
Hvilken logik lever du mon efter? Jagter du lykke? Eller dyrker du hverdagsglæde?