Dans under solens stråler: Parkinson blev bænkevarmer

Af: Jette Warrer Knudsen

Foto: Bob Foy

På Lanzarote og i Barcelona er danseuger efter Parkinson Ballroom Fitness-konceptet i høj grad med til at gøre tilværelsen bedre og lettere for folk med Parkinson og deres pårørende. Helse var inviteret til at danse med i en uge i januar på Club La Santa på Lanzarote.

Lige fra begyndelsen er nærværet og samhøringen mærkbar. Vi har allesammen lige forladt et mørkt og vinterkoldt Danmark og er nu på den canariske ø, Lanzarote i behageligt sommervejr. Den kommende uge skal vi tilbringe sammen som deltagere i Parkinson Ballroom Fitness på Club La Santa. Overalt er der glade smil at spotte og ”åh, hvor er det dejligt at se dig igen, høres igen og igen.

Videnskabeligt bevist danse-effekt

Vi er ved at samles til introduktionsaften og venter på vores instruktør Elisabeth Dalsgaard. Så er hun der – fuld af energi og smittende glæde.

Elisabeth Dalsgaard har udviklet det særlige koncept Parkinson Ballroom Fitness. Hun gjorde det på opfordring fra Anne-Mette Fogh Rasmussen, der som ambassadør for Parkinsonforeningen gerne ville introducere et dansetilbud til folk med Parkinson og deres familier.

Anne-Mette Fogh Rasmussen er med som hjælpeinstruktør – det samme er speciallæge i neurologi, Anne Gersdorff Korsgaard, som i mange år har arbejdet ihærdigt på at få udbredt musik og dans i behandlingen af folk med Parkinson samt en række andre neurologiske lidelser.

– Fordi det er bevist, at musik stimulerer hjernen, forebygger aldring, og at rytmisk musik til motion øger præstationen med 25 pct.. Det handler altså ikke om alternativ behandling. Det er vigtigt at forstå, pointerede Anne Gersdorff Korsgaard i sit foredrag under danseugen.

Kørestole parkeres

Så er det første morgen, og vi begynder at danse under vores dygtige, energiske og allesteds nærværende instruktørs ledelse. Elisabeth forklarer, hvad vi skal igennem de kommende dage. God plan, råber vi i kor.

Og derefter er der sat gang i en eventyrlig rejse, hvor det dag for dag bliver åbenbaret, at danse-konceptet bare virker.

Dem, der havde det motorisk dårligt bliver bedre og bedre. Pludselig sidder de ikke længere i kørestol – benene lystrer nu i valse- eller samba-takt, og smilene vokser og bliver bredere og bredere.

Elisabeth Dalsgaard og hendes hjælpere har et diskret øje på alle, og hurtigt træder de til med en hjælpende dansende fod eller hånd. De fleste af dagene har vi to dansesessioner – af halvanden times varighed. Dansegulvet er omkranset af stole, så der er mulighed for lige at tage sig et hvil. Ud over dans, er der gåture, en udflugt til Ildbjergene, varmtvands terapi og fælles spisning på programmet.

Nye døre åbner sig

Blandt deltagerne er søskendeparret Lone Eggert og Marianne Dorph-Jensen. Lone fik som 62-årig konstateret Parkinson i 2012 og mistede derefter sit job som sygeplejerske. Som Lone selv udtrykker det, så mistede hun rigtig meget mere, da hun fik sygdommen.

Det var en sorg at erkende og et stort stykke mentalt arbejde at nå frem til, at der også kan være et godt liv i vente med Parkinson. Det handler om at turde åbne nye døre, siger Lone.

Flere gange har hun sammen med Marianne deltaget i danseugerne med Elisabeth Dalsgaard. Ud over at Lone får det bedre, så har danseugerne givet de to søstre nye muligheder for at styrke deres søskendeforhold. En mulighed, de ikke havde, da de begge havde travle jobs.

– Vi har nu fået søskendetid af høj kvalitet – og det er rigtig dejligt, siger de begge.

Dans får stivheden ud af kroppen

Else Marie Larsen og hendes ægtefælle Jørgen Hasselbalch har også været med flere gange før. Else Marie har Parkinson. Hun er læge og måtte for kort tid siden slippe sit job som praktiserende læge, da det blev for hårdt fysisk. Hun har altid holdt af at bevæge og røre sig, og sammen med Jørgen har det været en hverdagsglæde at tage en svingom – også derhjemme på køkkengulvet.

– Dans gør virkelig noget godt for mig især efter, jeg har fået Parkinson – det er som om, stivheden kommer ud af kroppen, og så er der ingen tvivl om, at dans er med til at forhale sygdommens udvikling, siger Else Marie, hvorefter Jørgen supplerer med at fortælle, at han også får meget ud af at tale med de andre pårørende på danseugerne.

– Vi får over en øl talt om de ting, vi hver især tumler med i hverdagen og finder ud af, at det er fælles gods. Det er en god viden at tage med hjem i kufferten.

 


 

Dans med Parkinson

Parkinsonforeningen gennemfører med støtte fra TrygFonden et landsdækkende treårigt projekt, som kobler kvalificeret danseundervisning, musik, rytme og motion med en ofte overset sygdomsgruppe – nemlig Parkinson-ramte og deres familier samt venner.

Parkinsonforeningen har et ambitiøst ønske om at flytte fordomme og hjælpe til at skabe et mere nuanceret og positivt billede af de, der kæmper med Parkinson.

Målet med projektet, der udløber i slutningen af 2019, er at samle landets Parkinsonfamilier i et fælles projekt centreret omkring dansetræning, musik og livsglæde. Parkinsonforeningen har uddannet danseinstruktører i store dele af landet i Ballroom Fitness og dansetræning, inspireret af den amerikanske PD-dansemetode, der særligt henvender sig til Parkinson-ramte.

Selve dansemetoden er bygget op sådan, at den styrker deltagernes bevidsthed om bevægelsernes dynamiske kvaliteter.

Projektet skal også være med til at understøtte den forskning, som har dokumenteret, at dans og bevægelse har en gavnlig virkning hos Parkinson-ramte.

Dans med Parkinson blev i 2018 af Sundhedsparlamentet kåret som årets bedste initiativ.

 

Læs mere på: www.parkinson.dkwww.swingtime.dk, og www.clublasanta.com