Peter Mygind åbner døren med telefonen for øret og siger, han har en anden journalist i røret men straks er færdig. Håndværkerne er ved at udbedre en vandskade i stuen, så vi lukker døren til køkkenet her i huset i Charlottenlund nord for København, hvor Peter Mygind bor med sin kone, Lise Mühlhausen og deres yngste søn, Valdemar på 17. Julius på 23 er for nylig flyttet sammen med sin kæreste, til gengæld går svigermor i haven og luger.
Peter Mygind, skuespiller, tv-vært, forfatter og foredragsholder afslutter samtalen, sætter sig ned og fortæller om de tre blodpropper, der kom som et chok, og for den sidstes vedkommende var ved at tage livet af ham.
– Jeg har levet enormt sundt i mange år. Hver eneste dag, når jeg står op, ruller jeg mit lille tæppe ud og laver åndedrætsøvelser og også cardioøvelser. Jeg sjipper og sidder i min romaskine, jeg skal virkelig være syg eller have tømmermænd for ikke at gøre det. Peter Mygind griner og tilføjer, at så er man jo også syg…
– Det har været mit faste morgenritual i de seneste i hvert fald 12 år, og jeg elsker det. Vi er i det hele taget en familie, der er bevidst om at leve sundt, vi spiser mørkt rugbrød, køber økologisk, spiser varieret osv., og jeg føler, jeg er et sundt menneske i en sund krop. Så da jeg fik min første blodprop, blev jeg rystet.
Den første blodprop fik Peter Mygind i benet i 2010 efter en flyvetur hjem fra Thailand, hvor han havde siddet i samme stilling i 12 timer.
– Da jeg rejser mig op og går en meter, føles det som om, jeg får et pistolskud i læggen. Jeg tænkte straks i fibersprængning, det føltes som en muskel, der sagde knæk, men omvendt ville det jo være underligt at få en fibersprængning, når man har siddet stille. Hvis man ikke har indsigt i blodpropper, og det havde jeg ikke, så ved man ikke, hvad det er. Og jeg havde slet ikke forventet at få sådan en. Man siger, at bl.a. stress kan udløse blodpropper, men jeg var ikke stresset, jeg havde lige været på ferie og slappet af.
Peter Mygind tog på arbejde dagen efter og fortalte en kollega om sin oplevelse. Kollegaen sagde, at hans kone havde fået en blodprop i benet efter at have siddet i en bil i ti timer, og at Peters symptomer lød som hendes.
– Da jeg kørte hjem om eftermiddagen, ringede jeg til vagtlægen og kørte forbi skadestuen, selv om jeg ikke rigtig troede på, at det var det, der havde ramt mig. På hospitalet blev jeg scannet og fik det at vide. Jeg brød fuldstændig sammen, det var det sidste, jeg havde troet, jeg skulle have. Jeg var i chok, jeg græd og var virkelig rystet, fortæller Peter Mygind, der ringede efter sin kone i den svære situation.
– En af mine sønners venner var også på skadestuen, han havde ondt omkring hjertet, og jeg brugte næsten mere energi på at trøste ham, indtil hans forældre kom, i stedet for at tage mig af mig selv.
Peter Mygind fik blodfortyndende medicin, og efter et halvt år fik han at vide af lægerne, at blodproppen var en engangsforeteelse. Men to år efter skete det igen. Han mærkede de samme symptomer efter en oldboys-ishockeykamp, hvor han havde fået et hårdt slag på benet med en stav – noget, der også kan udløse en blodprop, hvis slaget falder på et uheldigt sted.
– Denne gang blev jeg gennemsøgt for alle mulige genetiske årsager, men de fandt ikke noget. Det er tilfældigt, at det har ramt mig, siger lægerne.
Tredje gang, Peter Mygind blev ramt af en blodprop, var han alene hjemme. Hans svigermors kæreste kørte ham til hospitalet og satte ham af, for han kunne godt gå de sidste meter hen til indgangen, selv om benet gjorde lidt ondt. Men 20 skridt fra døren, faldt han om med en blodprop, der havde spredt sig til lungerne.
– Jeg vågner ved, der sidder en mand ovenpå mig og banker mig på hjertet.
Det var en læge, der kom cyklende, og så Peter falde om. Lægen tog hans puls, som ikke var der, og gav ham hjertemassage. Det reddede Peter Myginds liv.
Efter den omgang blev han ramt af en stor angst, han stadig mærker ind i mellem. Og han har bekæmpet den med kognitiv terapi og med tankefeltterapi, et værktøj, han stadig benytter, og som hans bror, Lars Mygind, i øvrigt praktiserer og underviser i.
Men faktisk er hans største skræk, at han en dag falder om på gaden og ikke får nogen hjælp.
– Forskningen viser, at hver anden dansker går forbi, når et medmenneske falder om. Min største angst er at gå til bageren en morgen, og hende ovre på den anden side ad gaden er én af dem, der ikke vil hjælpe. Måske tror folk, det er en fuld mand, der ligger dér, eller hvad man nu tror, når man ikke hjælper. Men jeg er interesseret i, hvordan vi får skabt et samfund, hvor alle har lyst til at redde alle.
For ti år siden blev Peter Myginds ældste søn overfaldet på gaden to gange med få ugers mellemrum, og her var der ingen, som greb ind, hvilket gjorde Peter vred.
– Jeg vil gerne opfordre alle til at turde gribe ind. Hvis ikke direkte, så ring til politiet. Og grib ind over for mobning, eller hvis du er på en arbejdsplads, hvor en kollega bliver udsat for nedgørende humor. Grib ind i stedet for bare at gå og gøre ingenting. Mennesker er flokdyr, og det kræver mod at sætte sig op mod flokken. Men jeg vil alligevel opfordre til det. Rigtig mange tænker, at ”lille mig kan da ikke gøre en forskel.” Jo, du kan gøre noget i dit lille fællesskab, i din familie, i din opgang. ”Jeg kan ikke gøre noget for miljøet.” Jo! Du kan begynde med at gå ned og købe en sparepære.
Selve overfaldene på hans søn gjorde ham naturligvis også vred, men han har erfaret, at man ikke kommer så langt med at udtrykke sin vrede på en uhensigtsmæssig måde.
– De drenge, der umotiveret overfaldt min søn to gange, var blevet taget for overfald 65 gange. Det var deres hobby! Og ja, jeg var vred. Men det havde ikke hjulpet at stå og råbe de drenge ind i hovedet, det havde de nok prøvet før.
Peter Mygind siger, han tror, at hvis man skal vende mennesker, påvirke dem positivt, skal man tale til hjertet, med hjertet.
– Hvis du formår det, kan du få folk til at lytte. Og det kræver træning. I stedet for at stille krav, skal vi komme med anmodninger. Hvis vi vil have, andre mennesker gør tingene på vores måde, rådner vi op. Men hvis vi siger: ”Jeg bliver glad, hvis du vil rydde din kop op efter dig,” så kan det være, det andet menneske gør det for din skyld, og så må du bare sige tak. Hvis ikke, så flyt koppen selv. Fordi du ikke kan lide rod, kan det godt være, andre mennesker trives, hvis der roder lidt. Det kan være, deres kreativitet visner, hvis der er helt ryddet op omkring dem. Så kom med en anmodning, men lad være med at kræve noget af andre mennesker.
Da Peter Mygind kom hjem fra hospitalet efter sin tredje blodprop, blev han ramt af angst.
– Jeg fik ikke at vide, jeg ville blive ramt af en stor psykisk nedtur, når jeg kom hjem. Men sådan var det, og jeg havde heldigvis en forsikring, som gav mig mulighed for at gå hos en krisepsykolog. Når angsten for angsten kommer, er den overvældende, og man kan faktisk besvime og falde om, bare ved tanken om, at det skal ske. 100.000 danskere vågner hver dag og er angst for alt muligt, og angst, stress og depression koster samfundet 10 mia. kr. i tabt arbejdsproduktion.
Peter Mygind siger, han måske havde en angst i forvejen, som blussede op efter blodpropperne.
– Jeg havde været til undersøgelser for søvnapnø, og jeg havde fået en iltmaske, som jeg skulle bruge om natten. Men det hjalp ikke, jeg snorkede, og min vejrtrækning stoppede ind i mellem, mens jeg sov, så i årevis fik jeg ikke søvn nok. Men der sker det fantastiske, at kort tid efter, jeg kom hjem fra Glostrup Søvnklinik, sidder jeg og ser TV Avisen, og der dukker en tandlæge op på skærmen, der fortæller om, at hun har forsket i, hvordan kæben og luftvejene opfører sig, når man ligger ned. Hun havde fundet ud af, at en tandskinne kan rykke underkæben lidt frem, så luftvejene bliver frie. Jeg kontaktede hende og blev fundet egnet til at få sådan en tandskinne. Samme aften, jeg hentede den, skulle min kone og jeg på en romantisk tur til Rom, og vi var begge spændte. Jeg vågnede næste morgen ved, at Lise lå og kiggede på mig og sagde: ”Hvor er det vildt, jeg har slet ikke hørt noget!” For første gang i 24 år havde jeg ikke snorket, og for første gang i lang tid, havde jeg sovet hele natten. Det var et mirakel, så jeg kalder Lillian Marcussen, som tandlægen hedder, for mit søvnmirakel.
Iltapparatet blev afleveret tilbage, og angsten for ikke at kunne få vejret i søvne, forsvandt. Men Peter Mygind siger, at hans krop måske har været søvnstresset, og det muligvis var det, der var årsag til hans blodpropper.
Peter Mygind tager ud og holder foredrag, omkring 80 er det blevet til i år. Selv har han og familien været i familieterapi for at bearbejde Julius’ overfald, og her dukkede interessante ting op omkring den indbyrdes kommunikation i hjemmet. Og det er blandt andet det, hans foredrag handler om, både hans egne livserfaringer og de ting, han har lært om kommunikation.
– Hvis noget går dig på, så gør noget ved det. Et godt liv er mere end at vågne op om morgenen og være taknemlig for at trække vejret. Man skal også nyde livet med gode sociale relationer. At have gode venner er livsvigtigt. Med dem kan man snakke om livet, kærligheden, angsten og sorgen. Og det er ikke ligegyldigt, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Jeg tænker meget over, hvordan jeg kommunikerer med min kone, mine børn, arbejdskolleger og andre, jeg omgås med. Det er blandt andet det, min bog, ”Myginds Mission” handler om. Jeg holder foredrag i virksomheder, og jeg går ud på skoler og siger: ”Tænk over, hvad I siger til hinanden.” Når man bliver ramt af sorg, vrede, og afmagt, kan man komme til at lade sin vrede gå ud over andre. Men noget, der tager to minutter at udsætte andre for, kan måske have en livslang konsekvens for den, det går ud over.
Peter Mygind tilføjer, at han også selv kan blive provokeret og vred i mødet med andre mennesker, men så tænker han på den indiske filosof Jiddu Krishnamurtis sætning: At iagttage et andet menneske uden at dømme er den højeste intelligens.
– Jeg øver mig selv på den. Og når jeg møder et vredt menneske, spørger jeg: ”Er du ked af det?” Ja, kan de så svare, for jeg er blevet krænket og har fået overskredet mine grænser.
Ked af det er Peter Mygind selv blevet over de had-ytringer, han har fået på sin Facebook-side, efter at være stået frem med sin private historie om bl.a. angst.
– Det er kommet bag på mig, at når et menneske deler sin sårbarhed og deler ud af sin angst, så får man at vide, man skal stikke piben ind. Det har overrasket mig, jeg er blevet skuffet over reaktionerne og også ked af det. Men så har jeg bare skrevet tilbage: ”At iagttage et andet menneske uden at dømme er den højeste intelligens.”
Peter Mygind griner. Og siger igen, at han øver sig i den ikkevoldelige kommunikation fra hjerte til hjerte.
– Det er så fantastisk, når det lykkes. Min største udfordring ligger i relationen til min kone, det er stadig det, jeg arbejder mest med. Men det bliver bedre. Jeg bliver bedre.
Ny bog
Peter Mygind har netop udgivet børnebogen ”Drengen der ikke kunne grine” på sit eget forlag Hygmyg. Den handler om at føle sig anderledes, og der følger en indtalt version på CD med. Illustrationerne er lavet af 12-årige Frida Luna Roswall Mattson, der spillede Pusle i de ”Min søsters børn”-film, som Peter Mygind spillede Onkel Erik i. Bogen kan købes i boghandlere, i Dansk Supermarkeds butikker og på www.petermygind.dk
Få hjælp til at sove bedre
Dansk Søvnapnø Forening oplyser, at der er tre tandlæger, som kan levere tandskinner, én i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Værløse.
Tankefeltterapi
I Tankefeltterapi bliver klienten bedt om at tænke på problemet som f.eks. en angst, en fobi, et traume, savn, sorg eller følelser som vrede, depression eller fysisk smerte. Behandling med Tankefeltterapi består af stimulering (tappe eller banke) i en særlig rækkefølge på meridianpunkterne på kroppen.
Mygind anbefaler
Marshall B. Rosenbergs bog ”Ikkevoldelig kommunikation – Girafsprog” og ”Konfliktens Anatomi” af The Arbinger Institute.
Kort om Peter