Et sundt og aktivt liv reducerer risikoen for hjertekarsygdomme markant. Kost, rygning og motion udgør den væsentligste forebyggelse af de hjertekarsygdomme, som er livsstilsrelaterede.
Man kan være genetisk disponeret for at få åreforkalkning, men de udgør en meget lille del af de patienter, som lider af hjertekarsygdomme.
– Mindst 80 procent af alle hjertekarsygdomme kan forebygges, vurderer Gorm Boje Jensen, professor og hjertespecialist.
– Motion, behandling af for højt blodtryk, sund kost og kolesterol behandling er godt, siger Gorm Boje Jensen, og det virker faktisk, kan han se.
– Det er blevet bedre. Antallet af nye patienter er i hvert fald halveret siden 1970’erne. Det betyder ikke, at der i dag er færre patienter, for de bliver også behandlet bedre og lever længere med deres hjertekarsygdomme, hvor de tidligere døde. Derfor er der en stigning i antallet af mennesker, der lever med hjertekarsygdomme. Vi ved, at der i 2020 vil være 480.000 patienter med hjertekarsygdomme, som vi kender til – og dertil kommer alle dem, der endnu ikke har haft gener, men som egentligt lever med et faretruende højt blodtryk, kolesteroltal og forsnævrede årer uden at vide det.
Rygning øger risikoen for åreforkalkning. De stoffer, der kommer i blodet, når man ryger en cigaret, nedbryder det inderste cellelag i blodårerne, hvilket gør det nemmere for kolesterol at sætte sig fast i cellevæggene, og så er grundlaget for åreforkalkningen i gang. Selv om det hedder åreforkalkning, så er det egentligt fedtet og ikke kalken, der er farlig.
Tidligere var man påpasselig med motion og fysisk aktivitet i det hele taget for hjertepatienter. Man var bekymret for om man kunne overbelaste det i forvejen belastede hjerte, og derfor opfordrede man til ro og hvile i stedet. I dag ved man fra talrige undersøgelser, at det er en rigtig dårlig strategi.
Ida Enghave er cand.scient. idræt fra Københavns Universitet og ansat ved Hjerteforeningen, hvor hun besvarer spørgsmål og rådgiver om motion.
– Der er en lille forøget risiko, mens man træner, fordi blodtrykket stiger, men hele resten af døgnet er risikoen væsentligt lavere, når man dyrker motion, fortæller hun og opfordrer til, at man motionerer en halv til en hel time dagligt. De officielle anbefalinger lyder på en halv time, men det må gerne være lidt mere, hvis man ønsker at sænke kolesterol og blodtryk.
– Har man problemer med hjertet og føler sig utryg i forhold til at motionere, så kan man prøve at tale med sin læge om det eller besøge et af Hjerteforeningens rådgivningscentre. De vejleder om motion og kan hjælpe med at lave en konditest. Mange steder er der også motionshold specielt for hjertepatienter, og det kan være et godt og trygt sted at begynde.
Motion har den fordel, at det sænker kolesterolniveauet og blodtrykket, hvilket er væsentligt for hjertepatienter, men træningen må ikke tage overhånd.
– Ekstremsport er ikke godt for hjertet. Der er lidt diskussion om, hvor meget der skal til, for at det ikke længere er godt. Vi ved, at elitesportsudøvere kan få problemer med hjertet, men der skal altså rigtig meget til. Man får ikke problemer, når man motionere en halv til en hel time dagligt, slår Ida Enghave fast og påpeger, at det er godt for alle – ikke bare hjertepatienter.
Alderen spiller en rolle for hjertekarsygdomme, men det betyder kun, at det bliver endnu vigtigere at forebygge. Man kan sige, at jo større risiko, man har for blodpropper, jo vigtigere er det at forebygge.
Selv om man allerede har fået problemer med hjertekarsygdomme, skal det ikke afholde en fra at begynde at leve et sundere liv.
– Og husk alt bevægelse er godt, bare man bliver en lille smule forpustet, slutter Ida Enghave.
Dårlige livsvilkår giver dårligt hjerte Hjertekarsygdomme rammer skævt i befolkningen, hvilket hænger sammen med, at der er en tendens til at de dårligst uddannede lever et mere usundt liv, mens den store brede befolkning er blevet rigtig gode til at spise grøntsager og komme ud at løbe eller cykle, så er der alt for mange af de dårligst uddannede, der vælger cigaretter, junk food, sofa og fjernsyn. Faktisk er risikoen 2,5 gange så stor for hjertekarsygdomme hos denne gruppe i forhold til resten af befolkningen. Gorm Boje Jensen efterlyser derfor initiativer til at få risikogruppen til i højere grad at benytte sig af sundhedsvæsnet, så de kan blive fundet og hjulpet, inden de bliver syge. – Hvis vi finder ud af at ophæve den sociale ulighed for hjertekarsygdomme, kan vi halvere forekomsten af hjertekarsygdomme, siger Gorm Boje Jensen. |
Vidste du:
Over hele landet kan du finde Hjertestier, der er målt op og beskrevet af frivillige. Stierne har den fordel, at du på forhånd kan få at vide, hvor lang den er, om der er kuperet terræn og om det er muligt at gennemføre den i rullestol (eller med barnevogn).
Spar på saltet
Vi har hørt det mange gange før, og det er der en god grund til. Når man indtager salt binder man vand i kroppen, og det får blodtrykket til at stige, hvilket kan lede til både blodpropper og atrieflimren. Selv om du ikke har forhøjet blodtryk, så viser undersøgelser, at der er en sundhedsrisiko ved indtagelse af for meget salt. Vi behøver ikke mere salt end det, der svarer til en teske dagligt, og den får de fleste af os uden problemer, selv om vi ikke tilsætter salt til vores mad, da det findes i meget af det brød, pålæg og andre fødevarer vi spiser. |