Ønskes: Et døgn med 30 timer

Medicin er udviklet og godkendt til at forebygge, behandle eller helbrede sygdomme. Men lægemidler bliver misbrugt til andre formål, end de er tiltænkt. Håbet om bedre præstationer er en af årsagerne til misbrug.

Lange nætter, hjertebanken og manglende koncentration. En forventning om at få topkarakterer, have et studiejob og at deltage i alle de sociale aktiviteter kan få mange studerende til at se langt efter ekstra timer i døgnet, for at få alle ender til at mødes. Undersøgelser har vist, at studerende i USA tyer til receptpligtige lægemidler for at få ekstra energi til festerne eller udholdenhed og koncentration til studierne.

Anvendelsen af medicin som stimulans til at opnå enten en skærpende eller opløftende effekt har længe været kendt – også i Danmark. Men omfanget er svært at fastslå, og i særdeleshed unges misbrug af receptpligtig medicin er kun i begrænset omfang undersøgt i Danmark.

Forsker og ph.d.-studerende ved Institut for Farmaci, Sektion for Samfundsfarmaci og Klinisk Farmaci på Københavns Universitet, Margit Anne Petersen, har sat sig for at undersøge, hvordan situationen ser ud i Danmark.

– Jeg fokuserer specifikt på studerende og såkaldte ‘study drugs’. I USA har vi set, at det blandt andet er ADHD-medicin, de unge anvender til at hjælpe sig gennem studiet og hverdagen, forklarer Margit Anne Petersen, hvis indledende undersøgelser i USA har vist, at de unge enten går til lægen og beder om medicin mod lidelsen ADHD, selvom de ikke har fået diagnosen eller køber det af andre, som har gjort det samme.

– De ved godt, hvad de skal sige til lægen for at få udskrevet en recept, og så får de det, siger Margit Anne Petersen, hvis pilotstudie blandt nordamerikanere også har vist, at de unge foretrækker og ser det som mere ufarligt at tage receptpligtig medicin såsom ADHD-medicin frem for ulovlig narkotika. Endda på trods af at de indrømmer, at de også mærker bivirkningerne. Samtidig er der ikke den samme risiko i forhold til lovens lange arm, for det er jo ikke ulovligt at gå rundt med et receptpligtigt lægemiddel. Det er en gråzone sammenlignet med sportens mere klare spilleregler for præstationsfremmende doping.

Margit Anne Petersen vurderer dog, at brugen af eksempelvis ADHD-medicin som præstationsfremmer til studierne er en relativt ny tendens i Danmark, men forskningsprojektet skal afdække det mere præcise omfang af brugen og distributionen blandt de unge. Hvis brugen viser sig at være bredt accepteret, er en af farerne, at det ligesom ved udbredelsen af doping i cykelsporten bliver så almindeligt, at andre føler, de må følge trop for at være på sammen niveau. Barren for, hvad der skal præsteres for at ligge i toppen, hæves simpelthen.

Lægemidler skal anvendes til behandling

Præstationsfremmende eller ej. Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Ulla Høegh advarer mod at bruge lægemidler til andet end de sygdomme og lidelser, de er udviklet til.

– Medicin skal altid omgås med forsigtighed, og det er helt afgørende, at både receptpligtige og håndkøbslægemidler bruges efter de anvisninger og til de formål, de er tiltænkt. De må kun fraviges efter lægens individuelle vurdering og anvisning. Det er jo ikke lakrids, vi har med at gøre.

Et godkendt lægemiddel er afprøvet og doseret til sit formål, men effekten afhænger stadig i høj grad af et samspil mellem den enkelte person og det enkelte lægemiddel. Det er derfor lægens rolle at vurdere den enkelte patients situation og herudfra fastlægge, hvilken behandling der er brug for. Et lægemiddel kan være gavnligt for én patient, men ikke for en anden.

– Lægemidler er baseret på intensiv og omfattende forskning og har været igennem et langvarigt godkendelsesforløb, før de godkendes til behandling eller forebyggelse af en veldefineret tilstand. Derfor skal lægemidler ikke anvendes for sjov eller for at fremme en præstation. De skal kun tages efter en individuel vurdering fra lægens side. Den samme sygdom skal muligvis behandles forskelligt afhængigt af hvilken person, der sidder over for lægen, fordi faktorer som alder, andre sygdomme, køn og så videre kan spille ind på hvilken type behandling, der er bedst for den givne patient, forklarer Ulla Høegh og understreger, at en af årsagerne til, at godkendelsesprocessen er så omfattende, netop er, at der skal sikres viden om hvornår, hvordan og hvor meget af lægemidlet, der skal bruges.

– Lægemidler, både receptpligtige og håndkøbslægemidler, skal bruges til behandling og forebyggelse. Og vel at mærke på en måde, som en læge har vurderet, er den rette og den nødvendige, slutter Ulla Høegh.