Øjnene kan være årsagen til smerter

”Øjenhovedpine” er en fællesbetegnelse for spændingshovedpiner udløst af synsproblemer. Det behøver ikke at være svært at løse problemet, men det overses ofte.

For mange er det en kendt sag, at et dårligt syn, kan give hovedpine – ikke mindst hos kontorfolket, som sidder i mange timer og ser ind i en skærm, er det vigtigt, at man ikke skal anstrenge øjnene for at se det, der står på skærmen.

Stammer din hovedpine fra øjnene, vil det være en optometrist, der har det bedste bud på en effektiv behandling. Det drejer sig ikke kun om spændingshovedpiner, men også hovedpine som følge af hjernerystelser og piskesmældsskader, hvor også synet er påvirket.

Mange gange bliver øjnene ikke undersøgt grundigt nok. Øjenlægen finder ikke nødvendigvis problemerne, da der ikke er tale om en sygdom, og ved en almindelig synsprøve hos optikeren er der ofte kun fokus på at afgøre, om der er behov for briller. Ser vi for unuanceret på synet, får vi ikke fokus på de detaljer, der afslører belastningerne.

Synet styrer vores bevægelser

Synet er styringscenter for planlægning og udførelse af mange af vores bevægelser. Vi bevæger os typisk ikke efter noget, vi ikke forud har stedbestemt via synet.

Selv små synsforstyrrelser vil derfor påvirke vores handlekraft og ofte være skyld i små fejl, som vi bruger unødig megen energi på at rette. For eksempel kan blikskiftet, hvor øjnene flytter sig fra punkt til punkt, være for langsomt eller ukoordineret.

Spændingerne omkring øjnene opstår, når manglende kontrol over den fine øjenmotorik resulterer i, at nogle muskler “stritter imod” den ønskede bevægelse. Det skaber spændinger og sinker processen.

Bevæger du øjnene rigtigt?

Øjenmotorikken er ufattelig præcis, og styringen heraf lægger beslag på en stor del af hjernens kapacitet.

Styringen af musklerne er tillært, og bygger væsentligt på erfaringer erhvervet de første leveår. Systemet raffineres yderligere op gennem ungdommen, men er kun selvvedligeholdende, hvis man dyrker de rigtige aktiviteter.

En god synsudvikling sikres bedst gennem naturlig erfaring med bevægelse og håndtering af fysiske genstande og detaljer i rum og tid.

Det handler om, at man som barn ved at bevæge sig rundt i den virkelige verden, lærer at kravle, gribe og koordinere sine motoriske færdigheder. Senere, for unge og voksne, hjælper sportsaktiviteter til at vedligeholde dem.

Det moderne samfund tilsidesætter imidlertid disse ideelle naturlige forhold, og belaster os i stedet med stillesiddende skærmarbejde og læsning i så stort et omfang at synskompetencerne ikke opnås, eller endda forringes gennem ensidigt og synskrævende nærarbejde under kunstige forhold.

Årsag og sammenhæng med hovedpine

De enkleste sammenhænge mellem syn og hovedpine findes inden for synsfejl og problemer med øjnenes samarbejde, mens de mere komplicerede ses ved hjernerystelser og piskesmæld.

På grund af synets komplekse struktur, og vores bevægelsessystems afhængighed af synet, kan selv små synsfejl få store funktionelle følger.

Svensk forskning har ved hjernescanninger påvist, at når vi aktiverer øjets fokusering for at stille skarpt på nært hold, aktiveres samtidig områder i hjernen, der styrer nogle af nakkemusklerne. Man kan altså skabe nakkespændinger alene ved at fokusere, hvorfor sammenhængen mellem syn og spændingshovedpine er åbenbar.

Læsebriller – også til børn og unge!

Det kræver en præcis og individuel afstemning af brillestyrken i forhold til den enkeltes samsyn (øjnenes evne til at samarbejde, red.) at imødegå belastningshovedpinen.

Det er en udbredt misforståelse, at læsebriller kun er for aldersgruppen over fyrre. Masser af børn og unge oplever hovedpine, fordi deres synssystem ikke magter opgaven. Vi er ikke genetisk skabt til vedvarende læsning på kort afstand.

For at undgå de negative følger af overbelastning, kan vi dels øge vores færdigheder og dels anvende hensigtsmæssigt værktøj til opgaven. Træning af færdighederne kræver, at vi ikke giver spædbarnet ranglen eller maden, men lader det træne evnen til selv at række ud og koordinere indtrykkene fra synet med kroppens bevægelser.

Bliver de færdigheder ikke udviklet tilstrækkeligt, kan man træne det senere med optometrisk samsynstræning, der eksempelvis udføres ved at have nogle særlige glas for øjnene, der skaber netop de vilkår, øjnene har brug for for at kunne arbejde sammen.

Den ideelt tilpassede læsebrille er den passive løsning, mens optometrisk samsynstræning er den sofistikerede aktive indsats mod at øge synets kapacitet til at matche opgaven.