50-årige Helle Vithardt kender alt til at leve med allergi. Hun har nemlig gjort det i 46 år. Hævede øjne, der hvert forår og sommer svulmede op til tennisbold-størrelse, kolde omslag, piller, der gjorde hende sløv og som hun faldt i søvn af – og ikke mindst de store smerter fylder meget i hendes barndomserindringer.
I dag har hun, takket være den rette behandling og sin egen evne til at styre sig igennem dagligdagen som allergiker, det langt bedre. I dag venter hun på at blive mormor, da hendes 26-årige datter, der også er allergiker, er gravid. Og snakken mellem mor og datter handler meget om, hvad den vordende mor kan gøre for at forebygge, at den lille ny også får allergi, som er arveligt betinget.
Og hvis det skulle ske, at arven går videre – så hjælpe den nye verdensborger med at få allergien undersøgt til bunds meget tidligt for at finde frem til den helt rigtige behandling.
Helle Vithardt husker tydeligt de somre, hun som barn tilbragte hos en veninde og hendes familie i Fredericia.
– Min veninde havde også allergi, men var ikke så hårdt ramt som jeg. Hver dag når vi havde været ude at lege og kom ind i huset, så skulle vi have piller og kolde klude på øjnene – og så blev vi lagt i seng for at sove.
Helle fik også, som hun udtrykker det, suget sin næse for et godt ord, og hun fik rigtig tit antibiotika mod pandehulebetændelse, som hun var meget plaget af. Hun er senere blevet opereret to gange i sine pandehuler.
Da hun fyldte 18 år og gik i gymnasiet, begyndte Helle på en ny behandling, nemlig immunterapi i form af indsprøjtninger, som hun skulle have hos sin læge.
– Inden jeg tog i skole, mødte jeg med korte intervaller op hos min læge for at få indsprøjtningerne, som ikke hjalp men derimod gav mig store hævede Skipper Skræk arme, husker Helle, inden hun fortæller om den dag, det gik galt.
– Jeg havde lige fået en indsprøjtning og sad og hvilede mig i venteværelset, da jeg kunne mærke, at noget ikke var, som det skulle være. Jeg nåede at råbe om hjælp, inden jeg besvimede. Helle havde fået et akut allergisk chok og skulle hurtigt havde indsprøjtet adrenalin som modgift.
Derefter ændrede Helles allergi karakter. Den udviklede sig til vejrtrækningsproblemer og astma, og i flere år måtte hun bruge inhalator. Det gør hun ikke længere. Hun klarer sig nu med at tage antihistaminer hele året og ikke kun i pollensæsonen. Og så skyller hun jævnligt sin næse med saltvand.
Som mange andre allergikere har Helle også fået andre allergier lagt oven i sin første.
Hun er oprindeligt pollen allergiker med overfølsomhed over for birk og gråbynke. Men i dag har hun også fødevareallergi og husdyrallergi i mild grad.
Helle mener, at der er behov for langt bedre oplysning om risikoen for at udvikle krydsallergi.
– Jeg oplever, at rigtig mange – også allergikere – ikke ved, hvad krydsallergi er. F.eks. har jeg hørt allergikere sige, at de godt kan tåle ærter. Men der er bare lige den pointe, at selv om de ikke slår ud, så kan ærter faktisk forværre allergien.
Helle er selv nødde-allergiker. Det fandt hun ud af, da hun for nogle år siden sad og spiste jordbærkage med nogle venner. Pludselig mistede hun stemmen, da overfølsomheden fik hendes stemmelæber til at svulme op.
At være nøddeallergiker medfører et større detektivarbejde, når der skal købes ind, fordi der er nødder eller nøddespor i rigtig mange fødevarer. Så det kræver ekstra disciplin i hverdagen selv for en erfaren allergiker som Helle.
__________
Kilde: Lars Kærgaard Poulsen
__________
En ubehandlet høfeber kan give astma og godt en tredjedel af de over én million danskere, der lider af høfeber, har også astma. Alligevel er astma ofte en overset del af pollenallergien, og det er derfor afgørende, at der bliver sat fokus på sammenhængen mellem de to forskellige sygdomme. Det gør Astma-Allergi Danmark med kampagnen ”Snot or not”.
Læs mere om kampagnen her.