Paradentose – de løse tænders sygdom

I vores mundhule lever millioner af bakterier. Bakterierne er med til at starte fordøjelsen af maden og er livsvigtige. Når vi tygger, blandes maden med mundens bakterier og enzymer fra spyttet. Derved dannes en kugle af mad, som kan synkes og fordøjes. I forskellige situationer kan balancen i bakteriernes sammensætning forrykke sig, og det kan medføre sygdom i tænder og tandkød.

Hvis tænderne ikke dagligt børstes rene for madrester og bakterier, opstår der belægninger også kaldet plak. Plak ses som en blød og let afskrabelig gul-hvid masse langs tandkødsranden, mellem tænderne og på tændernes overflade. Når plak får lov at sidde, opstår der betændelse i tandkødet, som ubehandlet kan forårsage paradentose.

Paradentose er en alvorlig infektionssygdom, der angriber den knogle, som tænderne sidder fast i. Det kan medføre, at knoglen omkring tænderne forsvinder, hvorefter tænderne bliver løse og til sidst falder ud, hvis ikke der sættes ind med en effektiv behandling.

70 pct. af alle voksne danskere har en større eller mindre infektion i mundhulen, altså betændelse omkring tænderne – og den kan udvikle sig til paradentose.

Det er svært selv at opdage, at man har betændelse i tandkødet. Det kræver et trænet øje at se, hvorvidt tandkødet har den rette lyserøde farve, eller om det er hævet. Hvis man selv kan se det, er det ofte tegn på, at det allerede har udviklet sig til et mere alvorligt stadie. I starten vil tandkødet dog ofte bløde, når man børster tænder.

Paradentose kan derfor beskrives som en snigende sygdom. Ofte er det eneste tegn på, at der er noget galt, at det bløder, når man børster tænder. Er man ryger, kan man ikke engang opdage det i form af blødende tandkød. Når man ryger, bløder tandkødet nemlig ikke så nemt, fordi de små blodkar i tandkødet er ødelagt.

Symptomer på paradentosen viser sig derfor ofte først rigtigt, når tænderne er blevet løse eller har flyttet sig, og på det tidspunkt er sygdommen meget alvorlig. Din tandplejer vil derimod altid kunne opdage sygdommen tidligt ved et tandeftersyn, bl.a. ved at måle dybden på dine tandkødslommer rundt om tænderne.

Enkelte mennesker har risiko for at få alvorlig paradentose på grund af sygdom og arvelige eller hormonelle faktorer. Medicin, som forårsager mundtørhed, kan også øge risikoen for belægninger på tænderne (plak) og dermed for paradentose. Hvis man tager medicin eller modtager en behandling, der giver mundtørhed, er det vigtigt at tale med sin tandplejer om, hvordan man kan pleje sine tænder og mund og dermed forebygge tandsygdom.

Ved tandimplantater kan der også være udfordringer i forhold til at undgå betændelse omkring implantatet (periimplantitis). Det er faktisk vanskeligere at holde implantanter fri for bakterier end naturlige tænder. Det er ikke desto mindre uhyre vigtigt, da implantaterne ikke kan sidde fast, hvis knoglen angribes af infektion.

Det er tidskrævende at behandle paradentose, og det kræver tålmodighed fra både behandlerens og patientens side at få paradentosen stoppet. Behandling af paradentose er et af tandplejernes kerneområder.Tandplejere er uddannede til at forebygge tandsygdomme, men også til at stoppe tandsygdomme, inden de når at udvikle sig og gøre varig skade på tandsættet.

Paradentose kan hos de fleste stoppes med grundige og hyppige dybderensninger (paradentosebehandling), hvor tandplejeren renser tænderne for tandsten, plak og pus både over og under tandkødet. Herudover er det afgørende, at tænder, tandmellemrum og tandkød plejes grundigt hver dag.

__________