Overlæge: Alle smertepatienter skal hjælpes

Det er relativt lidt, der skal til, for at alle danskere med kroniske smerter kan hjælpes. Det mener chefen for Smertecenter Syd og formand for SmerteDanmark, overlæge Gitte Handberg.

Kroniske smerte-patienter er en totalt overset gruppe, mener overlæge Gitte Handberg.

– Det er ikke med vilje, og ikke fordi lægerne ikke gider at tale med dem. Men fordi læger ikke er uddannet til at håndtere patienter med kroniske smerter. Læger opfatter smerter som et symptom og ikke som en selvstændig lidelse, siger Gitte Handberg og fortsætter:

– Kroniske smerter kan derfor være svære at sluge for lægerne, og det kan jeg egentlig godt forstå. Så det handler ikke om at pege fingre af behandlerne, men om at vi har et fælles ansvar for at hjælpe mennesker med kroniske smerter og få dem inddraget i et forløb, så de kan blive udredet på lige fod med f.eks. diabetes- patienter, siger Gitte Handberg.

Hun afviser, at flere og flere danskere udvikler kroniske smerter. Hun henviser derimod ligesom smertepsykolog Søren Frølich til, at undersøgelser viser, at antallet af folk, der får kroniske smerter, har været nogenlunde konstant i mange år.

– Derimod har samfundet ændret sig. Tidligere, da kvinderne var husmødre og arbejdede i hjemmet, var der gode muligheder for at få et liv med kroniske smerter til at hænge sammen. Det var ikke så svært at lægge arbejdspauser ind i hjemmet. Var smerterne store, så kunne vasketøjet eller støvsugningen vente. Man kunne indrette sig med et liv i smerter. Men sådan er det ikke mere på den moderne arbejdsplads, hvor tempoet er højt og arbejdspresset stort og hektisk, og står i skarp modsætning til fleksibiliteten i hjemmegående husarbejde. Derfor kan kroniske smertepatienter ikke længere skjule deres smerter. De kroniske smertepatienter er kommet i klemme i det super effektive samfund, forklarer Gitte Handberg, der understreger, at det typisk er kvinder, der udvikler kroniske smerter. For hver mand, der udvikler kroniske smerter, er der to kvinder, der gør det.

Uddannelse mangler

Kronisk smertebehandling indgår ikke i medicinstudiet. Og det er et stort problem, som SmerteDanmark arbejder intenst på at få løst.

– Jeg er i gang med at holde møder med de medicinske fakulteter på landets universiteter. Og holdningen er positiv, fortæller Gitte Handberg, der tilføjer, at lande som Sverige, Finland, Spanien og England er kommet meget længere end Danmark i smertebehandling.

Gitte Handberg mener, at det er forholdsvis lidt, der skal til for at gøre livet for danskere med kroniske smerter meget bedre.

– Det handler faktisk kun om 5- 6.000 behandlingspladser pr. region, så vil vi være dækket ind, vurderer Gitte Handberg og tilføjer:

– Så ville vi være godt kørende med et ordentligt behandlingstilbud over hele landet.

I dag er der flere steder i Danmark over et års ventetid på at komme i smertebehandling. Kun Region Syddanmark, hvor Gitte Handberg leder Smertecenter Syd, kan leve op til venteliste garantien. Der er således meget stor forskel på, hvor højt regionerne prioriterer behandlingen af kroniske smerter.

– I Region Midtjylland er der f.eks. kun 400 pladser, mens vi i Region Syddanmark hele tiden har udvidet kapaciteten til de 5.000 behandlingspladser, siger Gitte Handberg.

Omkring 80 til 90 pct. af danskere med kroniske smerter bliver i første omgang behandlet af landets praktiserende læger.

– Derfor er det også vigtigt, at de praktiserende læger kommer på efteruddannelse, og at den bliver gjort obligatorisk, siger Gitte Handberg.

Det vil tage 15- 20 år før der er uddannet nye læger, som har fået tilstrækkelig uddannelse i kronisk smertebehandling.