Pas på dine sår og undgå problemer

Når et uheld resulterer i et sår, kan du selv gøre meget for at minimere risikoen for infektion og langvarige gener.

Det er næsten ikke til at undgå, at vi mange gange i livet får sår forskellige steder på kroppen. Som barn falder man og får hudafskrabninger, som voksen kan der for eksempel ske ulykker i hjemmet og på arbejdspladsen, og som ældre stiger risikoen for at få sår på for eksempel skinnebenet. Hvad kan vi selv gøre for at minimere risikoen for infektioner, og hvornår skal vi søge hjælp, hvis vi har brændt os, skåret os eller slået os? Det ved ledende overlæge Henrik Friis fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus rigtig meget om.

Plaster eller ej?

Når børn har fået en hudafskrabning, kan et plaster med Mickey Mouse i mange tilfælde stoppe gråden, men hvornår gavner plaster, bandage eller ingenting mest?

– Brug af plaster er lidt et tveægget sværd. Når børn får et flot og farvestrålende plaster på, kan de ikke længere se blodet, og så stopper de typisk med at græde. Plasteret kan beskytte såret mod snavs, stød og bump, men der vil komme bakterier under plasteret efter to dage, så hvis du vil benytte plaster i flere dage, er det vigtigt, at du skifter jævnligt. Akutte sår får typisk en sårskorpe i løbet af et døgns tid, og sårskorpen beskytter såret, så du ikke behøver at bruge plaster, da plaster ingen sårbehandlende effekt har, siger Henrik Friis. Han tilføjer, at hvis du har et større, kronisk sår, der skyldes dårligt tilbageløb i venerne, så er benet ofte hævet og kræver en bandage.
– Her er det en fordel at få en sårsygeplejerske til at lægge en komprimerende bandage, da den hverken må være for stram eller for slap.

Undgå at pille

I influenzatider er der ofte meget fokus på desinficerende midler, men hvis du skulle få lyst til at rense et sår med desinficerende midler, bør du tænke dig om en ekstra gang.

– Overordnet set skal du kun rense såret med vand og eventuelt parfumefri sæbe. Desinficerende midler som for eksempel klorhexidin virker faktisk hæmmende på sårhelingen, fortæller Henrik Friis. Til gengæld skal du ikke være nervøs for, at såret bliver vådt.

– Jeg fik selv et sår på hånden for cirka ti dage siden. Der er sårskorpe på nu, såret er ikke inficeret, så der vil ikke være nogle problemer ved, at jeg går i et længere karbad, selv om såret på den måde vil være længe i vand, siger overlæge Henrik Friis, der er specialist i mikrobiologi. Vand virker på ingen måde hæmmende på sårhelingen. Men det er der noget andet, der gør:

– Du må ikke pille i sår, heller ikke selv om det klør. Sårpillere er – ikke sjældent – også næsepillere, og der bor stafylokokker i næsen. Hvis du først har pillet dig i næsen og derefter piller i et sår, poder du faktisk såret med bakterier. Så skal sårhelingen begynde forfra, og det kan øge arvævsdannelsen. Hvis såret for eksempel sidder på kinden, ønsker de fleste, at såret heler pænt uden ar, og du kan eventuelt søge skadestue, hvis du er nervøs for, at du har et sår, der vil medføre et grimt ar.

Ældre heler langsommere

Alder har både en indflydelse på arvævsdannelsen og risikoen for at få sår i det hele taget.

– Jo ældre du er, jo mere vil du også lide af åreforkalkning, hvor blodtilførslen til eksempelvis benene vil være begrænset. Det går langsommere med at pumpe blodet op til næste veneklap, og dermed er det sværere at få blodet væk fra hævelsen. Hvis en 85-årig støder benet ind i dørkarmen og får et sår, kan det være meget længe om at hele op. Det kan tage uger og endda flere måneder, hvorimod et barn i samme situation typisk vil hele op i løbet af et par dage, udtaler Henrik Friis. Noget andet, der kan medføre mindre blodtilførsel til især større sår, er rygning. Rygning bevirker, at blodkarrene trækker sig sammen og giver iltmangel til såret. Derfor får du som patient også altid at vide, at du skal stoppe med at ryge før en planlagt operation.