Undersøgelsen tager 10 minutter, og den foregår hos din egen læge.
Til gengæld kan den forlænge dit liv med flere år. Vel at mærke år, hvor din livskvalitet er bedre end i dag, og du har energi til at foretage dig en masse af de ting, du holder mest af.
Så hvis du er i målgruppen af 40-60-årige, og du synes, du går og hoster eller hiver lidt efter vejret mere end dine jævnaldrende … Så er det bare afsted hen til din læge, hvor du kan få lavet et lungetjek, også kaldet en lungefunktionsmåling. Det er totalt win-win. Eneste risiko for dig er, at du bliver klogere – samt får det bedre og lever længere.
Ingen ønsker at få diagnosen KOL. Det kan der være flere årsager til. Men tænk over dette: Hvis du har sygdommen, går den ikke bort, bare fordi du ikke taler om den. Tværtimod skader den din krop mere og mere hver dag, samtidig med at sygdommen bliver sværere at behandle.
Sundhedsstyrelsen anslår, at der i Danmark er ca. 320.000 mænd og kvinder med KOL. Det gør faktisk KOL til den fjerdehyppigste sygdom, og hver dag dør 16 danskere af KOL.
Men mindre end halvdelen har fået en diagnose.
– I dag opdages KOL alt for sent. Det skal vi have lavet om på, fordi de som får diagnosen i tide, kan få et godt liv, hvis de er fysisk aktive og kommer i behandling – foruden at de naturligvis får hjælp til det rygestop, som vi ved, er svært for mange, siger direktør Anne Brandt fra Lungeforeningen.
Lungeforeningens afgående formand Johannes Flensted-Jensen har gentagne gange understreget, at der næppe er noget sundhedsområde i Danmark, hvor man kan skabe så værdifulde og hurtige resultater som på lungeområdet – vel at mærke for en beskeden investering i forhold til de omkostninger, der ofte følger medforbedringer inden for sundhed.
Og i 2014 blev patientforeningen hørt, da regeringen inkluderede en lungesatsning i den sundhedspakke, der blev vedtaget i et stort forlig. En investering i størrelsesordenen 250 mio. kr. fra sundhedsvæsenet fra 2016 til 2019 skal bl.a. motivere danskerne til at gå til læge, så en større del af de KOL-ramte kan få deres diagnose og komme i gang med deres behandling.
– Vi er utroligt glade for, at Danmark har fået en struktureret lungesatsning med et klart fokus på at finde KOL i tide. Det er dejligt, for der har manglet en plan for, hvordan vi undgår, at KOL først diagnosticeres, når halvdelen af lungefunktionen er gået tabt, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt.
Lungesatsningen rulles ud i løbet af de kommende tre år og udmønter sig desuden i bl.a. undersøgelsesprogram for børneastma, kompetenceløft i almen praksis og en national udbredelse af telemedicinsk understøttet behandling af lungepatienter.
Der kan være mange årsager til at personer med KOL ikke søger læge med deres symptomer, før sygdommen er meget fremskreden. En af dem kan være, at KOL oftest skyldes rygning, og mange kan opleve at det er ”deres egen skyld”, at de er blevet syge. Det kan opleves som pinligt og afholder måske folk fra at søge læge.
– Samtidig er der rigtig mange fordomme og misopfattelser i befolkningen omkring sygdommen KOL, som gør, at man måske ikke ønsker at få en diagnose. Mange tror f.eks. ikke, man kan gøre noget for at få det bedre, når man først har fået sygdommen, siger Anne Rygaard Hjorthøj, der er kampagneleder for Sundhedsstyrelsens nye kampagne ”Pust liv i din hverdag”.
Hos Sundhedsstyrelsen vil man nu gøre op med fordums fordomme. Tiden er i stedet inde til at gøre en forskel.
– Vi ved, at når en sygdom opleves som lavstatus, er man mere tilbøjelig til at fortrænge symptomerne. ”Jeg er nok bare forpustet, fordi jeg er ved at være gammel, eller fordi jeg ikke dyrker motion.” Man ligger under for en forkert idé om, at der ikke er noget at gøre, siger Anne Rygaard Hjorthøj.
– Men vi er nødt til at få et helt andet billede af KOL. Når man opdager sygdommen i tide, kan man med hjælp fra behandlingen få et næsten normalt liv. Et menneske med KOL kan sagtens være et aktivt og energisk menneske. Det kan man også tydeligt se på nogle af de mennesker, der optræder i vores kampagne, siger hun.
Regeringens lungesatsning har afsat midler til, at der kan foretages flere hundredetusinde lungefunktionsmålinger over de kommende tre år. Når lungesatsningen er rullet ud i sin helhed, er målsætningen at 90.000 flere danskere skal have fået stillet diagnosen KOL.
Det er 90.000 flere danskere, som skal leve med visheden om at de har kronisk sygdom – men samtidig 90.000 mennesker, som dermed bliver i stand til at bremse udviklingen af deres sygdom og til at leve et positivt liv med overskud til det, der giver deres hverdag værdi.
Og hvis ikke disse mennesker bliver opdaget i tide, risikerer de at ende præcis i den tilstand, som Pust liv i din hverdag vil gøre op med.
– Hvis man ikke gør noget aktivt for at stoppe sin KOL, kan det blive en meget ubehagelig sygdom, hvor man skal have hjælp til selv det mest basale i sin hverdag og hele tiden føler, at man ikke kan få luft. Det er helt sikkert værd at bruge 10 minutter på et lungetjek hos lægen for at undgå at ende i den situation, siger Anne Rygaard Hjorthøj.
Kampagnen Pust liv i din hverdag går i gang midt i september måned over hele landet.
Hvad er KOL?KOL er forkortelsen for Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom. Kronisk betyder, at sygdommen ikke kan helbredes – du skal altså leve med den i resten af livet. Obstruktiv henviser til, at skader i dine lunger og lufteje gør modstand imod din vejrtrækning. Typisk på grund af en kombination af emfysem (store lunger) og kronisk bronkitis. Bronkitis er en betændelsestilstand (inflammation) i bronkierne, som transporterer luften ud i lungerne. Bronkitis-inflammationen er det, der danner ekstra slim og får dig til at hoste, samt gør det sværere at ånde frit. Emfysem skyldes oftest rygning og betegner en ødelæggelse af de små elastiske fibre i det fine lungevæv – bronkiegrenene og lungeblærerne (alveolerne). Emfysem forringer lungernes evne til at optage ilt og er derfor årsag til åndenød ved selv beskeden anstrengelse, men ikke til hoste eller slimdannelse. KOL kan være mild, moderat eller svær, alt efter hvor nedsat lungefunktionen er. Ved svær KOL er det vanskeligt at udføre selv dagligdags opgaver som at børste tænder eller tage tøj på. Anfald af åndenød er uhyre ubehagelige, og risikoen for åndenød gør ofte KOL-patienter nervøse for al fysisk aktivitet. Men faktisk er fysisk træning, i kombination med medicin, den bedste behandling af KOL. Åndedrætstræning er også en stor hjælp for mange mennesker med KOL. Jo tidligere, sygdommen opdages, så den rette behandling kan sættes i gang, jo længere kan patienten undgå at udvikle KOL i svær og invaliderende grad. Mange går først til lægen, når de har mistet halvdelen af deres lungefunktion. __________
|
LungefunktionsmålingenMennesker med KOL kan føle, at de ikke får luft nok ned i lungerne. Men faktisk fungerer sygdommen omvendt: Fordi lungerne er dårlige til at ånde ud, er der ikke plads til at få frisk luft ned i lungerne. Så selvom der er masser af luft i brystkassen, får man ikke nok ilt. Det medfører træthed og tendens til åndenød. Den vigtigste måde at undersøge lungernes tilstand er en såkaldt spirometri – i daglige tale lungefunktionsmåling. Patienten tager en dyb indånding og puster med maksimal kraft gennem et rør ind i en maskine, som måler to ting: · Hvor meget luft pustes ud (mængde)? · Hvor stor er kraften i udåndingen (hastighed)? Tilsammen giver de to målinger et billede af, hvor godt lungerne fungerer. Ligger lungefunktionen under 80 % af, hvad man ville forvente, har patienten KOL i mild grad. Ligger funktionen under 50 %, er der tale om KOL i svær grad. __________
|
Vidste du …Mange i alderen 40-60 år tror, de bliver forpustet på grund af dårlig form. Men årsagen kan være KOL. __________
|
Rygestop standser KOL-udviklingTabt lungefunktion kommer ikke tilbage igen. Faktisk er det normalt at miste lidt af sin lungefunktion hvert år, fra man er fyldt ca. 35. Raske mennesker mister lidt lungekapacitet hvert år, mens KOL-patienter mister op til tre gange så meget om året. Det er derfor, sygdommen kommer snigende, uden man bemærker noget. KOL-patienter, som stopper med at ryge, stopper samtidig det hurtige fald i lungefunktion, og kan dermed aktivt bremse sygdommens videre udvikling – selvom de ikke kan genvinde den del af lungefunktionen, som allerede er gået tabt. __________
|
Teknologien leverer mere præcise diagnoserKOL er en sygdom, som ikke kan kureres. Forskerne satser i stedet på at undersøge især to områder, som kan give dem bedre behandlingsmuligheder. · CT-skanninger er et redskab, som har udviklet sig meget positivt i de senere år. Ved hjælp af skanninger håber forskerne at få mere nøjagtig viden om, hvor i lungerne KOL-sygdommen udvikler sig. · Biomarkører kaldes det, når forskerne i blodprøver kan detektere stoffer, som karakteriserer en sygdom. Det kunne f.eks. være nedbrydningsprodukter fra lungerne, som kan bruges til at definere undertyper af KOL-sygdommen, og dermed til at målrette behandlingen. Man har allerede opsporet en type af hvide blodlegemer (såkaldte eosinofile celler), som karakteriserer en undertype af KOL, hvor behandling med binyrebarkhormon er særligt effektiv. Når det handler om selve diagnosticeringen af patienter med KOL, er den såkaldte lungefunktionsmåling (spirometri), hvor patienten skal puste ind i en maskine gennem en et rør, allerede en meget sikker metode, som er nem at anvende ude i lægeklinikkerne. |