Plastikkirurgi på det offentliges plastikkort

Plastic fantastic – nej, faktisk burde det hedde ‘plastik helt almindelig’, i hvert fald hvis det handler om plastikkirurgi betalt af det offentlige. Her er målet nemlig at gøre patienten normal ved at fjerne eller ændre kropslige skavanker og abnormiteter, men derudover er det svært at sætte knivskarpe regler op for, hvornår vi selv skal betale, og hvornår det offentlige vil rette på vores udseende.

Plastikkirurgens grønne tusch tegner en lodret linje på den nøgne kvindes bryst. Sammen med andre linjer viser den, hvor skalpellen skal skære og giver en idé om, hvordan kvindens bryster kommer til at se ud efter operationen. Tuschen kan ikke vaskes af, for den må ikke forsvinde, når kvinden ligger på operationsbordet og skal sprittes af, inden en del af hendes bryster skæres væk og bliver til medicinsk affald.

– Jeg kigger blandt andet på afstanden fra skulderen til brystvorten og vurderer, hvor vorten skal sidde efter operationen. Jeg kigger også på resten af kroppen og dens statur, når jeg tegner op. På den måde kommer de nye bryster til at passe til kvindens krop, siger plastikkirurg Susanne Arffmann fra Vejle Sygehus om, hvordan hun forbereder en brystreduktion.

Plastikken vokser

Susanne Arffmann er en af de plastikkirurger, der hvert år opererer et stadigt stigende antal danskere på det offentliges regning. I løbet af de sidste 10 år er antallet af den slags operationer nemlig fordoblet. Sammen med Sundhedsstyrelsen og en række kirurger fra landets plastikkirurgiske afdelinger har Susanne Arffmann udarbejdet en rapport om plastikkirurgi. I den nævnes de årsager, der bidrager til stigningen.

Sundhedssektoren står selv bag en af de vægtigste årsager, nemlig fjernelsen af overskydende hud efter fedmekirurgi. En gastric bypass-operation, hvor maven “snøres sammen”, får nemlig patienten til at tabe sig så hurtigt, at huden nogle gange ikke kan følge med. En anden årsag er, ifølge rapporten, det øgede fokus på kirurgisk kræftbehandling. Her er der for eksempel brug for plastikkirurgen, når et bryst skal gendannes.

Med kniven under huden

Danskerne selv bidrager også til det stigende antal operationer. Flere og flere af os vurderer nemlig på egen hånd, at noget skal laves om. Man kan tilnærmelsesvis bruge betegnelserne ´plastikkirurgi´ og ´kosmetisk kirurgi´ om henholdsvis offentligt betalt og privat betalt kirurgi. Og begge områder får mere arbejde under skalpellerne.

Fagfolk taler om et ´ændret henvisningsmønster´, når en patient møder op til undersøgelse hos en plastikkirurg i det offentlige med en henvisning fra egen læge. Nogle gange helt uden grund. De er nemlig helt normale. Alligevel sker det oftere end tidligere, at Susanne Arffmann møder den type patienter.

– Det er svært at sige, hvorfor flere og flere bliver henvist til det offentlige med kosmetiske problemer. Det er klart, at den øgede fokusering på kroppens udseende gør, at mange gerne vil have ændret noget. Men det koster jo penge, hvis man skal have det foretaget privat, siger Susanne Arffmann, der også selv opererer privat ved siden af opgaverne for det offentlige.

Sundhedsstyrelsens rapport nævner også danskernes stigende forventninger til kroppens fysiognomi. Noget, der måske er udtryk for et normalitetsbegreb, der bliver mere og mere snævert og får flere til at henvende sig med problemer.

Det offentlige betaler kun, hvis der er tale om en såkaldt ´funktionel gene´. Er der ikke det, er patientens problem udelukkende kosmetisk, og så må vedkommende gå til en privat plastikkirurg.

Kirurgens endelige beslutning

For at få en plastikkirurgisk operation skal man først og fremmest henvende sig til sin egen læge. Der er selvfølgelig patienter, der henvises fra f.eks. kræft- eller brandsårsafdelinger, men de er selvskrevne til de plastiske operationer.

Selv med en henvisning er det ikke sikkert, at man kommer under kniven. Den plastikkirurgiske afdeling indkalder nemlig til en forundersøgelse, hvor man igen bliver vurderet.

– Patienterne bliver altid set som et hele. Man lytter efter, hvad de siger, hvordan de kommer ind, hvordan de sidder, hvordan er skuldrene – sidder de fuldstændigt rank med brystet skudt frem, eller går de rundrygget ind i rummet, siger Susanne Arffmann og tilføjer, at hun også har det psykiske med i sine overvejelser.

– Især i de tilfælde, hvor en kvinde bliver henvist fra egen læge til en brystforstørrende operation, vil vi gerne have en psykologisk eller psykiatrisk undersøgelse for at finde ud af, om det er et stort problem for dem. De skal stort set kun have en brystvorte og intet brystvæv, for at det offentlige betaler, siger Susanne Arffmann.

Ifølge Sundhedsstyrelsen tager lægen eller plastikkirurgen tre ting med i sin vurdering, når de skal lave en henvisning eller indstille en patient til operation: Visitationsretningslinjer, patienten og det lægefaglige skøn.

Retningslinjerne findes enten nedskrevet eller overleveres til nye medarbejdere på de plastikkirurgiske afdelinger, den individuelle patient vurderes, fordi ingen patienter er ens, og lægen bruger ´det lægefaglige skøn´. Udtrykket ´det lægefaglige skøn´ dækker over lægens ret til at bestemme, hvilken behandling en patient skal have. Det må lægen, dels i kraft af sin uddannelse, og dels fordi han eller hun har ansvar for patienten.

Tunge øjenlåg og stive linjer

Funktionel gene eller kosmetisk problem? Det er i sidste ende de to muligheder, lægen har at vælge mellem. På kun to områder er der visitationsretningslinjer, som lægen kan støtte sig til. De tunge øjenlåg, der får indehaveren til at se træt og uoplagt ud. Og hængehuden efter drastisk vægttab.

Morten Bischoff-Mikkelsen, plastikkirurg og formand for interesseorganisationen DSPR, Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi, har været med til at definere, hvornår et øjenlåg hænger så meget, at det skal være gratis at få det løftet. Regeringen ville nemlig have reguleret området, fordi øjenlåg efter øjenlåg efterhånden er blevet løftet. Og det koster.

I april måned i år udkom Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer.

– Plastikkirurgerne kan bruge visitationsretningslinjerne til at underbygge deres beslutning, men der er en grund til, at der kun findes den slags regler på få områder. Retningslinjer er stive, og det stemmer ikke overens med, at vi er nødt til at se på hver enkelt patient for at træffe den rette beslutning, siger plastikkirurg Morten Bischoff-Mikkelsen.

Hans synspunkt deles af Susanne Arffmann, der også mener, at man ikke kan putte patienterne ned i en skabelon og beslutte, hvor der er for meget hud eller for lidt kød.

Hængende øjenlåg

Du får operationen betalt, hvis:

“Afstanden mellem øvre øjenlågsrand / nedhængende overskudshud på øvre øjenlåg og pupillens centrum er mindre end eller lig med 3 mm”

OG

du har to eller flere af nedenstående symptomer eller ét af dem i svær grad:

– Indskrænkning af synsfeltet

– Kompenserende, reflektorisk udløst (automatisk) bagoverbøjning af hovedet

– Udtalt tyngdefornemmelse af øjenlåg

– Hovedpine pga. konstant rynkning af panden for at løfte huden på øvre øjenlåg

– Irritation, kløe m.m. som følge af hudforandringer i hudfolden

Operationer for hængende øjenlåg

2001: 12.720 (kvinder: 9.741 mænd: 2.979)

2011: 27.526 (kvinder: 20.236 mænd: 7.290)

Kilde: Overskydende hud på øvre øjenlåg – faglige visitationsretningslinjer