Peter Mygind – Der er blevet justeret på nogle knapper

Praktik og tilfældigheder viste sig at blive til drømmen for familien Mygind. Fire generationer bor under samme tag i Charlottenlund, hvor der er plads til børneleg, fællesspisning og privatliv. Vi har spurgt Peter Mygind, hvad opskriften er på det vellykkede bofællesskab

Træder du ind på Peter Myginds grund i Charlottenlund, er et legestativ med rutsjebane og gynger, det første, du møder. Det er børnebørnenes domæne. Haven er sirligt passet og plejet, og om sommeren er den fyldt med hjemmedyrkede grøntsager og bær. Det sørger Peters svigermor for. Sirligt og ordentligt, som brugte hun en neglesaks.

Foran hoveddøren kan du vælge tre forskellige navne at ringe på hos. Peter Mygind og hans kone Lise står nederst. De bor nemlig i stueetagen. Ovenpå bor den ældste søn Julius, svigerdatteren Stine og de to børnebørn. Sviger Tove bor også ovenpå i sin egen lejlighed. Børnebørnene render op og ned ad trapperne, som de har lyst til og kan altid besøge farfar og farmor. Den toetagers villa har tidligere været en families villa og så plejehjem, og beboerne havde spisesal i Peter og Lises stue. I dag er den hjem for fire generationer.

– Det er helt fantastisk at bo sammen med sin familie, siger Peter.

Når man får børnebørn, er det en helt ny slags kærlighed, så det er så dejligt at have dem tæt på

Rollerne byttet rundt

Familiebofællesskabet har aldrig været planlagt. Tidligere boede Peter og Lise med to andre familier, som solgte deres lejligheder – og Peter og Lise købte det hele. Da første lejere flyttede ud, og Tove boede alene i et stort hus i Køge, spurgte Peter og Lise, om hun ville have lejligheden. 14 dage efter havde hun solgt sit hus. Senere blev den anden lejlighed tom. Så blev Stine gravid med det første barnebarn, og hun og Julius manglede flere kvadratmeter.

Men at bo under samme tag som sin familie er ikke en walk over. Som i alle andre bofællesskaber, er der behov for retningslinjer og fællesmøder. F.eks. har Julius og Stine en regel om, at man altid banker på eller sender en SMS, inden man besøger Julius og Stine. Peter fortæller også om en enkel episode, hvor han fik en røffel af sin søn.

– Jeg havde venner på besøg, og det udviklede sig til en spontan fest. Pludselig kom Julius ned i stuen og bad os være stille, fordi hans børn ikke kunne sove. Jeg følte mig pludselig som teenageren, der fik skæld ud, siger Peter og slår ud i sin karakteristiske latter.

Kend din besøgelsestid

Peter mener, at retningslinjer og åben kommunikation er afgørende for, at et bofællesskab kan fungere. Uanset, om det er familie, venner eller fremmede, som skal bo sammen.

– Det er vigtigt at definere dine egne grænser og samtidig lytte til de andres behov. Du kan ikke bare komme med et regelsæt på forhånd og presse ned over hovedet på alle. Og der kan hele tiden opstå nye grænser og behov, det skal tages alvorligt, siger Peter.

Men han erkender da også, det kan være lidt svært, når børnebørnene græder, og man bare gerne vil trøste.

– Julius synes, at vi er lidt tæt på, så der er blevet justeret lidt på nogle knapper. ”Kend din besøgelsestid.” er vores mantra, og vi respekterer, at vi ikke skal blande os i Stine og Julius børneopdragelse, siger Peter.

Peter arbejder også med sin svigerdatter Stine. Hun er direktør i deres fælles booking bureau, On Your Mind, og når de har møder, er hun chefen. Noget, hun var lidt bekymret for i starten.

– Stine var bange for, at det ville påvirke vores forhold. Men jeg har fuld tillid til hende og adskiller, hvornår hun er min chef, og hvornår hun er min svigerdatter, forklarer Peter.

Gaven ved nærvær

Mygind-familien er ikke de eneste, der kaster sig ud i at flytte sammen i flere generationer. Fra 2007 til 2019 steg antallet af boliger, som blev delt af flere i familien, med 48 procent. Peter har selv sit bud på, hvorfor den tendens er kommet frem igen.

– Der er mange, der er blevet ensomme i dag. Bofællesskaber giver mere nærhed, og relationer gør bare noget for, hvordan vi har det som mennesker

Det er en stor gave, man er nødt til at dyrke. Og det, tror jeg, endelig er gået op for folk, siger Peter.

Svigermor Tove spiser med hver dag, og Julius og Stine spiser med en gang om ugen til hver 14. dag. Om søndagen kommer Peters mor Jytte på besøg, og nogle gange kommer den yngste søn, Valdemar. også forbi til søndagsmiddag.

Tove har haft kræft. En svær tid, hvor hun havde brug for sine nærmeste. Her blev det tydeligt, hvor meget det betød, at hun boede hos sin datter og svigersøn.

– Vi kunne være der for hende på en helt anden måde. Hun lå på sofaen i stuen, og vi kom med mad til hende. Det var noget helt særligt, fortæller Peter.

Tal til hjertet

Når Peter taler om nærvær, falder snakken hurtigt hen på mobiltelefoner. Han og Lise har netop været på Maldiverne, hvor par og familie sad med hovederne hypnotiseret til mobiltelefonerne uden at ænse de smukke omgivelser omkring sig. Peter forsøger selv at tage afstand til den adfærd og at præge sine børn og sine venner til at være til stede.

– Når jeg sidder overfor nogen, som kigger i deres mobiltelefon, bliver deres opmærksomhed flyttet. Også selvom det kun er to minutter. Jeg synes, det er ekskluderende. Så siger jeg på en ikke voldelig måde, om der lige er noget, de skal ordne, inden vi fortsætter samværet. Det hjælper ofte, siger Peter Mygind.

Og det med at sige det på en ikke voldelig måde, lægger han vægt på. Han mener nemlig, at man ikke kan få folk til at ændre adfærd ved at diktere, hvad de skal gøre.

– Hvis der kommer en veganer og kalder mig morder, så kan jeg love dig for, at det ikke fjerner min lyst til at spise mindre kød

Men hvis nu han viser mig nogle lækre opskrifter med grøntsager, kan det godt være, jeg bliver inspireret til at skære kødet fra, siger Peter Mygind som eksempel.

En måde at kommunikere på, som han forsøger at praktisere, uanset om det gælder inde i byen, med naboen, på filmsettet, når han holder foredrag eller i det lille bofællesskab.

– Det er altid den bedste metode at tale fra hjertet til hjertet.