Patienters eget blod kan kurere kroniske sår

Ideen er smart og enkel. Den går simpelthen ud på, at kroppens egne vækstfremmere i koncentreret form kan sætte skub i sårhelingen

Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital er i fuld gang med at afprøve “levende plaster” til problematiske diabetessår. Og de foreløbige resultater tyder på, at et plaster fremstillet af vækstfremmere fra patienternes eget blod kan fremskynde helingen af sår. På sigt kan det betyde, at færre diabetespatienter skal have amputeret ben eller fødder, og at de får en bedre livskvalitet.

LeucoPatch hedder det levende plaster, som er opfundet af biotekvirksomheden Reapplix – og som Videncenter for Sårheling har været med til at udvikle. Centret har i knap 10 år arbejdet sammen med opfinderen, Niels Erik Holm, der står bag ideen. Plastret er en videreudvikling og forenkling af en teknik, der har været kendt i en årrække.

Leder af videncentret, Bo Jørgensen, fortæller, at det levende plaster bliver fremstillet ved at centrifugere en lille portion blod fra patienten, så blodets forskellige bestanddele bliver skilt ad. I den proces samler blodplader og hvide blodlegemer sig til en lille, fast plade, der kan benyttes som et plaster og lægges på det problematiske sår.

-Man kan sige, at det er en slags levende plaster, der indeholder en god koncentration af hvide blodlegemer og vækstfremmere. De får i fællesskab såret til at hele, mens de hvide blodlegemer bekæmper infektioner, så de er netop, hvad de problematiske sår har behov for.

I to mindre undersøgelser, som Videncenter for Sårheling har gennemført med henholdsvis 15 og 39 patienter, har det organiske plaster, da også vist sig at sætte skub i helingen af kroniske sår, som patienten har døjet med i mange år.

-Undersøgelsen viste, at det levende plaster er enkelt og sikkert at anvende. Desuden var helings-tiden for sårene markant kortere, end man kan forvente for kroniske sår. Alle sår i undersøgelsen af de 39 patienter helede inden for 20 uger, fortæller Bo Jørgensen.

I første omgang bliver plastret afprøvet på patienter med diabetes. De er nemlig særligt udsatte for at få kroniske sår på fødder og ben.

Overlæge  Bo Jørgensen fortæller, at fire ud af fem patienter med sukkersyge har nedsat følsomhed i ben og fødder – de er mere følsomme overfor infektioner end  andre, og mange har også forkalkning af årerne i ben og fødder.

-Den diabetiske fod er derfor særligt udsat for kroniske sår, altså sår, der ikke vil hele. Nogle patienter døjer med sår i årevis, og hos nogle bliver det nødvendigt at amputere tæer eller fødder, fordi der udvikler sig en voldsom infektion eller koldbrand, fortæller Bo Jørgensen.

Næste skridt i udviklingen af levende plaster er en større afprøvning blandt i alt 250 patienter i et randomiseret, kontrolleret studie, hvor Videnventer for Sårheling indgår sammen med seks andre hospitaler i Sverige, England og Danmark.

-I første omgang koncentrerer vi os om sår hos diabetikere, men på længere sigt kan man sagtens forestille sig, at metoden også kan bruges til andre typer af kroniske sår, oplyser Bo Jørgensen.

Sår er ikke bare sår. Nogle sår heler hurtigere end andre, nogle efterlader grimme ar, nogle sår vil slet ikke hele, og nogle sår kan ende med blodforgiftning og amputation. Langt de fleste sår er dog banale, og man kan selv behandle dem. Anderledes stiller det sig med tre alvorlige sårtyper – det venøse sår, diabetessår og tryksår. Her er det en specialistopgave, hvis såret skal hele.

Glem alt om de gammeldags tætte plastre. De gør ikke noget godt for et sår. Et sår skal holdes fugtigt under helingen, og der findes i dag et væld af moderne plastre og bandager, der sikrer det. Sørger du samtidig for at fjerne den hævelse, der ofte opstår omkring et sår – for eksempel ved at bruge et elastikbind – nedsætter du sårhelingstiden væsentligt, fortæller Bo Jørgensen.

– Fugtig sårbehandling nedsætter helingstiden med op til 50 pct.. Og hvis man samtidig sørger for at fjerne den hævelse, der næsten altid hober sig op i forbindelse med, at man får et sår, hjælper det rigtig meget også, siger han.

Det handler altså om at lægge en af de moderne bandager på, som sørger for, at såret holdes fugtigt, og så supplere med kompression, som i de mere banale tilfælde bare kan være et elastikbind. Ved at holde såret fugtigt forhindrer man, at der dannes en sårskorpe, og det giver en betydelig hurtigere heling, og kompressionen skal fjerne den hævelse, der ofte opstår omkring såret. Hævet væv forsinker nemlig sårhelingen.

I princippet er behandlingen af alle de mere banale sår som hudafskrabninger, den klemte finger eller et andet sår, den samme. Såret skal renses, på med en forbinding, der holder såret fugtigt, kompression – og så skal man lade det være nogenlunde i fred. Forbindingen skal ikke skiftes mere end en måske et par gange om ugen. Følger man de retningslinjer, vil de fleste sår være helet fint op i løbet af 14 dage.

Kilder: Videncenter for Sårheling, Netdoktor.dk

Mere info: https://www.bispebjerghospital.dk/videnplus-saar