“One Health” – én fælles sundhed for mennesker og dyr

Nordisk Råd er gået ind i kampen om at komme overforbrug af medicin til mennesker og dyr til livs.

I arbejdet med at fremme sundheden og helsen blandt de nordiske borgere – og resten af verden – har Nordisk Råd taget et skridt videre i kampen for at komme overforbrug af medicin til mennesker og dyr til livs. Nordisk Råd opfordrer nu EU-Parlamentet til at tage affære.

Der findes en vittighed, som handler om manden, der går til lægen med ondt i halsen. Lægen siger til manden ”du har halsbetændelse – jeg ordinerer, at du spiser flæskesteg i aften”. Det er en vittighed ja, men det er samtidig et godt, om dog noget karikeret billede på virkeligheden og ideen bag One Health princippet. At vi deler sygdomme og medicin – at vi alle – mennesker og dyr får for meget medicin. Og, at vi i sidste ende risikerer at dø af det.

One Health handler i store træk om, at sygdom og sundhed blandt mennesker og dyr hænger sammen. Dyr smitter mennesker, og mennesker smitter dyr. Lokalt og globalt. Tag eksempelvis svineinfluenza, fugleinfluenza og MRSA (Multi Resistente Staphylcoccus Aureus). Mennesker og dyr deler sygdomme og behandles i mange tilfælde med den samme eller lignende medicin, blandt andet antibiotika. Et tæt samarbejde mellem læger og dyrlæger er derfor nødvendigt, for på bedste vis, at imødekomme og nedbringe smitten og forberede behandlingen. Antibiotika resistens er en vigtig del af One Health. Nordisk Råd opfordrer derfor EU-parlamentarikerne til at handle. I sidste måned fik problemet opmærksomhed på et Nordisk Råd arrangement i EU-Parlamentet, hvor en række eksperter og politikere bragte emnet i fokus.

– Vi har et åbent vindue nu til at reagere og handle hurtigt og stærkt. Det er langt fra kun en nordisk udfordring – det er et globalt problem, som koster mange mennesker livet hvert år. Det truer vores velfærd og helbred, og jeg vil presse på for, at der bliver gjort noget på EU-niveau, siger Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet.

Hun understreger samtidig vigtigheden af, at indsatsen skal gå hurtigere og være bredere, så der kan reddes menneskeliv. Dyr og mennesker skal kun behandles, hvis de har en diagnose – ikke ”for en sikkerheds skyld”, siger Christel Schaldemose, der mener, at hele verden kan lære af det nordiske samarbejde, og at hun er mere optimistisk omkring problematikken end nogensinde før,

Antibiotika resistens slår ihjel

I mange år har Nordisk Råd arbejdet for at øge opmærksomheden på det enorme og efterhånden ukontrollerbare problem, der hvert år, tager livet af godt 25.000 mennesker i Europa. Mennesker, der på grund af antibiotika resistens, ikke kan behandles for eksempelvis infektioner. Det resulterer samtidig i en meromkostning på cirka 1,5 mia. Euro årligt, til behandling og produktivitetstab.

Antibiotika er som bekendt udviklet til at redde liv, men bruges den i for store mængder og i forkerte sammenhænge, får det en forkert og modsat effekt. Bakterier hos mennesker og dyr bliver resistente, og mange individer dør af de sygdomme og infektioner, som de normalt ellers ville kunne blive behandlet for.

– Antibiotika er et fantastisk redskab, som skal anvendes med omtanke, fortæller Lotta Berg, veterinær og forsker på Sveriges Landbrugsuniversitet. Hun tilføjer:

– De nordiske erfaringer viser tydeligt, at der ikke findes nogen modsætning mellem et lavt forbrug af antibiotika og en god dyrevelfærd – tværtimod. En god dyreomsorg med fokus på smittefare og sygdomme, forebyggende dyrehelse, og et miljø, som er tilpasset dyrenes behov, gør, at man ikke behøver at anvende antibiotika i store mængder for at kompensere for dårligt dyrehold, fordi kun få dyr bliver syge, og lav anvendelse af medicin mindsker risikoen for resistens.

Lotta Berg understreger, at det er et ansvar for både læger og veterinærer kun at udskrive antibiotika til de individer, som virkelig har behov for det samt at vælge de produkter, som ikke bidrager til resistensproblemet.

EU må ind i kampen

I Norden er der stor tradition for at samarbejde – det kan være mellem sektorer, organisationer, faggrupper, frivillige og andre interessenter – endvidere håndterer de nordiske lande ofte udfordringer ud fra et holistisk perspektiv – det vil sige, at der bliver taget højde for sammenhænge og helheder, og at alle faktorer bliver taget med i udarbejdelsen af løsninger. Hver en sten bliver så at sige vendt og drejet.

Antibiotika resistens er et yderst komplekst problem, som kræver stor opmærksomhed ikke mindst fra et forskningsmæssigt perspektiv, men naturligvis også fra et politisk. Men i sidste ende kræver det også, at den enkelte borger er opmærksom på, hvad hun eller han påfører sig selv og sin familie i dagligdagen.

– Vi er kommet langt og samarbejder mere og mere – ikke mindst på de tværsektoriske områder. Vi forsøger at få alle aspekter med i arbejdet med antibiotika resistens så områder som næring, forbruger, miljø og velfærd bliver inddraget, siger Annicka Engblom, ordfører i Nordisk Råds Medborger- og Forbrugerudvalg og medlem af den svenske Riksdagen.

Hun konstaterer samtidig, at det tydelige budskab og signal fra Nordisk Råd bliver modtaget positivt.

– De nordiske regeringer står sammen om vores anbefaling og vores parlamentsmedlemmer i EU er gode ”ambassadører”, som arbejder med at få det nordiske One Health perspektiv ind i en europæisk kontekst.

En økologisk omstilling

Som et led i Nordisk Råds arbejde for at fremme og styrke folkesundheden og velfærden anbefaler de parlamentariske medlemmer altså nu EU-Parlamentet at tage affære og få strammet op på de regler og love, der skal forhindre yderligere misbrug og overforbrug af medicin. Skaden er allerede sket, men det er på tide at få mindsket konsekvenserne yderligere og sørge for, at et forebyggende arbejde bliver iværksat.

– Det er nogle rigtig gode anbefalinger, vi sender fra Norden til EU på det område. Dem er der hårdt brug for. Det er også et godt eksempel på, hvad vi kan, når vi står sammen, siger Finn Sørensen, medlem af Nordisk Råds Velfærdsudvalg og medlem af Folketinget.

– Derfor håber jeg, at vi også i fællesskab kan gøre noget ved årsagerne til det høje medicinforbrug. Her skal vi se på de dårlige vilkår for dyrene i den industrielle svineproduktion. Dyr bliver syge, når de fastspændes i bitte små bure, når smågrise tages fra soen, førend deres immunsystem er udviklet, for bare at nævne nogle eksempler. Højt medicinforbrug og dårlig dyrevelfærd hænger sammen. Svaret er, at vi skal støtte økologisk omstilling langt mere, og anbefale de andre lande i EU at gå samme vej, siger Finn Sørensen.