Parkinson – en sygdom med mange ansigter

Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige

neurologiske sygdomme. 7.300 mennesker i Danmark har Parkinson, men mange flere er som pårørende påvirkede af sygdommen, som tager sig meget forskelligt ud.

Nogle har tydelige symptomer, og hos andre kan det være svært af aflæse symptomer på den kroniske sygdom, som ikke bare rammer ældre. Gennemsnitalderen ved diagnosestillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.

En Parkinson-diagnose betyder som regel, at den ramte skal indtage store mængder medicin resten af livet, og når medicinens effekt ikke slår til mere, eller hvis den daglige dosis bliver for stor at håndtere og overskue, er det typisk DBS – Deep Brain Stimulation og pumpebehandling, der bliver ordineret.

Nye rytmiske metoder til lindring

Men efterhånden er der kommet mere og mere evidens for, at musik brugt aktivt i form af dans, sang samt gang til musik med markant rytme, gavner folk med Parkinson og højner deres livskvalitet betydeligt – og ikke nok med det – medicinforbruget bliver også holdt nede.

Speciallæge i neurologi, Anne Gersdorff Korsgaard har i en årrække brugt musik, rytme og dans i sin behandling af folk med Parkinson og andre neurologiske lidelser. Hun har sideløbende kæmpet for, at andre i det etablerede sundhedsvæsen skal gøre det samme.

Et supplement til behandlingen

– Jeg ser gang på gang den store positive effekt hos mine patienter, og efterhånden er der kommet så meget forskning på området, at det kræver en nytænkning i det etablerede sundhedsvæsen. Musik er en meget magtfuld sansestimulering, som er i stand til at engagere hjernen og genoptræne neurale og adfærdsmæssige funktioner også i en høj alder på grund af hjernens elasticitet, siger Anne Gersdorff Korsgaard.

Hun tilføjer, at musik-stimulering sat sammen med bevægelse ikke kan erstatte medicin, men skal ses som et meget vigtig supplement. Herunder får du en række indfaldsvinkler, som kan hjælpe dig og dine pårørende, hvis du har Parkinson.

Mangel på dopamin og andre signalstoffer

Folk med Parkinson mangler især dopamin men ogå andre signalstoffer i hjernen. Den mest almindelige form for behandling er tabletter, der efterligner dopaminens virkning. Det er videnskabeligt bevist, at de vigtigste dele af hjernen påvirkes af musik. Også basalganglierne, De grå kerner, som er det sted, der er mest afficeret ved Parkinson.

Kilder: Parkinsonforeningen og Anne Gersdorff Korsgaard.

Typiske symptomer:

Parkinsons sygdom har følgende hovedsymptomer:

• Rysten
• Muskelstivhed
• Langsomme træge bevægelser

Symptomerne varierer meget fra person til person. De er afhængige af, hvor længe man har haft sygdommen, men kan også variere fra dag til dag. Personer med parkinson kan eksempelvis opleve, at de får problemer med at bevæge sig normalt, at ting går langsomt og trægt, og der måske er rystelser i arme eller ben og sommetider muskelkramper.

Foruden de bevægelsesrelaterede, motoriske, symptomer oplever de fleste tillige non-motoriske symptomer, der blandt andet dækker over søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og mave- og tarmsymptomer. En stor landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra 2014 viser, at netop de kognitive og skjulte symptomer ved Parkinsons sygdom ofte opleves som mere generende i hverdagen for både ramte og pårørende.

Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin, og man får symptomer på dopaminmangel. Man kan sige, at signalstoffet dopamin er en kemisk budbringer, som overfører budskaber fra en nervecelle til den næste. Dopamin er derved nødvendig for at få kroppen til at bevæge sig som ønsket.

Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen.

Kilde: Parkinsonforeningen.

Hvad er RAS – rytmisk auditiv stimulering?

En særlig teknik, som bruger rytmiske signaler for at styrke bevægelsestræningen af mennesker med især Parkinson. For at kunne bruge teknikken skal terapeuten først kortlægge patientens gangmønster – dvs. skridtlængde og -frekvens pr. minut.

Terapeuten støtter patienten i at fastholde rytmen via f.eks.  metronome og kan dermed finde frem til den ideelle rytme og hastighed, som ofte vil være 5 til 10 pct. højere end udgangsfrekvensen.

Teknikken kan mennesker med Parkinson selv lære at bruge derhjemme og dermed få optimal træning i hverdagen. Fysioterapeut Birgitte Brabrand har sammen med komponist Martin Jantzen, lavet ny musik, som du kan bruge. Mere info ved at skrive til: bb@fysklinikken.dk

Din kost har også betydning

Hvis du har Parkinson, kan du med fordel spise sunde, små måltider ca. hver tredje time.

Det er også vigtigt, at du husker at drikke nok. Op til 2 liter vand dagligt.

Hvis du er overvægtig, skal du på diæt, og hvis du er for tynd, er det en god idé at indtage energidrikke. Spis fede fisk, som makrel og laks to gang om ugen. Hvis ikke, så tag omega 3-olie og en daglig multivitaminpille.

Kilde: Anne Gersdorff Korsgaard

Husk at tage medicinen rigtigt

Mange med Parkinsons sygdom tager enten for lidt eller for meget medicin. Det kan skyldes forglemmelser eller en oplevelse af, at medicinen giver for lidt eller for meget effekt, eller at den giver bivirkninger.

Det er dog helt afgørende for god effekt af behandlingen, at medicinen bliver taget på den rette måde og på rette tidspunkt.

Derfor:

• Sæt en alarm på telefonen, der hjælper med at huske din medicin
• Få hjælp af dine pårørende til at huske, hvornår du skal tage din medicin
• Vær ærlig over for din læge, hvis du har problemer med at tage din medicin. Så kan I sammen tilpasse planen efter dine behov.

Kilde: Professor og neurolog Donald Grosset, Glasgow Universitet. Han holdt for nylig foredrag for danske parkinsonlæger og sygeplejersker. AbbVie havde sponsoreret konferencen.