1. Start med at forberede grøntsagerne og limebladene. Skær blomkålen i små buketter. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Kassér stilken på limebladene, og snit bladene i tynde strimler.
2. Varm en sjat olie i en wok eller på en stor pande, og steg karrypastaen i et par minutter. Tilsæt gulerødderne, kokosmælken, sukker, fiskesauce og limeblade. Lad det simre et par minutter, og tilsæt nu blomkålen og kikærterne. Lad det simre i 5 minutter, eller til grøntsagerne lige akkurat er tilberedte, men stadig har bid. Smag til med lidt mere sukker og fiskesauce, hvis det er nødvendigt.
3. Pynt med hakket chili, og servér med jasminris.
___________
Kødfri mandag – Uge for uge – året rundt
Forfatter: Nadia Mathiasen
Forlag: Samvirke
190 sider.
Pris: 249,95 kr.