Overvægt er stadig lidt af en gåde, og derfor har vi så svært ved at forebygge den

Af: Vidensråd for Forebyggelse

Foto: Shutterstock

Talrige forskere har siddet med næserne dybt begravet i emnet i årtier, og alligevel er det ikke lykkedes til fulde at knække overvægtens gåde. Langt fra faktisk. Dybest set kan vi faktisk ikke forklare, hvorfor nogle mennesker udvikler overvægt, mens andre ikke gør.

Hvorfor udvikler nogle mennesker overvægt, mens andre holder den slanke linje hele livet? Det er faktisk, selv efter årtiers forskning i emnet, lidt af et mysterium. Det handler selvfølgelig i en vis forstand om, hvor meget energi vi indtager sat over for, hvor meget vi forbrænder. Groft sagt: Vi er nødt til at indtage energi, og enten bliver den energi forbrugt, eller også bliver den oplagret, og hvis man indtager for meget energi, ja så bliver en del af den oplagret.

Men desværre er det bare ikke så simpelt alligevel. Det er langt mere komplekst end som så. Og en af grundene til, at det er så svært at blive klog på overvægtens gåde, er bl.a., at vores gener spiller så stor en rolle, forklarer Jens Meldgaard Bruun, der er professor og overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus og leder af Nationalt Center for Overvægt.

“Når vi bliver født, udstyres vi med en bestemt genetik, som har stor indflydelse på, hvordan vores kropssammensætning er. Det er vi ikke selv herrer over.”

– Gennem opvæksten og livet møder de gener så en lang række forskellige faktorer, der kan påvirke dem i den ene eller den anden retning. Og risikoen for, at de faktorer påvirker kroppen til at lagre meget fedt, slår ganske enkelt mere igennem hos nogle mennesker end hos andre.

Jens Meldgaard Bruun peger på begrebet ”ferie-kilo” som eksempel. De der fem kg, som ryger på over en sommerferie med soft-ice, rosévin og dage i hængekøjen. For nogle er det ganske let og sker næsten af sig selv at slippe af med dem efter ferien, og for andre er det en kamp.

– Nogle mennesker er i stand til, gennem hele livet, at oscillere omkring den samme vægt, så de nogle gange vejer et par kg mere, andre gang et par kg mindre. Andre mennesker derimod tager på i forbindelse med for eksempel fester og ferier, og coronanedlukning, men har meget svært ved at få reduceret vægten igen, og de risikerer over tid at udvikle overvægt eller svær overvægt, forklarer han.

– Der er bare stor forskel på, hvor godt man regulerer den type af udsving, men vi mangler at identificere både genetikken og andre af de faktorer, som ligger bag de forskellige persontyper.

Læs også: Gruppeterapi kan hjælpe, når du mister kontrollen over mad

Et sammensurium af påvirkninger

Ud over genetikken er der en lang række andre faktorer, som, man mener, påvirker vores risiko for at udvikle overvægt. Det er sådan noget som forskellige forhold under graviditeten og i de tidlige leveår, vores mentale helbred, søvnmønster osv.

– En masse faktorer, som vi er ret overbeviste om, spiller en rolle. Men vi kan ikke sætte fingeren på, hvordan de faktorer indbyrdes påvirker hinanden, forklarer Jens Meldgaard Bruun.

– Der ser f.eks. ud til at være en sammenhæng mellem dårlig søvn og udviklingen af svær overvægt. Men er det søvnmønsteret i sig selv, der har den påvirkning, eller er det fordi, folk der sover dårligt, typisk har skæve arbejdstider og derfor er i risiko for at udvikle overvægt? Vi ved det simpelthen ikke. De mange faktorer væver sig ind i hinanden i ét sammensurium af påvirkninger.

En anden af de faktorer, som forskere har identificeret som risikofaktor for at udvikle overvægt er at vokse op og leve i en mere socialt belastet familie, hvor forekomsten af overvægt er større.

– Det ser ud til, at hvis man har flere ressourcer, så er man typisk bedre til at mindske genernes uhensigtsmæssige gennemslagskraft og mindre tilbøjelig til at udvikle overvægt. Men helt hvorfor, kan vi ikke forklare, uddyber Jens Meldgaard Bruun.

Vi ved ikke, hvordan man forebygger

Jens Meldgaard Bruun er formand for en arbejdsgruppe i Vidensråd for Forebyggelse, der netop har publiceret rapporten ”Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge”.

Formålet var at identificere og beskrive indsatser, som var effektive til at forebygge overvægt hos børn og unge. Men konklusionen i rapporten er, at vi faktisk er på bar bund:

– Når vi gennemtrawler litteraturen omkring kendte forebyggelsesindsatser, ja så kan vi faktisk ikke finde evidens for effekt af nogle af dem. Det vil nogen måske se som nedslående nyt, men jeg mener faktisk også, at rapportens konklusioner kan være et nødvendigt afsæt for at tænke helt nyt og meget mere kreativt omkring forebyggelsesopgaven.

– Når årsagerne stadig er lidt af en gåde, så er det også svært at vide, hvordan vi modvirker dem. Derfor skal vi forske mere i, hvorfor nogle udvikler overvægt. Og vi skal forske mere i, hvordan forebyggelsesindsatser skal være skruet sammen for at have effekt. Og det håber jeg, at denne nye rapport kan anspore til.

Lige nu lever hvert femte barn eller ung i Danmark med overvægt eller svær overvægt, og det tal skal gerne nedbringes. Der er nemlig en vis risiko for, at overvægt, grundlagt tidligt, følger med ind i voksenlivet, og vi ved, at et liv med overvægt kan have en lang række negative konsekvenser for dem, der bærer rundt på den, i form af skavanker, sygdomme og dårlig livskvalitet.

Læs også: Tab dig med selvkærlighed