Parodontitis: En overset folkesygdom

Af: Clara Edgar

Foto: Shutterstock

Op mod 30 procent af danskerne går rundt med ubehandlet parodontitis. Det er et kæmpe problem for både samfundet og den enkelte. Ubehandlet øger parodontitis nemlig risikoen også for en lang række andre sygdomme, som både koster liv og penge. 

Du tænker måske, “parodontitis, er det det samme som paradentose?” Og ja, det er det. Når man ikke længere bruger betegnelsen paradentose, skyldes det, at der fejlagtigt i navnet paradentose ligger en forståelse af, at det er en sygdom, som tandlæger og læger ikke forstår. Men det gør de faktisk. De ved rigtig meget om, hvad sygdommen skyldes, hvordan den udvikler sig, og hvordan man behandler den. For modsat hvad mange måske tror, så kan parodontitis godt behandles.

Det er klart, at behandlingen bliver sværere, jo længere tid man går ubehandlet med sygdommen, men bliver parodontitis opdaget i de tidlige stadier, kan man både relativt nemt og billigt blive helbredt. Faktisk kræver det bare en udvidet tandrensning og grundige hjemmetandplejerutiner.

Alligevel går rigtig mange danskere rundt med parodontitis, som de måske ikke er klar over, fordi de undlader at gå til regelmæssig undersøgelse, hvor sygdommen vil blive opdaget. Det viser tal fra en ny undersøgelse. Bag projektet står forskningsområdeleder og lektor Christian Damgaard og postdoc Kasper Rosing fra Odontologisk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og de er enige om, at det er ekstremt uheldigt både for den enkelte og for samfundet, at så få bliver behandlet. 

Regningen vokser sig unødigt stor

Helt konkret så anslår man, at omkring 40 procent af danskerne lider af parodontitis. Det er et estimat på baggrund af tidligere befolkningsundersøgelser og tal fra lande, vi normalt sammenligner os med. Men det er kun cirka 12 procent, der er i behandling.

Det efterlader altså op mod 30 procent, som går rundt med blødende og ømt tandkød, tænder der rykker sig, bliver løse eller i værste fald mistes. Samtidig stiger deres risiko også for at udvikle en lang række andre sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, leddegigt og sågar Alzheimers.

Det lyder måske underligt, men det er faktisk meget simpelt. For parodontitis er en betændelsessygdom i tændernes støttevæv – tandkødet og tandbærende kæbeknogle – som viser sig ved, at der dannes dybere tandkødslommer, og at kæbeknoglen omkring tændernes rødder nedbrydes. Det betyder, at betændelsesstoffer og bakterier fra tandkødslommerne overføres til kredsløbet, hvorfra de beviseligt kan skabe betændelse andre steder i kroppen. 

– Bakterier, som hører hjemme i munden, er påvist i åreforkalkning langt væk fra mundhulen, siger lektor Christian Damgaard.

Så der er altså alt mulig god grund til at få behandlet sin parodontitis, inden det udvikler sig til større og sværere problemer, med unødigt store regninger.

– Selve behandlingen af parodontitis koster markant mindre, hvis det bliver opdaget tidligt, men kan let løbe op i mange tusinde kroner, hvis man venter længe, siger Christian Damgaard.

Falske myter

Men selvom det altså er både billigere og nemmere at behandle parodontitis tidligt i forløbet, så peger både Christian Damgaard og postdoc Kasper Rosing på, at netop prisen spiller en rolle, når så mange af de ramte ikke er i behandling.

– Der er ingen tvivl om, at flere ville gå til tandlæge, hvis det var betalt over skatten. Det er blandt andet undersøgt i et skotsk studie, hvor flere tog til tandlæge, da egenbetalingen forsvandt, siger Kasper Rosing.

Han peger dog på, at det ikke er hele forklaringen. For når en del af danskerne ikke går til tandlæge, skyldes det også et kompleks samspil af sociologiske og samfundsstrukturelle faktorer. Her mener han, at sundhedssystemet har en opgave i, i højere grad at uddanne og informere om vigtigheden af god tandpleje og de sygdomme, som kan opstå og udvikle sig, hvis man ikke reagerer på de årlige indkaldelser.

Derudover kan det spille en rolle, at parodontitis til en vis grad er tabubelagt og omgærdet af misforståelser, som at det er selvforskyldt eller noget, “man bare må leve med”, som afholder nogle fra at søge hjælp eller tale med deres omgangskreds om sygdommen. 

Politisk modvilje

Spørgsmålet om tilskud og egenbetaling er en politisk beslutning. Og her mener Christian Damgaard, at der stadig er meget at ønske sig.

“Jeg synes, det er kritisabelt, at vi ikke er bedre til at se den større helhed for de mennesker, som lider af parodontitis, og den risiko, det medfører.”

– Og så får sat de rigtige rammer til at sikre behandling og uddannelse af befolkningen, siger han.

For den eneste sikre måde at undgå store problemer med parodontitis er regelmæssige besøg ved tandlægen, hvor sygdommen kan diagnosticeres og behandles. Parodontitis skyldes nemlig en række forskellige faktorer som genetik, som betyder, at man selv med den bedste tandhygiejne ikke kan være sikker på at gå fri.  

Er du i tvivl så hold øje med, om tandkødet er ømt og måske bløder ved tandbørstning, om tandkødet har trukket sig tilbage, så man begynder at kunne se tændernes rodoverflader, eller om man lider af dårlig ånde. Det er alle gode indikationer på tilstedeværelsen af parodontitis.