Solgar Inc.

Helsekost


Derfor skal du spise B-vitamin

Dette indhold er sponsoreret,

 

Raske mennesker mangler sjældent B-vitamin, fordi det findes i rigtig mange fødevarer. Men B-vitamin er en kompleks vitamin, da der ikke kun findes én af slagsen. B-vitaminer findes i mange udgaver, men de mest essentielle, og vigtigste for den menneskelige krop, er B1, B2, B3, B5, B6, B8, B9 og B12. Disse vitaminer er med til at omsætte energi i kroppen, producere røde blodlegemer, og på samme tid bidrager de til vedligeholdelsen af både nervesystemet, hud og hår. Det er altså et altafgørende vitamin, som kroppen har brug for.

B-vitamin gennem kosten

Der er mange forskellige måder at indtage B-vitamin på. Hvis man ikke er stor fan af at sluge diverse vitaminpiller, kan man heldigvis få B-vitamin gennem kosten. De fleste mennesker får optaget en god del af de 8 vigtigste B-vitaminer gennem kosten, men spiser man ikke varieret kan det blive udfordrende. En balanceret kost er altafgørende for optagelsen af B-vitamin, fordi vitaminet findes i forskellige slags madprodukter. B12, som kroppen bruger til nervesystemet, i stofskiftet og til at danne DNA, kan man eksempelvis finde i kød, fisk, æg og mælkeprodukter.

Vitaminmangel

Selvom man ikke ofte støder på B-vitamin mangel, er der især én gruppe der er ramt af mangel på nogle B-vitaminer. Vegetarer og veganere er typisk udsat, fordi en del af de B-vitaminer kroppen optager findes i kød og mælkeprodukter. Hvis kroppen ikke får tilstrækkelige mængder af B-vitamin, kan man opleve nedsat appetit, træthed og nedsat muskelkraft. Det kan naturligvis også være symptomer på andre ting, men oplever man disse kan det være en fordel at tage kosttilskud. Et kosttilskud med B-vitamin er vandopløseligt, og derfor oplever man meget sjældent bivirkninger ved overdosering. Men det er alligevel vigtigt, at man som udgangspunkt kun tager tilskud, hvis man ved at man er i underskud af B-vitamin.

Fordele ved de forskellige B-vitaminer

B1 og B3 er de B-vitaminer der omdanner energi i kroppen, og den findes hovedsageligt i mælkeprodukter, men kan også forekomme i kornprodukter og kød. I fisk kan der også findes B3 vitaminet. B2 danner energi til kroppen, og kan findes i indmad som lever og nyre. Et sundt stofskifte kan hjælpes på vej af B5, som findes i indmad, æg og broccoli. For at omsætte aminosyrer, kulhydrater og fedtstoffer, skal kroppen bruge B6, som også bidrager til et sundt immunforsvar. B8 hjælper med at vedligeholde sundt hår, og findes i kød, korn og mælkeprodukter. Celledelingen i kroppen kan hjælpes på vej af B9, som findes i avocado, bønner og peberfrugter. Og sidst, men ikke mindst, det mest kendte B-vitamin, B12, findes i animalske produkter, og hjælper med at opretholde en normal funktion af kroppens nervesystem og DNA.

Vis alle samarbejdspartnere