De fleste får ikke behandling

Man regner med, at omkring 500.000 danskere har knogleskørhed – men det er kun omkring 100.000, der er i behandling. Man får ingen symptomer på sygdommen, før en knogle knækker, så mange går muligvis rundt i uvidenhed.

På Nordsjællands Hospital, Hillerød arbejder overlæge Pia Eiken hver dag med osteoporose-patienter, og det ærgrer hende, at der ikke er flere, der er i behandling. Specielt fordi hun ser de følger, der kan komme af knogleskørheden med brækkede hofter, lårben, håndled og sammenfald i ryggen.

– Det er desværre et klassisk problem, at oplysningen ikke trænger igennem, og det gælder både i forhold til læger og patienter, siger Pia Eiken, som oplever, at mange bliver overraskede over, at de får en diagnose på knogleskørhed, selv om der er flere åbenlyse risici.

Specialiserede læger overser forbindelsen

Når der er så mange patienter, som ikke får behandling, er det oplagt at tænke på, om det ikke var muligt at screene hele befolkningen – det gør man jo for så mange ting efterhånden.

– Det har man undersøgt, men det er ikke en økonomisk ansvarlig måde at bruge samfundets penge på, så vi er nødt til at få patienterne til selv at henvende sig, og lægerne skal være mere opmærksomme, når de ser patienterne i forhold til, om det kunne være relevant at undersøge for knogleskørhed, siger Pia Eiken, som især gerne så, at ortopædkirurgerne, der behandler de brækkede knogler, blev bedre til at sende patienterne til undersøgelse for knogleskørhed. Hun har selv været med til at lave en oplysningskampagne til netop disse læger, men uden overbevisende resultater.

– Det er nok ulempen ved den meget høje specialisering, vi har mange steder i sundhedsvæsnet i dag. Ind i mellem bliver sammenhængen mellem forskellige sygdomme overset, mener Pia Eiken, som godt kunne tænke sig, at alle patienter med et knoglebrud, som er karakteristisk for knogleskørhed, blev undersøgt systematisk.

Spørg gerne selv

Håndledsbrud, lårbensbrud, overarmsbrud og sammenfald i ryggen er de karakteristiske brud, som kommer efter et fald i samme plan eller uden nogen særlig grund. Hvis man ingen risikofaktorer har, er det sjældent, at man får sådan et brud, inden man er over de 75-80 år. Derfor synes Pia Eiken, at patienter, der har haft et af de karakteristiske knoglebrud, selv skal spørge lægen, om det kan skyldes knogleskørhed.

– Det kan være svært at huske, når man kommer ind på skadestuen med smerter og sikkert også en forskrækkelse. Hvis man ikke bliver indlagt og opereret for sit knoglebrud, kommer man typisk til en kontrol enten på hospitalet eller hos egen læge for at kontrollere, at knoglerne vokser ordentligt sammen, og her kan man passende spørge lægen. Ellers kan man bestille tid hos sin egen praktiserende læge efterfølgende, slutter Pia Eiken.