Optager du din næring eller har du en overset mangelsygdom?

Når vi taler om mangelsygdom på grund af forkert næring, så tænker de fleste på skørbug og beriberi, der hærgede for et par århundreder siden, indtil man blev klogere på vitaminernes betydning. Men selvom vi er blevet klogere, er vi stadig kun i begyndelsen, når det kommer til den fulde viden om næringsstoffers betydning.

Skørbug og beriberi, der opstår af henholdsvis C- og B-vitamin-mangel, er yderst sjældne i dag. Og vi tænker – med den viden, vi har i dag – at det er utroligt, at man for et par hundrede år siden ikke indså linket mellem sygdommene og manglen på vigtige næringsstoffer hurtigere.

Men når vi i dag har den holdning, at de fleste af os får alle de næringsstoffer, vi har brug for med en almindelig kost, er vi måske ligeså uvidende som dengang. Der er nemlig rigtig mange forhold at tage i betragtning: Spiser den enkelte varieret nok? Indeholder den enkeltes kost tilstrækkelig næring (eller har fremstillingen og opbevaringen ødelagt næringsstofferne)? Og har den enkelte genetiske udfordringer, der gør optagelse af visse næringsstoffer til en udfordring?

I dag ved vi, at adgangen til hurtig mad og hurtig mæthed kan stå i vejen for, at vi spiser varieret og af friske råvarer. Det er simpelthen så let at tage de hurtige løsninger. Kendskabet til forskellige grøntsager er også faldet i takt med, at vi kan få vores yndlingsgrøntsager året rundt, så vi må ikke “nøjes” med sæsonvarerne, hvilket for mange har ført til mindre variation i maden.

Maden er heller ikke helt så potent som tidligere. Data samlet i England viser f.eks., at gulerødder mellem 1936 til 1987 har mistet 92 pct. af indholdet af calcium, tre fjerdedele af magnesium-indholdet og 88 pct. af jern-indholdet. Og de andre grøntsager følger desværre denne udvikling.

Samtidig viser vores fødevareindtag, at vi gennemsnitligt spiser 60 pct. kød og 40 pct. grøntsager i dag, hvor det forholdt sig lige modsat i 1940’erne.

Senest er vi så småt også begyndt at åbne øjnene for, at vi genetisk ikke reagerer ens på fødevarer og næringsstoffer. Vi er forskellige og derfor fungerer vi optimalt på en kost, der er skræddersyet til os og ikke naboen.

Vi oplever fortsat mangelsygdom

At disse forhold kan føre til mangelsygdom, er måske lidt lettere at forstå, når vi ser på de senere års forskning. F.eks., at mangel på D-vitamin kan give smerter. B12-mangel kan føre til demenssymptomer. Og, at der skal både K-vitamin, magnesium, D-vitamin og bor til, hvis vi skal have bygget kalk ind i knoglerne. Der er altså lidelser, som vi allerede ved, er en form for mangelsygdom.

Denne udvikling fører i alt for mange tilfælde til skjulte mangelsygdomme, for selvom vi indtager rigeligt med kalorier og protein, så kan for lidt af et enkelt næringsstof medføre et kompromitteret immunforsvar, hvor infektioner eller autoimmune sygdomme kan få fat.

Siden 1950’erne har vi set en stigning i sygdomme som demens, hjertekarsygdomme, astma, diabetes 2 og kræft. Der er højst sandsynligt flere forklaringer på stigningerne, men hvis vi mangler næring som udgangspunkt, giver det ikke kroppen mange chancer for at forebygge og stå imod.

Men bare at “poppe” en multivitaminpille eller tage store dosis af enkeltvitaminer, er måske ikke altid løsningen. Dels fordi nogle kemiske former for vitaminer og mineraler er svære for kroppen at optage, dels fordi det kan føre til overdosering, hvis man ikke helt har sat sig ind i, hvad ens egen krop har det bedst med.

Vi er nemlig lidt forskelligt indrettet her: Nogle af os er gode til at omsætte forskellige former til det stof, kroppen skal bruge, andre knapt så heldige. Vores fordøjelse og sundhedstilstand kan gøre det lettere eller sværere for kroppen, men det kan vores gener så sandelig også – nogle genmutationer betyder, at vi har større behov for ekstra af nogle næringsstoffer, som vi er dårligere end andre til at omsætte.

En helt almindelig genmutation betyder, at mange f.eks. slet ikke er i stand til at omdanne det inaktive folinsyre (som alle gravide anbefales at få ekstra af) til folat, som er den form, kroppen skal bruge. Methyl-folat, som er den naturlige form, kan til gengæld sagtens optages – genmutation eller ej.

Hvis din krop ikke kan omdanne f.eks. folinsyre stiger indholdet af homocystein – en anden aminosyre – som vi producerer i kroppen. Den er desværre kendt for at kunne bidrage til dannelsen af åreforkalkning og blodpropper ved at skabe inflammation. Et tilskud af folinsyre kan altså bidrage til, at du – i stedet for mere sundhed – risikerer at blive mere syg.

Måske fremtidens kostvejledere vil finde bedre og mere skræddersyede metoder, der kan hjælpe os med at få den næring, vi behøver. Indtil da er det en god idé at mærke efter i kroppen og være ekstra opmærksom på at få god, frisk og varieret kost og kvalitets-kosttilskud.

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om næring og kosttilskud, optagelse og behov, og finde kilderne brugt til denne artikel.

Næring handler også om …

Når du laver dig et sundt måltid, kan det betale sig af have disse råd med, som kan hjælpe din sunde næring med at blive optaget af kroppen:

1. Sundt fedt og krydderier!

Et studie har f.eks. vist, at hvis man tilsætter avokados til et fedtfattigt måltid, f.eks. en salat, optages der ti gange mere af karotenoider og fire gange mere af lycopen. Mange næringsstoffer er fedtopløselige og optages derfor kun, når der er fedt i maden.

Krydderier i maden bedrer også optagelsen af næringsstoffer. Derfor tilsætter man f.eks. sort peber til nogle kosttilskud.

2. Mineraler vil have ro!

Et studie har vist, at det at spise i rolige omgivelser har betydning for optagelsen af mineraler. Drak deltagerne en mineralholdig drik i ro og fred, optog de alle mineralerne, men snakkede nogen dem i begge ører, mens de drak, optog de ikke mineralerne.

3. Nydelse sikrer næring!

I et tredje studie deltog dels en gruppe thaikvinder og en gruppe svenske kvinder, der alle spiste et måltid med traditionel thaimad. Thaikvinderne nød maden, mens de svenske kvinder ikke kunne lide den. Thaikvinderne optog dobbelt så mange af nogle næringsstoffer, som de svenske kvinder. Blendede man til gengæld maden til en grød, gik thaikvindernes optagelse ned med op til 70 procent.