Børnefedme skal forebygges med sociale tiltag

Overvægt blandt børn og unge er snarere et symptom på sociale problemer end et sundhedsproblem. Så, hvis vi vil forebygge børnefedme, skal vi sætte ind mod den sociale ulighed, bekæmpe mobning og eksklusion og sikre sunde rammer for alle.

Drop det ensidige fokus på slankekure og tilbud om vægttab til børn og unge med overvægt. Så simpelt er det nemlig ikke.

Tag i stedet fat på den store, langsigtede opgave med at bekæmpe social ulighed og mistrivsel, giv ekstra hjælp og støtte til socialt belastede familier og regulér fødevareindustriens muligheder for at påvirke os som forbrugere.

Det slog en række førende forskere på området fast på en konference i Vidensråd for Forebyggelse for nyligt. Konferencen handlede om det fedmefremmende samfund.

Der er stor social ulighed, når det kommer til overvægt og fedme. Børn og unge i den laveste socialgruppe har tre-fire gange så høj forekomst af børnefedme i forhold til børn af forældre i den højeste socialgruppe.

– Vi har længe vidst, at der er en tæt forbindelse mellem socioøkonomiske faktorer og overvægt, uden dog at kende den fulde forklaring på sammenhængen, siger Erik Hemmingsson, der er lektor ved The Swedish School of Sport and Health Sciences.

– Men modgang, stress, mobning og misbrug i barndommen er én af forklaringerne. Det påvirker både fysiologien, kostvanerne, appetitten og mange andre faktorer. Derfor er nøglen til at forebygge børnefedme støtte til udsatte familier og bekæmpelse af den sociale ulighed, siger han.

Det er ikke noget, der er gjort ved et trylleslag, det er et langt sejt træk. Men der er ingen tid at spilde, understreger Erik Hemmingsson.

– Vi har forsket i det i 20, 30, 40 og 50 år, og vi ved de her ting, men der sker ikke rigtig noget. Jeg vil sige, at vi ikke kan vente længere.

Thorkild I. A. Sørensen, der er professor på Københavns Universitet og har forsket i fedmens gåder i 50 år, er enig:

– Vi kan ikke vente med at handle, til vi har knækket fedmens gåde, for så kommer vi til at vente for evigt. Vi bliver nødt til at handle og intervenere, sideløbende med at vi forsker og så sørge for, at forskning og handling følger hinanden op.

Thorkild Sørensen mener, at det vigtigste tiltag i forebyggelsen af overvægt er et opgør med stigmatiseringen af overvægtige.

– Det er afgørende, at vi sikrer både i mikro- og makromiljøerne, at der ikke er de psykosociale faktorer til stede, som udløser overvægt og fedme. I familien, daginstitutionen, på skolen, arbejdspladsen, i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt.

– De sociale og psykosociale forhold har en helt fundamental betydning for overvægt, og når overvægtige i stort omfang udsættes for stigmatisering, diskrimination og eksklusion, så har det så voldsomme konsekvenser, at det følger dem resten af livet, også selv om de skulle slippe overvægten på et tidspunkt. Og så er der risiko for, at de reproducerer overvægten i næste generation.

Langt de fleste forskere er enige om, at børnefedme skal forebygges i den helt tidlige barndom, også allerede i graviditeten. Man taler om de første 1000 dage i et barns liv, fra undfangelse til det er to år gammelt.

Her er den velfungerende sundhedspleje, vi har i Danmark, en gylden mulighed for at påvirke forældrene på et tidspunkt, hvor de er særligt modtagelige over for sunde forandringer, siger professor emeritus på Københavns Universitet, Kim Fleischer Michaelsen, der forsker i småbørnsernæring:

– Sundhedsplejerskerne kommer i alle hjem efter fødslen og kan være nøglepersoner i forhold til at identificere familier, der har særligt brug for hjælp i forhold til amme-etablering, overgangskost, sunde kost- og aktivitetsvaner, tilknytning og omsorg.

– Men det kræver en opnormering, hvis sundhedsplejerskerne ikke alene skal udpege de familier, der har brug for hjælp, men også skal følge op.

Sidst, men ikke mindst, så kan vi ikke tale om overvægt uden at tale om industrien og de kommercielle interesser.

En af de helt store modspillere, når det kommer til overvægt og fedme, er fødevareindustrien, påpeger professor Torben Jørgensen, Københavns Universitet. Han har i en årrække forsket i, hvordan omgivelserne påvirker befolkningens sundhed:

– Industrien er sat i verden for at tjene penge, ikke for at tjene folkesundheden. De har bundlinjen for øje, og det kan man ikke klandre dem for. Men der kræver modige, politiske beslutninger, der modvirker de usunde konsekvenser af industriens arbejdsmetoder.

– Det vil sige: Gøre sunde varer billigere og usunde varer dyrere via afgifter, regulere reklamer og markedsføring, regulere portionsstørrelser og tilgængelighed. Og ikke mindst begrænse misinformation fra industriens side.

Fakta: Social ulighed i overvægt

Procent overvægtige og svært overvægtige blandt 11-15-årige danske skoleelever, fordelt efter forældres socialgruppe:

Overvægt:

Socialgruppe 1                               3 pct
Socialgruppe 2                               5,9 pct
Socialgruppe 3                               7,2 pct
Socialgruppe 4                               9,7 pct
Socialgruppe 5                               12,2 pct

Svær overvægt:

Socialgruppe 1                               0,9 pct
Socialgruppe 2                               0,9 pct
Socialgruppe 3                               1,3 pct
Socialgruppe 4                               1,4 pct
Socialgruppe 5                               2,6 pct

Kilde: ”Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge”, Vidensråd for Forebyggelse

Fakta: Vidensråd for Forebyggelse

Vidensråd for Forebyggelse er Danmarks eneste uafhængige forskningsråd med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Rådet samler, bearbejder og formidler forskningsbaseret viden om sundhedsfremme og forebyggelse for både syge og raske.