Pas på slimhinderne – så passer de på dig

Af: Carsten Gottlieb

Foto: Shutterstock

Slimhinderne lever et skjult liv på indersiden af kroppen, hvor de bl.a. værner dig imod snavs og bakterier – samt skaber almindelig velvære. Tørre slimhinder i f.eks. øjne, mund eller underliv er til gengæld en stor gene. Men du kan værne om din ”indre hud” med udtræk af havtorn, som indeholder fedtsyren Omega-7

Det er ubehageligt, når øjnene løber i vand og du hele tiden skal pudse næse. Derfor er allergiske lidelser en stor ærgrelse.

Men når det modsatte er tilfældet – når slimhinderne i f.eks. øjne og næse tørrer ud – påvirker det ofte livskvaliteten lige så negativt.

Tørre slimhinder er sjældent et direkte symptom på allergi. Det kan skyldes medicinbivirkning, eller det kan være effekten af en kronisk sygdom (Sjøgrens sygdom, fibromyalgi). Mest udbredt tilstanden nok som bivirkning til kvinders overgangsalder, eller simpelthen som en konsekvens af, at man er blevet ældre.

Imponerende indhold af næringsstoffer

Der findes en række midler til ekstern behandling – øjendråber, næsespray, salve/creme – men mange mennesker har i stedet stor virkning af en intern behandling i form af kapsler med et udtræk af havtorn.

Havtorn kendes som den hårdføre plante med orange bær, som har hjemme i sandklitterne, men som i nyere tid bruges i diverse gastronomiske sammenhænge som juice, marmelade og lignende. Havtorn skal håndteres kyndigt på køkkenbordet, da den i helt naturlig form har en meget skarp og sur smag.

Men havtorn indeholder en imponerende harmoni af phytonæringsstoffer, vitaminer og fedtsyren Omega-7, som tilsammen har stærk opbyggende virkning for sunde slimhinder.

Fedtsyrer samt A- og E-vitamin

Omega-7 fedtsyren er især vigtig, når det gælder understøttelse af slimhinderne. Tilskuddet Omega 7, som er et havtornprodukt produceret i farmaceutisk kvalitet, har taget navn fra fedtsyren, fordi den er så vigtig. I havtornekstraktet er der også store mængder af A- og E-vitamin, som ligeledes spiller sammen med bekæmpelse af tørhed i diverse kropsåbninger.

Til gengæld er der ikke så stort indhold af C-vitamin, selvom havtorn er kendt for sit store indhold af netop dette vitamin. C-vitamin har ingen vigtig betydning for slimhinderne.

Ekstraktet i Omega 7-kapslerne er udvundet af både bær og frø fra havtorn. Der benyttes en skånsom, kemikaliefri udvindingsmetode, som både bevarer de skrøbelige næringsstoffer og har en miljøvenlig profil.

Behandling eller forebyggelse af tørre slimhinder kan herefter foregå med en kapsel morgen og aften – sammen med de andre tabletter og kapsler, som er en del af vores liv.