Piskesmæld kan give kronisk hovedpine

Det kan være en helt almindelig dag på vej til arbejde, hvor du tilfældigvis holder som den sidste i køen op til trafiklyset. Lige den dag, hvor en anden bilist overser de røde lys og tager farten af for sent. Ganske få sekunder kan give smerter, der varer resten af livet.

Nakkesmerter og hovedpine er de mest almindelige gener efter et piskesmæld – men der er mange flere. Patienter fortæller om smerter fra ryggen, smerter og føleforstyrrelser i arme og ben, træthed, synsforstyrrelser, tinnitus, svimmelhed, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Skader efter piskesmæld eller whiplash, som det også kaldes, kan være meget forskellige, og nogle af symptomerne kan også overlappe med andre diagnoser.

– Helt klassisk opstår en piskesmældsskade ved, at man bliver påkørt bagfra, hvorved der sker en kraftoverførsel fra bilen til især passagerens nakke. Udover smerter i nakken så er hovedpine det mest almindelige symptom, og der kan vel at mærke være flere forskellige typer af hovedpine, forklarer Lars Uhrenholt, der er praktiserende kiropraktor og forsker i piskesmæld ved Aarhus Universitet.

Den svære diagnose

En piskesmældsskade har ikke sin egen diagnosekode i WHOs register, men lægges oftest under diagnosekoden distorsio columna cervicalis (forvridning af halshvirvelsøjlen).

– Det er en meget upræcis diagnose, og det gør det svært at arbejde med den i praksis. Desuden ser vi ofte, at hvis der i forbindelse med den akutte behandling efter ulykken bliver konstateret andre skader hos til den tilskadekomne, så er det ikke altid at piskesmældsskaden bliver diagnosticeret. Da nogle af symptomerne fra en piskesmældsskade overlapper med andre skader, så kan det også være svært at afgøre hvor symptomerne stammer fra, siger Lars Uhrenholt. En præcis og detaljeret klinisk diagnose på et tidligt stadie er vigtig. Han opfordrer derfor til, at man bliver undersøgt grundigt, hvis man har været i en ulykke og har symptomer på en piskesmældsskade.

– Det er en myte, at skader efter et piskesmæld ikke kan behandles, så der er god grund til at opsøge hjælp, hvis der er mistanke om en piskesmældsskade.

Søg behandling med det samme

Både lægen og kiropraktoren har de kompetencer, der skal til for at stille diagnosen.

– Smertestillende medicin, ro og kulde på det ramte område er ofte den akutte behandling, men det er vigtigt at være opmærksom på, at man skal bevare leddenes mobilitet, så ret hurtigt skal man i gang med den behandling, der hjælper med det. Lægen kan hjælpe med smertebehandlingen, mens kiropraktorens indsats kan sikre en god ledbevægelse, aflastning af musklerne og forklare bredt omkring skaden. Desuden er der som regel behov for vejledning i form af aktive øvelser, og her er det ofte hensigtsmæssigt at samarbejde med en fysioterapeut om træningen af nakke og ryg i forbindelse med skaden. I mange tilfælde opnås det bedste resultat ved en tidlig tværfaglig indsats, ofte med kiropraktoren eller den praktiserende læge som tovholder.

Det kan dog kræve meget af patienten at skulle se flere forskellige behandlere regelmæssigt, men det svarer sig, mener Lars Uhrenholt.
Han oplever det bedste resultat hos de patienter, der kommer hurtigt i gang. Det har også den fordel, at skulle nogle af skaderne blive kroniske, så er der god dokumentation af forløbet fra ulykkestidspunktet, hvilket gør det nemmere for forsikringsselskaberne at vurdere skaderne korrekt i forhold til eventuel erstatning.

Flere og flere lever med piskesmældsskader

Hvor mange der hvert år bliver ramt af en piskesmældsskade, og hvor mange der efterfølgende får varige mén, er der flere forskellige tal på. Nyere international forskning viser, at der hvert år er cirka 15.000 nye tilfælde i Danmark, hvoraf 30 til 40 procent stadig har symptomer efter et år, og omkring ti til 15 procent har nedsat arbejdsevne længere end et år efter ulykken.

– Nogle mener, at piskesmældspatienterne blot skal forsøge at ”leve som de plejer”, og at deres smerter nok skal fortage sig med tiden og helt af sig selv uden behandling. Dette er der dog intet belæg for. Tværtimod viser det sig, at tidlig grundig forklaring af piskesmældsskaden, vejledning og relevant tværfaglig behandling har betydning for forløbet hos den enkelte patient. Der findes ingen ”bedste behandling”, da der er tale om meget forskellige og ofte komplekse kliniske problemstillinger. Derfor er det vigtigt, at sikre en tidlig grundig diagnostisk undersøgelse efterfulgt af relevant behandling med patienten i centrum. Der skal sigtes efter helbredelse igennem øget funktionsevne i led og muskler, sikring af fysisk formåen, reduktion af smerter, smertehåndtering og forståelse samt fastholdelse i erhverv. Patienterne skal hjælpes til at holde fast i deres almindelige hverdag i det omfang, det er muligt, så de så vidt muligt undgår de lange sygemeldinger, slutter Lars Uhrenholt.