Pas på dig selv: Tag knogleskørhed alvorligt

Knogleskørhed kan give skræmmebilleder af gamle mænd og koner med krumme rygge og smerter eller det kan være skjult og glemt i familien. Er der grund til at have en mistanke om knogleskørhed, så kan en smertefri undersøgelse spare mange lidelser.

Ester Løfquist i Kolding og Aino Nordberg Christophersen i Hillerød har det til fælles, at de begge lider af knogleskørhed. Men ellers er der ikke meget ved dem, der er ens. Mens sygdommen i en periode har været invaliderende for Aino, så tænker Ester aldrig over det, og har ikke oplevet nogen gener af sin sygdom.

– Jeg fik et brev fra kommunen, hvor jeg blev tilbudt at blive undersøgt for knogleskørhed, og så synes jeg, det var dumt andet. Og det var jo godt nok, fortæller Ester Løfquist på 80 år, som ved den lejlighed fik konstateret sin knogleskørhed og blev sat i behandling. Det er 15 år siden.

– Det var ikke slemt. Det er jo ikke ligesom at få at vide, at man har kræft. Det har jeg gudskelov aldrig prøvet, siger Ester, som heller ikke i dag bruger tid på at bekymre sig om sin sygdom.

Så let slap Aino Christophersen ikke.

– Den værste tid var faktisk, inden jeg fik diagnosen, fortæller 57-årige Aino. Hun fik for ni år siden konstateret knogleskørhed.

– Jeg havde problemer med slidgigt og blev ved med at have smerter i hofterne. På den måde røg jeg rundt i systemet, fik henvisning på henvisning og gik til alverdens undersøgelser. Det var virkelig hårdt. Jeg måtte sygemelde mig fra arbejdet, mit humør svingede enormt, og smerterne fyldte mere og mere i min hverdag. I denne proces viste en scanning, at jeg havde knogleskørhed, fortæller Aino, som i den forbindelse fik ordineret behandling ligesom Ester.

Indlæggelse, lammelse og smerter

Aino var kun i slutningen af 40’erne på det tidspunkt. Hun gik psykisk ned, råbte af manden, tudede foran børnene og var konstant plaget af smerter – i en periode i en grad, så hun ikke kunne bevæge sig. Og for at gøre ondt værre, oplevede hun en dag, hvad det vil sige at få et knoglebrud.

– Jeg var i gang i haven og kæmpede med at hive ukrudt op, da det pludselig gav et ordentligt smæld i ryggen mellem mine skulderblade, og jeg faldt sammen. Der lå jeg som en lille frø. Jeg kunne ikke få luft ned i lungerne, og jeg var hunderæd for, at jeg havde mistet førligheden. Jeg kan huske, hvordan jeg forsøgte at vippe mine tæer, som jeg lå oven på – og lettelsen, da det lykkedes.

For Aino betød det akut indlæggelse, lammelse og flere smerter.

– På hospitalet fortalte de mig, at der ikke var noget at gøre. Det skulle bare gå over af sig selv igen. Problemet var bare, at jeg var helt lammet i ryggen og ikke kunne rejse mig. Så det var svært at acceptere. Heldigvis fik jeg kontakt med en overlæge, som tilbød mig en ny og anden type behandling kaldet Forsteo. Den hjælper med at genopbygge knoglerne, og det var lige, hvad jeg havde brug for, smiler Aino, der ligesom Ester tidligere havde fået den mest almindelige behandling for knogleskørhed, som bremser udviklingen, men ikke genopbygger knoglerne.

Ingen mistanke

Hverken Ester eller Aino havde haft en fornemmelse af, at de led af knogleskørhed, inden de blev undersøgt, men i bagklogskabens ulideligt klare lys, kan de godt se, at der var grund til at blive undersøgt.

Ester har levet et aktivt liv og kun røget ganske lidt, men hun kan da godt huske, at der har været tanter i familien, der er faldet og har brækket knogler. Og hun fik på et tidspunkt behandling med indsprøjtninger af binyrebarkhormon. Ainos far sagde altid, at hans knogler var af glas, fordi han så nemt brækkede noget, og han faldt helt sammen, da han blev gammel. Selv har hun har været en livsnyder med bl.a. cigaretter, hvilket også øger risikoen. Var hun blevet undersøgt og behandlet tidligere, havde hun måske sluppet for sammenfaldet i ryggen. Ester har ikke mærket meget til sin knogleskørhed.

– Jeg gik på et tidspunkt til træning i rehabiliteringscenteret, og der fik jeg at vide, at jeg skulle lære at spille golf på en ny måde, hvor jeg ikke svinger køllen så højt, men ellers har jeg ikke ændret noget. Man skal passe på med at gå og være bange hele tiden, siger Ester. Hun har haft mindre brud på hænder og fødder, men det er ikke noget, der har givet hende komplikationer.

– Jeg ved heller ikke, om det har noget med knogleskørheden at gøre. Jeg har altid været lidt hurtig i bevægelserne og lidt klodset, så det er måske bare derfor.

I dag er Aino heller ikke længere påvirket af sin sygdom:

– Snart begyndte jeg at kunne bevæge mig igen. Jeg begyndte at følge et styrketræningsprogram målrettet mine behov. Jeg gad ikke ende som Dronning Ingrid, så jeg arbejdede hårdt på at rette min ryg op gennem styrkeøvelser. Jeg tror, det var kombinationen af god behandling og styrketræning, der blev min redning, fortæller Aino, der både går på arbejde, kan ordne haven og stå på ski igen. Hun ved godt, at hun er heldig, for det er ikke alle, der kan tåle medicinen uden at få bivirkninger, men hun har ikke haft gener.

Afslutning på behandlingen

I dag kan Aino nøjes med en årlig behandling for at bremse udviklingen af knogleskørhed. Knoglerne har det så godt, at hun nu kun er i et forstadie til knogleskørhed. Og lægerne vurderer, at hun om 1-2 år helt kan undvære medicinsk behandling.

– Jeg føler, jeg er tilbage i egen krop. Knogleskørheden er selvfølgelig en del af mig, men jeg tænker egentligt ikke så meget over det, for når man ikke har ondt, så fylder det jo ikke i hverdagen. Så jeg tager gerne af sted på skiferie og er ikke bange for at løfte og hjælpe de døvblinde, som jeg nu er så heldig at arbejde med. Og så ligner min ryg ikke Dronning Ingrids, griner Aino.

Ester er stoppet med sin behandling, for hendes knogler er også blevet så stærke, at hun godt kan tåle en pause. Hun er ikke i tvivl om, hvad hun vil råde andre til:

– Er du i tvivl, om du har knogleskørhed, så få det undersøgt. Andet er for dumt.