På besøg hos pårørende med demens: Det vigtigste er stemningen

Af: Kirsten Hansen, Purple pen

Foto: Shutterstock

At komme på besøg hos et familiemedlem med demens kan være lidt af en udfordring, fordi man nemt kommer til at føle, at man ikke bestiller andet end at gentage sig selv. Men med nogle få værktøjer kan man gøre besøget både hyggeligt og givende.

– Hvem er det nu, du er?

Når man besøger et menneske med demens, er sandsynligheden for, at man skal svare på dette eller lignende spørgsmål flere gange, end man synes er sjovt, temmelig stor. Men der er ingen vej udenom. Glemsomhed er essensen af demens, og derfor må man svare med samme entusiasme, om det så er tyvende gang.

Når det er sagt, er der mange muligheder for at gøre besøget hos dit familiemedlem til en hyggelig fornøjelse trods demensen – og måske endda et velfortjent pusterum i en travl hverdag for dig selv – hvis bare du følger nogle enkelte, gode råd, lyder det fra Else Hansen, som er demensfaglig rådgiver hos Alzheimerforeningen:

– Det allervigtigste er stemningen. Lad være med at sidde på kanten af stolen og signalere, at du snart er ude af døren igen. Det er ikke særligt hyggeligt, og det fornemmer man, selvom man har demens. Skab i stedet en stemning af afslappethed og gør besøget så hjemligt som muligt.

Kommer man ofte, for eksempel hvis det er ens ægtefælle, der er flyttet på plejehjem, kan det være en god idé at have nogle ting på stedet, som man kan hygge sig med, når man kommer, f.eks. strikketøj eller avisen. Det er nemlig også okay at lave noget hver for sig, så længe følelsen af at være sammen bare er til stede.

Stimulér sanserne

Ifølge Else Hansen er det en god idé at huske sanserne, når du har med demensramte mennesker at gøre – især hvis den dag kommer, hvor der ikke længere er ord, eller hvor vedkommende bliver meget passiv.

– Mange holder af musik, som jo både kan skabe ro og glæde, og man har set flere eksempler på mennesker, der ikke længere taler, men som stadig kan synge. Det skyldes, at musik lagres et andet sted i hjernen end det talte ord. Om det skal være højskolesange, klassisk musik eller børnesange, må man prøve sig frem med.

Hvis det falder naturligt, kan man også danse. Udover glæden ved musikken, får I jer rørt og får kropskontakt, som er vigtig for alle mennesker, uanset om vi har demens eller ej. Hvis det er en person, du kender godt, kan du også skabe en god stund ved at give et fodbad, en kort massage, eller bare børste vedkommendes hår.

– Ikke som pleje, men bare som en stund, hvor hyggen og velværet er i højsædet. Det vigtigste er, at det falder naturligt, så I begge nyder det, siger Else Hansen.

Hyggelige aktiviteter

Synes du, at det er lettere at bevare den afslappede stemning, hvis I foretager jer noget sammen, så gør det. Så længe du bare holder det på et niveau, hvor vedkommende har mulighed for at følge med.

– De fleste mennesker kan lide at føle sig nyttige, og det er fint at lave små, huslige aktiviteter sammen, hvis personen er i stand til det og har lyst. Læg klude sammen, vand planter, arrangér en buket blomster eller tør støv af. Men gør det sammen og acceptér, at det går langsomt og måske ikke bliver, som du selv ville gøre det. Lær at sige pyt, siger Else Hansen.

Man kan også sagtens spille et spil, men så skal man selvfølgelig sørge for at lave nogle helt simple regler.

– Det vigtigste er, at det er sjovt. Nærværet og samværet skal være i højsædet. Man kan også sagtens lægge et puslespil. Det betyder ikke så meget, at man ikke kan lægge brikkerne – det vigtigste er følelsen af, at I sidder sammen og hygger jer.

Hvis den, du besøger, er mobil, kan det være en god idé at gå en tur. Naturen virker afstressende, og personer med demens har lige så godt af at holde sig i gang som os andre.

Tal om det, I ser på vejen. Hvis din pårørende har været vant til at færdes i byen, kan I også lade turen gå dén vej. Sæt jer på en bænk, spis en is og kig på de mennesker, der går forbi. Men vær opmærksom på, hvornår indtrykkene bliver for mange, og trætheden melder sig.

– Den der med, at ”Nu vi er her, kan vi også lige … ” gælder ikke her. Hellere en god oplevelse end en lang.

Børn og dyr

Har du børn eller dyr i familien, kan du prøve at tage dem med på besøg. Begge vækker som regel lyst til både at få og give omsorg.

– Børn har som regel en langt bedre intuition end voksne – og en bedre fantasi.  Derfor taler de ofte mere ubesværet med mennesker med demens end mange voksne. Deres umiddelbarhed og nærvær kan være til stor glæde. Endelig kommer hverken børn eller dyr med en masse forventninger. De er i nuet – præcis som en person med en demenssygdom er det.


Gode råd til samtalen

·      Ret ikke, hvis vedkommende siger noget, der er forkert. Ingen mennesker bryder sig om at blive rettet på hele tiden, og lider man af demens kan det nemt skabe både forvirring, tvivl og vrede. Spørg i stedet ind til emnet.

·      Forær informationerne. Hvis din pårørende ikke kan kende dig, så hjælp vedkommende på vej.

·      Lad være med at stille spørgsmål, der kræver korttidshukommelse. Sådan én har personer med demens ikke, og derfor er det umuligt for hende at svare på, hvad hun fik til frokost, eller om hun har været i bad. Konstatér i stedet: ”Jeg kan se, at I har fået suppe til frokost. Det lyder dejligt.” Så kan hun selv bygge videre på samtalen, hvis hun har lyst.

·      Tal om det, der ligger lige for, hvis det er svært at finde på noget at tale om. Det er helt okay at snakke om maden, vejret eller indretningen. Et fotoalbum eller en erindringskasse med ting, der har betydet noget for personen før i tiden, kan være gode elementer til at få en snak i gang. Men husk igen at hjælpe med navne og fakta.

·      Stilhed er okay. Man behøver ikke tale konstant. Det kan også være dejligt at være stille sammen.

·      Brug endelig humor. Hvis personen havde humor før, har hun det sikkert stadig. Det kan godt være, at det er på et andet niveau, men dét at grine sammen giver stadig den samme dejlige fornemmelse i kroppen, som bliver siddende længe efter dit besøg.

Kilde: Else Hansen, demensfaglig rådgiver Alzheimerforeningen