Demensbehandling: På vej ud af demens-mørket

Hidtil har de ca. 90.000 danskere, der er ramt af demens-sygdomme, ikke kunnet blive helbredt for den frygtede sygdom. Men ny forskning giver håb for en fremtidig demensbehandling.

 

Vi frygter det alle. At miste et elsket menneske, mens det stadig lever.  At se den elskede forsvinde ind i mørket uden at kunne nå det. At se en nær pårørende blive fortæret af demens, uden at vi kan gøre andet end at være magtesløse.

Demens er en frygtet sygdom. Ca. 90.000 danskere er ramt, og mange af os vil blive det i de kommende år. Faktisk vil hver 5. af os udvikle demens. I dag er op mod en halv mio. danskeres hverdag påvirket af de store udfordringer, som demens giver. Enten som patient eller pårørende.

Gennembrud på vej

I de sidste 15 år er der ikke sket meget på den medicinske front. Der er ikke kommet nye former for demensbehandling til, og den eksisterende medicinske behandling kan ikke helbrede men kun udsætte sygdommen. Men der er ved at ske noget.

Forskere over hele verden og dermed også i Danmark er i fuld gang med at finde frem til nye behandlingsmetoder, som kan spore demens-sygdommene, inden de første symptomer viser sig. Hjerneskanning og en demensbehandling, der stopper og nedbryder de skadelige proteiner, som ødelægger nervecellerne i hjernen og udvikler demens, er nogle af de behandlinger, som giver størst håb for fremtiden.

Samtidig ved forskerne nu, at vores livsstil og kostvaner har stor betydning for, om vi vil udvikle demens eller ej. Derfor vil vi i de kommende år se, at forskningen både går i retning af at finde de rette lægemidler, og vores livsstil og kost vil komme til at spille en større rolle, både når det gælder forebyggelse, men også når vi har fået en dement-diagnose.

– Problemet er i dag, at demens typisk har været i udvikling i 20 til 30 år, før de første mærkbare symptomer melder sig hos den enkelte. Når en demensbehandling begynder, er sygdommen derfor ret langt fremme, forklarer professor Steen Hasselbalch, Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet.

– Den medicinske behandling, vi kan tilbyde i dag, er kun symptomlindrende. Den ændrer ikke sygdommen, som fortsætter inde bag ved. Og efter et par års behandling, slår den ud for fuld kraft, siger Steen Hasselbalch. Desuden er der nogle demenssygdomme, som vaccinationer ikke virker på.

Skadelige proteiner æder hjernen op

Nøglen til at finde en kur mod demens ligger i at finde lægemidler, som kan bremse eller nedbryde de proteiner, som er skyld i, at hjernen så at sige mudres til i takt med, at proteinerne, beta-amyloid og tau æder sig igennem hjernecellerne og giver Alzheimers, der er den mest udbredte demens-sygdom.

Samtidig med at nye behandlinger er på vej, så er forskere ved at udvikle nye skannings-metoder af hjernen, så de allertidligste ændringer i hjernen kan spores, og en effektiv behandling kan begynde.

– For at kunne kurere demens er det nødvendigt, at vi begynder behandlingen 20 år før, vi gør i dag. Vi skal sættes ind netop dér, hvor de første bittesmå ændringer i hjernen begynder. Og mange år før, de første symptomer viser sig, understreger Steen Hasselbalch, der vurderer, at sandsynligheden for, at vi får en kur, der kan helbrede demens i løbet af en overskuelig fremtid, er ret stor.

 

subtyper Dementia UK
Demens i tal

Kilde: Videnscenter for Demens

Demens-sygdomme blander sig sammen

Blandingsformer af demens – f.eks. vaskulær demens med samtidig Alzheimers – er hyppig og kan være svære at afgrænse fra specifikke demenssygdomme. Undersøgelser af hjerner fra afdøde demente tyder på, at blandingsformer – f.eks. af Alzheimers sygdom og samtidig vaskulær demens eller Lewy body demens – forekommer hyppigere end de ‘rene’ former af Alzheimer eller vaskulær demens.