Det er fredag eftermiddag, og en ung kvinde der hedder Maja som netop er startet på en videregående uddannelse, er dagens sidste patient. Jeg kender hende ikke fra tidligere og kan i journalen se, at hun ikke er har været i lægehuset i flere år. Som henvendelsesårsag har hun skrevet sygemelding.
Vi sætter os til rette i hver sin stol. Hun ser spørgende på mig, og jeg åbner derfor samtalen ved at tage udgangspunkt i det, hun har angivet som årsag til skrevet som årsag til konsultationen:
“Du har skrevet, at vi skal tale om sygemelding?”
Hun ser undersøgende rundt i konsultationen og uden at se på mig, siger hun:
”Jeg tror, jeg har angst”.
Hun fortæller, at hun har følt sig anderledes end sine jævnaldrende, siden hun gik ud af folkeskolen. Hun har altid været en stille type, men det er blevet gradvist værre. Helt slemt er det blevet, efter hun i sommer flyttede hjemmefra for at studere.
Det er første gang, hun bor alene, og hendes familie og venner bor alle sammen langt væk. Hun oplever hjertebanken og svimmelhed, når hun er sammen med andre og trækker sig fra store forsamlinger.
Jeg spørger, om hun tidligere har talt med sine forældre om sin situation. Hun fortæller, at hun har prøvet at tale med sin mor om det, da hun var yngre. Hendes mor har både sagt til hende, at der ikke er noget i vejen med hende, og at mange unge er usikre på sig selv, og at det går over, når man bliver lidt ældre.
Jeg giver hendes mor ret i, at der ikke er noget i vejen med hende. Jeg giver hende ikke ret i, at det går over af sig selv.
Angst er en voldsom følelse og kan være meget svær at håndtere alene. Mange med angst oplever desuden, at det er svært at kontakte deres læge eller andre, der kan hjælpe, da det kan øge angsten yderligere.
Angst er én af de hyppigste henvendelsesårsager hos praktiserende læger, og for personer med psykiske problemer oplever over en tredjedel angst. Mellem 5 og 15 pct. af befolkningen oplever i en periode af deres liv angst.
Symptomerne på angst kan være meget forskellige. Nogle mennesker oplever fysiske symptomer som hjertebanken, svimmelhed, hovedpine og hurtig vejrtrækning. Andre oplever søvnforstyrrelser, symptomer på depression og isolationstendens.
Der er stor forskel på, hvor meget angst fylder hos forskellige personer, der oplever angst. For nogle er det kun et forbigående symptom på overbelastning hos i øvrigt raske personer, og for andre er det invaliderende og forhindrer dem i at leve et normalt liv.
Jeg fortæller Maja, at jeg er klar over, at det er svært for hende at komme hos mig og fortælle om sine symptomer. Jeg fortæller hende også, at angst er en af de psykiske lidelser, som behandling virker allerbedst på, og der derfor er rigtig gode muligheder for, at hun kan få det meget bedre.
Vi aftaler, at hun skal udfylde nogle spørgeskemaer, inden vi ser hinanden næste gang, så jeg er lidt klogere på, hvordan jeg bedst hjælper hende videre.
Jeg spørger Maja, hvordan hun nu har det. Hun fortæller, at hun er lettet.
”Nu har jeg fået sagt, hvordan jeg har det, så nu føles det ikke som om, jeg er helt alene med følelsen længere. Jeg skulle bare være kommet for længe siden, specielt når du siger, der er gode muligheder for at få hjælp”.
Hun er mere rolig nu, ser på mig og smiler, og jeg gengælder hendes smil.