Patientens egen indsats gør en positiv forskel

Hvorfor motionere når man allerede får medicin for det forhøjede blodtryk, kolesteroltal eller blodsukker? Fordi det gør en positiv forskel. Det viser et projekt med dårligt regulerede type 2-diabetikere, der udover at tage medicin, også begyndte at træne intensivt.

En af de patientgrupper, der kan drage nytte af en livsstilsændring, er visse type 2-diabetikere. Dem hvor både tallet på badevægten og tallet for langtidsblodsukkeret er for højt. Lige netop denne patientgruppe kan være svær at overbevise om effekten af en mere aktiv livsstil, men resultatet af et nyt forskningsprojekt er et fremragende argument for at rejse sig fra sofaen. Det viser nemlig, at overvægtige og dårligt regulerede type 2-diabetikere taber sig og får en bedre blodsukkerregulering, hvis de kombinerer medicin med træning. Overlæge og leder af Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital, Tina Vilsbøll, forklarer baggrunden for projektet.

– Vi har masser af dokumentation for, at medicinen virker, så det er ikke svært at forklare type 2-diabetikerne, hvorfor de skal tage medicin. Men der er ikke så meget dokumentation for, at kombinationen af motion og medicin virker endnu bedre end medicin alene. Nogle type 2-diabetikere tror desværre, at hvis de tager deres medicin, kan de fortsætte en usund og inaktiv livsstil og tage elevatoren frem for trapperne. Vi ville gerne vise, at det virkelig hjælper at yde en indsats selv ved at dyrke regelmæssig motion, selv om man også tager sin diabetesmedicin.

Svært at bryde vaner

I projektet medvirkede 33 overvægtige og dårligt regulerede type 2-diabetikere. Over et forløb på 16 uger blev den ene halvdel af patienterne behandlet med den GLP-1 baserede diabetesmedicin Victoza, og den anden halvdel fik placeboinjektioner. Alle deltagerne dyrkede intensiv, superviseret træning tre gange om ugen i form af to timers spinning og en times styrketræning. Gruppen, der både fik medicin og trænede, oplevede et markant fald i langtidsblodsukkeret og et gennemsnitligt vægttab på 3,4 kilo, altså et bedre resultat end ved brug af medicin alene. Der var til gengæld ikke signifikante ændringer i disse tal hos den anden gruppe. Begge grupper i dette forsøg oplevede dog markant forbedring af konditionen og et fald i fedtprocenten.

– Kombinationsbehandlingen har en imponerende virkning. Vi har dog brug for flere træningsstudier. Gerne hvor det bliver undersøgt, hvilken type træning, der er bedst, og om man eventuelt kan nøjes med mindre end den halve times daglige motion, Sundhedsstyrelsen anbefaler. For vi ved alle, at det virkelig er svært at finde tiden og motivationen til en halv times motion hver dag; vi har travlt, det regner, måske er konen sur eller hunden død. Undersøgelser viser, at folk typisk falder tilbage i de gamle inaktive vaner efter et halvt år. Der er også nogle af deltagerne i vores studie, der er faldet tilbage i deres gamle vaner, men de fleste er heldigvis meget begejstrede for de mål, de har opnået, så de er fortsat med motionen. Virkningen af kombinationsbehandlingen har for nogen været en øjenåbner, der har ændret deres liv, siger Tina Vilsbøll.

Egenindsats virker

De 33 deltagere måtte hverken ændre spisevaner eller dyrke ekstra motion på egen hånd. De skulle kun motionere under professionel overvågning tre gange om ugen. Tina Vilsbøll har på fornemmelsen, at det gennemsnitlige vægttab og blodsukkerfald kunne være endnu flottere, hvis projektet også havde indeholdt en kostændring, men det bør naturligvis undersøges nærmere.

– Resultatet var måske blevet endnu flottere, hvis træning og medicinsk behandling blev kombineret med en kostintervention, men det kan blive for meget for ét projekt at have så mange variabler i spil. Det, der kan overraske lidt i projektet, er, at motion alene ikke førte til et markant vægttab eller pænere blodsukker, men ‘kun’ gav en omfordeling af fedtet på kroppen. Det er altså kombinationen af motion og medicin, der gør den store forskel.
Nogle diabetikere har komplikationer, de såkaldte følgesygdomme, og derfor er det vigtigt med et skræddersyet træningsprogram.

– Man skal ikke træne til en Ironman, hvis man har følgesygdomme, men mindre kan også gøre det. Det handler om at finde den træningsform, der er bedst for den enkelte patient, og som patienten ikke kører træt i, understreger Tina Vilsbøll. Hun og kollegerne er nu gået i gang med et nyt studie, hvor de undersøger, om præ-diabetikere, altså folk der er i højrisikogruppen for at udvikle diabetes, kan udskyde eller undgå sygdommen ved hjælp af træning. Da hun bliver bedt om at komme med et bud på, om kombinationen af medicin og motion kan gøre en positiv forskel for andre patientgrupper end diabetikere, siger hun:
– Der er lavet nogle studier på andre sygdomme, blandt andet lungesygdomme, hvor det viste sig, at patientens egen indsats gør en positiv forskel. Det kan aldrig skade at dyrke motion, hvis motionsformen er tilpasset den enkelte patient.

Diabetesforskning i verdensklasse
Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital har i 2014 modtaget Region Hovedstadens årlige forskningspris, Global Excellence. Prisen på 1,5 mio. kr. blev givet for centrets banebrydende forskning, der har været med til at kortlægge nye sammenhænge inden for type 2-diabetes.

Du kan læse mere om diabetes og Center for Diabetesforskning i Helses februarnummer 2015.