Hedeture, humørsvingninger, inkontinens og tørre slimhinder. Det er blot nogle af de gener, som mange kvinder oplever i overgangsalderen.
Årsagen til, at mange kvinder får gener i overgangsalderen, er, at kroppens produktion af de kvindelige kønshormoner progesteron og østrogen forandrer sig i årene op til og i perioden efter den sidste menstruation. Hvordan denne hormonelle forandring mærkes, varierer dog meget fra kvinde til kvinde til kvinde.
Nogle oplever ingen gener. For dem stopper menstruationen blot enten gradvist eller pludseligt. Men de fleste kvinder oplever gener i overgangsalderen, der for nogle bliver så generende, at det i perioder kan være svært at få en hverdag til at hænge sammen.
Der er forskellige muligheder for at lindre generne ved hjælp af hormonbehandling i en kortere eller længere periode af overgangsalderen. Søg rådgivning hos din læge om, hvad der i givet fald er den rigtige behandling for dig.
Ud over den medicinske behandling med hormoner er der en række ting, du selv kan gøre, for at komme godt gennem overgangsalderen.
Hedeture og svedture
Mange oplever hedeture og svedture, hvilket kan være stærkt generende.
Tørhed, kløe, svie og irritation i skeden
Slimhinderne bliver tørre, når østrogenproduktionen ændres. Det kan bl.a. føre til generel irritation og specifikt smerter og irritation i forbindelse med sex.
Det anbefales at vaske det intime område med vand. Det gælder også hvis du er i overgangsalderen. Et godt alternativ til vand er olie, f.eks. mandelolie, på en tot vat eller en vatrondel.
Inkontinens
Blære- og urinrør påvirkes af den manglende østrogenpåvirkning. Det øger risikoen for stressinkontinens – du kan opleve at tisse en lille smule i bukserne ved f.eks. hoste, løb og grin.
Bækkenbundstræning er godt for mange ting, da det kan afhjælpe inkontinensproblemer.
Afkalkning af knoglerne
Knoglevæv er følsomt for østrogener, og omkring overgangsalderen stiger knogletabet betydeligt. Tab af knoglemasse øger risikoen for knoglebrud.
Læs flere råd på www.apoteket.dk/enkvindeting, hvor du også kan høre Kirsten Lehfeldts og Pernille Aalunds ærlige fortællinger om deres oplevelser i forbindelse med overgangsalderen.