På lægesafari til isoleret stamme i Tanzania

Vi er med i et lille fly med tre sygeplejersker og en jordemoder på vej til landsbyen Endemyanish. Gravide kvinder og deres børn går i flere timer for at få et sundhedstjek

Paskalina er højgravid med barn nummer syv. Hun står sammen med 70 andre kvinder, hvor nogle har gået i to timer for at nå frem til træet, hvor sygeplejerskerne nu sidder klar ved et bord. De tager blodprøver, måler blodtryk, vejer de små børn og vaccinerer mod bl.a. difteri, leverbetændelse og polio.

Vi befinder os ved en såkaldt mobil klinik med tre sygeplejersker og en jordemoder, som det humanitære flyselskab Mission Aviation Fellowship (MAF) netop har fløjet til den afsidesliggende landsby Endemyanish i det centrale Tanzania. Klinik er så meget sagt, lægesafari er et mere dækkende udtryk, når MAF hjælper Haydom Lutheran Hospital i distriktet med at nå ud til den isolerede mangati-stamme med sundhedstjek.

Der er ingen veje ud til Endemyanish. Derfor er det lille sekspersoners Cessnafly et livsnødvendigt transportmiddel, der heldigvis kan lande på den korte jordbane, som er anlagt til formålet ved landsbyen.

Kvinderne vandrer i timevis gennem landskabet for nå frem til den mobile klinik. Salihat th. får gode råd om
børnepasning af sygeplejerske Mansweta Tippi.

”Uden klinik er vi overladt til os selv”

– Uden sundhedshjælp udefra er vi overladt til os selv, min mand og jeg. Og vi ved

jo ikke, hvad vi skal stille op, hvis noget går galt, fortæller Paskalina, da jeg taler med hende udenfor en ufærdig bygning, hvor jordemoderen er klar til at undersøge de gravide en efter en.

Det er nu Paskalinas tur. Ligger fosteret rigtigt? Sparker det? Og hvordan har mor det? Får hun nu hvilet, eller skal hun absolut ud i marken og hakke i jorden? Der er heldigvis ikke noget i vejen med hverken mor eller barn, og det er trygt.

– Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke kunne komme her, sukker Paskalina, da jeg taler med hende bagefter.

Lyden af flyets motor kalder

Et stykke væk har en sygeplejerske hængt noget, der ligner en kødvægt, op i et træ. Her møder jeg Salihat, som lige har fået sin toårige pige Shamira vejet.

– Det betyder meget for mig, at jeg kan komme her og få min datter tjekket. Her bliver hun vaccineret, og jeg modtager medicin, når der er brug for det. Så når jeg hører flyvemaskinen, skynder jeg mig herhen.

Der er ingen tidsbestilling; kvinderne ved bare, hvilken dag, flyet kommer. Hvis da ikke regntiden spolerer planerne. Sigtbarhed er lig med sikkerhed, når det lille Cessnafly skal lette og lande. Og befolkningen skal også kunne komme frem gennem de våde sumpområder.

På den 20 minutters flyvetur fra det frugtbare bjergområde ved distriktshospitalet i Haydom til den flade dal ved Endemyanish ses spredte hytter omgivet af naturhegn. Regnen efterlader små floder gennem det sumpede landskab, men betyder også, at det igen er muligt at hakke i jorden.

– Jeg var ved at arbejde i køkkenhaven, da jeg hørte MAF’s fly komme nærmere. Så jeg skyndte mig herhen for at få taget blodprøve, fortæller Kristina, der er gravid med sit fjerde barn.

Hendes veninde, Mari, er også kommet langvejs fra for at få et sundhedstjek. Hun har fire børn og venter det femte:

– Det går godt med graviditeten, men jeg er meget træt. Jeg er gået i to timer for

at komme herhen, for jeg vil gerne sikre, at mit barn har det godt, siger hun.

Gravide bliver undersøgt, og børn vaccineret

Omkring 70 kvinder møder op under træet, de fleste med deres små børn. Sygeplejersker sidder klar med udstyr til at tage blodprøver, måle blodtryk og uddele medicin, hvis nødvendigt.

I den ufærdige bygning, der skal forestille en kirke, bliver de gravide kvinder undersøgt af jordemoderen, og deres børn bliver vaccineret. De har alle et sundhedskort med, hvor sygeplejerskerne og jordemoderen noterer graviditetens udvikling og hvilke vaccinationer, børnene har fået.

Lægesafarien plejer at lægge vejen forbi en gang om måneden. Under tørtiden kommer omkring 200 personer for at blive tjekket. Da er det nemmere at komme frem i terrænet. I to andre afsidesliggende landsbyer uden fast klinik kommer op til 500 personer for at få det månedlige sundhedstjek.

Men i dag har regnen sat sine begrænsninger, så ”kun” 70 kvinder møder op med deres børn i Endemyanish.

Et ændret sygdomsbillede

Tilbage i Haydom giver kvalitetschef Emanuel Mighay indblik i sygdomsudviklingen i distriktet:

– Folk kommer langvejs fra for at få deres børn vaccineret og deres sygdomme behandlet. Før var de mest plaget af malaria, lungebetændelse og tuberkulose. Men i dag er sygdomsbilledet forandret. Nu er det allergier, diabetes, hjerteproblemer og trafikskader, vi må tage os af her på hospitalet.

Ændringen har både en positiv og en negativ historie, uddyber han.

– Malaria er på retur, fordi myndighederne sammen med MAF flyver ud med myggenet og lærer dem at bruge det. Samtidig lærer lokalbefolkningen at dræne vådområder og fjerne tæt beplantning omkring husene, så malariamyggene mister deres ynglesteder. De lærer også at holde god hygiejne, vaske hænder og koge drikkevandet. Men her i byen er der flere og flere trafikskader, fordi folk får råd til motorcykler og kører uansvarligt på de dårlige veje.

Hurtig udrykning redder liv

– Det er mere sikkert at flyve med MAF end at køre i bil, fortsætter Emanuel Mighay og uddyber: – Vejene er dårlige, bilerne er dårlige, og nogle chauffører drikker. Og så skal vaccinerne opbevares koldt. Med bil tager det for lang tid, så vaccinerne ender med at blive ubrugelige.

På hospitalet møder vi også overlæge og direktør Paschal Mdoe, der fortæller, at hurtig udrykning øger befolkningen tillid til hospitalet.

– For nylig måtte MAF flyve en hjertepatient til Dar Es Salaam – en rejse, der ellers tager op til 12 timer i bil. Efter halvanden times flyvning kom patienten på operationsbordet og reddede livet, fortæller han og uddyber, hvorfor hastigheden gør forskellen:

– Vores iltbeholdere har kun ilt nok til tre timer, inden de skal fyldes op igen. Så når vi kan give patienten ilt i flyet og nå frem i løbet af få timer, har vi reddet patientens liv.

Hjertepatient kom hurtigt på operationsbordet

Vi får lov til at møde patienten, der i dag arbejder som sygeplejerske på hospitalet.

– Jeg havde frygteligt ondt i maven, og da jeg blev ved med at kaste op, blev jeg indlagt på hospitalet her i Haydom. Jeg havde meget svært ved at trække vejret. Lægen undersøgte mig med røntgen, EKG og ultralyd og kunne konstatere, at jeg havde fået et hjerteanfald. Noget blokerede kranspulsåren.

Lægen henviste Leonard til hospitalet i Dar es Salaam med det samme.

– Jeg havde allerede mistet bevidstheden, da MAF fløj mig til Dar es Salaam. Lægerne opererede mig med det samme, og da de fjernede den sten, der forhindrede blodomløbet, vågnede jeg og kunne med det samme mærke en lettelse. Det var som om noget åbnede sig i mit hjerte, min hjerne og min krop. Og langsomt, langsomt fik jeg kræfter til at gå.

Hvad ville der være sket, hvis du ikke kom hurtigt på hospitalet?

– Så tror jeg nok, jeg ville være død nu.