Dette er opskriften på et raskt hjerte

Hjertesygdom og diabetes hænger tæt sammen. Allervigtigst for at undgå åreforkalkning og blodpropper i hjertet er en sund livsstil, siger eksperter. Men genetikken spiller også en stor rolle, tyder nyere forskning på. 

Hvert år rammes 16.000 danskere af det, der kaldes iskæmisk hjertesygdom – det vil sige blodpropper og kramper i hjertet, som er forårsaget af forsnævringer i de blodårer, der forsyner hjertet med blod og ilt. En del af disse 16.000 vil være mennesker, der lider af type 2-diabetes, for i dag ved man, at åreforkalkningssygdomme relaterer sig tæt til diabetes. Det fortæller Morten Malmborg, der ph.d. og forsker hos Hjerteforeningen.

– Åreforkalkningssygdommene, som relaterer sig til diabetes, kan vise sig i hjertet, men også i benene og hovedet. Man antager, at et højt sukkerindhold skaber en form for betændelsestilstand i karvæggene, som gør, at de bliver mere modtagelige over for kolesterol. På den måde kan kolesterolet nemmere sætte sig fast, hvilket forårsager åreforkalkningerne. Hvis der opstår en blodprop i hjertets kar, er karret lukket helt til, forklarer han.

Morten Malmborg understreger, at det kan være svært at sige, at det lige præcis er diabeten, der er årsagen, når et menneske med diabetes får hjertesvigt. For mange af dem, der har diabetes, slås med andre helbredsproblemer, de såkaldte livsstilssygdomme, oven i.

– Mange af dem har det, der kaldes metabolisk syndrom. En dårlig pakke af problemer med blodsukker, højt kolesteroltal og højt blodtryk, som i sig selv kan bidrage til åreforkalkningssygdomme i hjerte og kar. Slås de ovenikøbet også med overvægt eller har røget, er det også noget, der kan være udslagsgivende for, at de ender med at blive ramt af en blodprop, siger han.

En sten på brystet

Inden for hjertekarsygdom taler man om henholdsvis stabil og ustabil hjertekarsygdom. Stabil hjertekarsygdom er et udtryk for, at man har fået forkalkning i én af kranspulsårerne i en grad, så der ved fysisk anstrengelse ikke kan pumpes nok blod ud til hjertet. Derved opstår der brystsmerter – dem, som man ofte hører omtalt som hjertekramper. Hjertekramperne vil opstå i velkendte situationer og kan være et varsel om, at man senere kan risikere at få en blodprop i hjertet.

Ved ustabil hjertesygdom derimod opstår der smerter i brystet ganske uventet – det vil sige, at det lige så vel kan ske i hvile som ved fysisk anstrengelse. Her er det vigtigt, at man reagerer hurtigt, fortæller Michael Mæng, der er klinisk lektor og forsker i hjertesygdomme på Institut for Klinisk Medicin – Hjertesygdomme på Aarhus Universitet.

– Hvis man får brystsmerter i hvile, som ikke hurtigt forsvinder spontant, så skal man ringe 112. Det kan være en blodprop, hvor det, at man får hurtig behandling, kan være afgørende for, om man overlever. Blodpropper skyldes, at der kommer et hul i den åreforkalkning, der gradvist er blevet bygget op. Det opdager blodpladerne, som reagerer ved at sørge for at lukke hullet. Men i det øjeblik, de gør det, lukker de også for kranspulsåren, der sørger for blodtilstrømningen til hjertet, forklarer han.

Mange beskriver de smerter, der ofte følger med en blodprop i hjertet som en følelse af, at der ligger en tung sten på deres bryst, eller at nogen strammer et bælte hårdt rundt om brystkassen. Nogle gange, men ikke altid, stråler smerten ud i en af armene eller op i halsen eller kæben. De mennesker, der får blodpropper i hjertet, er imidlertid langt fra alle nogle, der har undladt at reagere på tidligere symptomer såsom forbigående hjertekramper. Ifølge Michael Mæng har cirka halvdelen af alle dem, der får en blodprop i hjertet, aldrig haft symptomer, som de kunne have tolket som et varsel om en kommende blodprop.

Generne sladrer

Om man rammes af åreforkalkning i en grad, så man er i risiko for at få en blodprop i hjertet, afhænger ikke kun af, hvad man spiser og drikker, om man motionerer, ryger eller lader være. Nyere forskning tyder således på, at vores gener spiller en større rolle, end man hidtil har troet. Det fortæller Morten Krogh Christiansen, der er læge og forsker på Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, og som har været involveret i flere forskningsprojekter, der omhandler hjertesygdom og genetik.

– Vi har i store befolkninger undersøgt folk både med og uden åreforkalkningssygdom og fundet en masse forskellige varianter i vores gener, som hver især giver en lille øget risiko for åreforkalkning. Alle de varianter har vi lagt sammen i en score, hvorefter vi har kunnet tælle, hvor mange af de sygdomsgivende varianter vores forsøgspersoner med åreforkalkning hver især viste sig at have. En person viste sig måske at have 50.000 varianter – en anden 100.000, og på den måde kunne vi give dem et tal for, i hvor høj grad de var genetisk disponerede for at få åreforkalkning og dermed blodpropper i hjertet, siger han.

I et nyere studie har Morten Krogh Christiansen og hans kollegaer undersøgt en gruppe mennesker, der har været til en scanning af hjertet på baggrund af mistanke om åreforkalkning. Her viste det sig, at deres genetiske score alene var en stærkere indikation på åreforkalkning end de individuelle risikofaktorer, man normalt plejer at se på, når man vurderer risikoen for at have åreforkalkning i hjertet, nemlig alder, køn, blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes.

“Genetik viser sig at betyde rigtig meget og er en stærk risikofaktor. Men det er selvfølgelig ikke kun genetik. Livsstilen har også stor indflydelse.”

Men hvis man er genetisk disponeret for åreforkalkning, så kan man modificere sin risiko ved at undlade at ryge, spise sundt og motionere. Derimod er en dårlig livsstil kombineret med genetisk disponering for åreforkalkning en rigtig dårlig cocktail, siger han.

Der mangler endnu mere forskning på området, men Morten Krogh Christiansen kan godt forestille sig, at man engang i fremtiden kan benytte sig af genetiske test i behandlingssystemet, når man skal screene for åreforkalkning.

– Man kunne eksempelvis forestille sig, at en patient kommer til sin læge og har nogle symptomer med smerter i brystkassen. Så kigger lægen på risikofaktorer så som alder, køn, rygning, blodtryk, kolesterol og diabetes, og så kan han yderligere ved hjælp af en gentest i form af en spyt- eller blodprøve beslutte, om patienten skal undersøges for åreforkalkning, siger han.

KRAM – for dit hjertes skyld

Rammes man af åreforkalkning eller en blodprop i hjertet, er lægerne i dag så dygtige, at man i mange tilfælde vil kunne få hjælp enten medicinsk, eller i form af en operation. I forhold til sidstnævnte er det i tilfælde af en blodprop, der sidder i vejen som oftest en såkaldt ballonudvidelse, man benytter, mens den mere indgribende bypassoperation er løsningen, når omfanget af forkalkninger er større.

Der findes adskillige former for medicin, som man bruger til mennesker, der har åreforkalkning, eller som har haft en blodprop i hjertet. Det kan være både kolesterolsænkende medicin, blodfortyndende medicin og blodtrykssænkende medicin. Men i forhold til åreforkalkninger er det vigtigt at vide, at medicinen ikke kan fjerne de aflejringer, der allerede er kommet. Den kan udelukkende forebygge, at der kommer mere. Derfor er forebyggelse stadig en vigtig faktor, fastslår Morten Malmborg.

“Man vil altid – også selvom man skal have medicin og opereres – prøve at sætte ind med livsstilsændringer.”

Her er vi særligt opmærksomme på det, vi kalder KRAM-faktorerne. Det vil sige kost, rygning, alkohol og motion. I forhold til kosten anbefaler vi at skære ned på de fede ting og sørge for at spise grove kulhydrater i stedet for de hurtige – på den måde er man med til at gøre blodsukkeret mere stabilt. Rygning giver i sig selv åreforkalkning, så det skal man gerne helt stoppe med. Alkohol omsættes som det første i kroppen, hvilket betyder, at det fedt, man i øvrigt indtager imens, vil sætte sig. Endelig er der motion, som virker på flere måder. Dels forbrænder man fedt, mens man er i gang, men når man dyrker regelmæssig motion, øges forbrændingen generelt, ligesom blodsukkeret bliver mere stabilt, og blodtrykket lavere, fortæller han.

Og så er der i øvrigt en nævneværdig forskel på kvinder og mænd, når det handler om åreforkalkning.
– Kvinder udvikler i gennemsnit åreforkalkningsrelaterede sygdomme ni til 10 år senere end mænd. En af hypoteserne er, at den høje mængde af østrogen gør karrene mere smidige og mindre udsatte for forkalkning. Østrogenbeskyttelsen stopper dog, når kvinder kommer i overgangsalderen, siger Morten Malmborg.