Opgør med myten: Type 2-diabetes kan ramme alle

Type 2-diabetes skyldes oftest overvægt og usund livsstil med for lidt fysisk aktivitet, men modsat hvad mange tror, så er det ikke kun stærkt overvægtige midaldrende, der bliver ramt af diabetes. Diabetes kan også ramme yngre mennesker, der er normalvægtige eller blot har lidt for meget på sidebenene.

Symptomerne på diabetes kan være meget forskellige og uklare, og det er måske derfor, at ca. 245.000 danskere skønnes at gå rundt med uopdaget diabetes. Hvis man lever længe med et for højt blodsukker, kan man udvikle alvorlige følgesygdomme – derfor er tidlig diagnose vigtig.

43-årige Gitte Lovmand fra Lemvig havde i mange år haft lidt for mange kilo på sidebenene, men har aldrig været decideret overvægtig. Sikkert af den grund skulle der gå halvandet år, inden sygdommen blev opdaget. Det faldt simpelthen ikke lægerne ind, at hun kunne have diabetes, så derfor blev hendes blodsukker aldrig målt. For Gitte, og ikke mindst for hendes læger, kom diagnosen type 2-diabetes som en overraskelse.

Symptomerne begynder

Gitte og hendes mand, Torben, har de sidste otte år ejet og drevet en Shell-tank. De har tre børn, to drenge på 18 og 13 og en pige på 14. I starten var det hårdt at starte sit eget. Arbejdstimerne blev lange, og der var en del pres forbundet med opstarten og selve jobbet som selvstændig.

Da Gitte var 38, omkring 3-4 år efter starten som selvstændig, begyndte Gitte at få det rigtig dårligt og en træthed og svimmelhed overtog hverdagen. Heldigvis var Gitte efterhånden blevet så fortrolig med sit arbejde, så hun kunne tage det lidt på rutinen, men der gik ikke længe, inden de måtte ansætte en ekstra medarbejder, der kunne aflaste Gitte.

Gitte fik det ikke bedre – tværtimod. I lange perioder oplevede Gitte det, som om hun levede i en glasklokke. Hun var ikke til stede, når folk talte til hende, og når hun fik noget at vide, glemte hun det igen.

– Jeg var konstant svimmel og gik ind i ting og dørkarme, jeg havde blå mærker over det hele. Mine kolleger begyndte at kommentere det, og jeg husker, hvor flovt jeg syntes, det var.

Gitte opsøgte flere gange sin læge, men han kunne ikke finde ud af, hvad der var galt med hende.

Troede det var uopdaget kræftsvulst

Gitte måtte til sidst lade sig sygemelde i en periode på et halvt år.

– Jeg blev mere og mere træt og måtte til sidst stoppe med at arbejde. Jeg blev indlagt på hospitalet, men lægerne kunne ikke finde ud af, hvad jeg fejlede, så jeg vidste ingenting. Det var skræmmende og frustrerende.

Hun oplevede flere gange at besvime pludseligt, hvilket gjorde Gittes børn utrygge ved at være alene med deres mor. Det var en hård tid for Gitte og hendes familie, og fordi diagnosen udeblev, og Gitte fortsat blev mere og mere syg, begyndte familien at frygte det værste. Gittes mand begyndte at tro, det var en uopdaget kræftsvulst, der var skyld i Gittes sygdom.

Tre måneder inden Gitte får stillet sin diagnose, er hun med familien i sommerhus.

– Jeg var begyndt at føle konstant tørst i den periode. Jeg husker, at hele familien var ude og gå en tur, og at der lå sne udenfor, og jeg var så tørstig, at jeg spiste sneen fra træerne, fortæller hun.

Diagnose ved et tilfælde

Det var helt tilfældigt, at Gittes blodsukker blev målt. Det skete i en anden forbindelse ved et besøg hos hendes læge i foråret 2009. Målingen viste, at Gittes blodsukker var tårnhøjt. Der var ingen tvivl, Gitte havde diabetes. For Gitte var det en kæmpe lettelse endelig at få stillet en diagnose. Det skete efter 1½ års sygdomsforløb i uvidenhed.

Der gik over et år fra diagnosen endelig blev stillet, til Gitte var nogenlunde ovenpå igen. Hun blev sat på en tabletbehandling, og trætheden forsvandt. Gittes blodsukker svingede dog voldsomt, og hun oplevede flere ubehagelige tilfælde af for lavt blodsukker – også kaldet hypoglykæmi.

– Det var en kæmpe lettelse at få stillet en diagnose efter sådan et forløb. Endelig havde jeg noget at forholde mig til. Desværre var det i første omgang ikke sådan lige at komme tilbage igen, da jeg oplevede en del bivirkninger ved behandlingen.

For Gitte var det vigtigste dog, at hun nu har fået en diagnose.

Styr på blodsukkeret

I efteråret 2010, efter et år i tabletbehandling, tilbød Gittes diabeteslæge hende at prøve en ny behandling – en såkaldt GLP-1 behandling. Behandlingen passede bedre til Gitte end den anden type behandling, hun havde prøvet. Hendes blodsukker blev stabilt efter et par dage, og hun tabte sig 5 kg uden at gøre noget for det.

– For mig var det den helt rette behandling. Mit blodsukker blev hurtigt stabilt, og jeg oplevede ikke de samme bivirkninger som ved tabletbehandlingen.

I dag føler Gitte ikke længere, at hendes diabetes begrænser hende. Efter de første vanskeligheder med at finde en medicin, der passede til hende, har hun nu ikke udsving i sit blodsukker og kan trygt være chauffør for sine børn, som ikke længere er nervøse for, at mor skal besvime. Derudover har hun fået mere energi i hverdagen, som bl.a. bliver brugt til motionsløb, og trangen til de søde sager er forsvundet. Faktisk vejer hun i dag 10 kg mindre, end da hun fik konstateret diabetes, selvom hun ikke var overvægtig på det tidspunkt.

Diabetes – ikke kun for overvægtige

Som Gittes historie illustrerer, så behøver man ikke at være stærkt overvægtig og midaldrende for at få diabetes, men sygdommen kan også ramme yngre danskere, der måske blot slæber rundt på et par kilo for meget.

I Gittes familie er der en del, der er svært overvægtige. Alligevel er Gitte den eneste i familien, der har fået diabetes. Hun mener selv, at det kan skyldes lange arbejdsdage og et stort pres i forbindelse med det at være selvstændig.

Havde hun været stærkt overvægtig, var diagnosen sikkert kommet en del tidligere. Derfor er det blevet vigtigt for Gitte at fortælle sin historie for at oplyse andre om, at alle kan få diabetes, og – ligeså vigtigt – at hvis man får sygdommen, så kan man sagtens leve et godt liv. Det handler om at få den rette behandling og have et positivt syn på livet.