Plej dine tænder og minimer risikoen for diabetes og hjertekarsygdom

Risikoen for at få diabetes og hjertekarsygdom øges, hvis man har tandsygdommen, paradontitis – og omvendt. God tandhygiejne kan således forebygge alvorlige sygdomme. Alligevel er der ikke et samarbejde mellem læger og tandlæger. Egenbetaling hos tandlægen spærrer også for bedre forebyggelse, mener Tandlægeforeningen

”Børst dine tænder grundigt, hvis du vil undgå huller i tænderne”.

Sådan har forældre sagt til deres børn i årtier. Men i dag ved vi, at huller i tænderne ikke er det eneste, som en god tandhygiejne kan være med til at forebygge. Forskning viser således, at der er en tæt sammenhæng mellem tandsygdommen, parodontitis, og flere af de alvorlige sygdomme, som mange danskere rammes af. Det fortæller Palle Holmstrup, der er professor emeritus ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet.

– Vi ved, at specielt diabetes, hjertekarsygdom, men formentlig også leddegigt er forbundet med parodontitis

Der er grund til at antage, at sygdommene, der alle har en inflammatorisk baggrund – altså er betændelsessygdomme – ofte optræder hos samme patient.

– Det hænger sammen med, at immunsystemet hos disse patienter er i højere beredskab. Det betyder, at der frigives betændelsesstoffer fra én af sygdommene, som så kan risikere at udvikle sig til en anden. Betændelsesstofferne kan have forskellige profiler, men ligner ellers hinanden meget, forklarer han.

Palle Holmstrup understreger, at både parodontitis samt diabetes og hjertekarsygdomme er sygdomme, der rammer socioøkonomisk skævt. Det alene betyder, at en del patienter vil have tendens til at have flere af sygdommene samtidig.

Risikoen for at udvikle henholdsvis diabetes og parodontitis som følge af hinanden går begge veje. Det vil sige, at risikoen for at udvikle parodontitis stiger, hvis man i forvejen har diabetes, og risikoen for at udvikle diabetes er større, hvis man i forvejen har parodontitis. Heldigvis viser den nyeste forskning på området, at der også er et positivt aspekt ved denne sammenhæng.

– Det helt nye er, at studier viser, at patienter – både dem med nyetableret og dem med etableret diabetes – ved at få behandlet deres parodontitis samtidig mindsker symptomer og gener fra deres diabetes

Den samme tilbøjelighed gør sig gældende i forhold til akut hjertesygdom – og muligvis også i forhold til tilbøjeligheden til leddegigt, hvilket dog endnu er lidt mere usikkert, siger Palle Holmstrup.

I forhold til diabetes er gevinsten ved at få behandlet sin parodontitis næsten lige så stor som ved at få medicinsk behandling for diabetes. Det har man fundet ud af igennem undersøgelser af langtidsblodsukkeret hos patienter med diabetes. Her så man et markant fald i langtidsblodsukker-niveauet hos dem, der modtog intensiv behandling for deres parodontitis i modsætning til dem, der ikke gjorde.

40 procent er ramt af parodontitis

Sygdommen parodontitis, der førhen gik under navnet paradentose, udvikler sig, når der samler sig bakterier på tandoverfladen, som ikke fjernes ved grundig tandbørstning. Bakterierne risikerer at brede sig ned mellem tand og tandkød, hvorved der dannes en tandkødslomme. Er denne over tre millimeter dyb, er risikoen for, at der igangsættes en destruktiv betændelse, høj. I værste fald kan det betyde, at alt støttevævet omkring den enkelte tand forsvinder, også knoglen.

Ifølge Palle Holmstrup er parodontitis den mest udbredte kroniske betændelsessygdom i verden, og i Danmark er det cirka 40 procent af den voksne befolkning, der er ramt – heraf de 10 procent i særlig slem grad. Risikofaktorer ved sygdommen er rygning og socioøkonomiske faktorer. Vil man undgå sygdommen, er grundig tandhygiejne svaret.

– Tandbørstning er afgørende. Og i stedet for at bruge tandtråd, som for mange får tandkødet til at bløde, anbefaler jeg interdentaltandbørster, som ligner små piberensere

De kan komme ind i de små mellemrum mellem tænderne og fjerne de lag af bakterier, der ligger i en slags gel og gemmer sig, siger han.

Er man først blevet ramt af parodontitis, kan der også sættes ind, men er betændelsestilstanden for fremskreden, er det svært.

–  Desværre er det sådan, at tabt støttevæv kun i meget, meget begrænset omfang kan genskabes. Hvis man har fået fordybede tandkødslommer, så skal man til en tandlæge eller tandplejer og have renset dem ud. Og er en tandkødslomme blevet over fem millimeter dyb, så er en mindre operation undertiden nødvendig. På den måde kan det bringes til ro. Men til syvende og sidst er man selv ansvarlig – ingen behandling hjælper, hvis den daglige tandhygiejne er mangelfuld, siger Palle Holmstrup.

Billigere tandlægebehandling, tak

Hos Tandlægeforeningen kender formand Susanne Kleist alt til sammenhængen mellem god tandhygiejne og et godt fysisk helbred, og hun understreger, at det er noget, som alle tandlæger generelt er bevidste om.

– Når vi får en patient i stolen, spørger vi altid, om vedkommende tager medicin. På den måde kan vi hurtigt finde ud af, om der er noget, vi skal være ekstra opmærksomme på

– Hvis patienten ikke tager medicin, men vi kan se, at vedkommende har markante problemer omkring tænderne med paradontitis, så vil vi prøve at motivere dem til også at blive undersøgt nærmere og gå til egen læge. Men der er ikke et egentligt samarbejde mellem læger og tandlæger, som gør, at vi kan lave en henvisning til for eksempel undersøgelse for diabetes, siger hun.

Susanne Kleist synes, det er ærgerligt, at der ikke er et tættere samarbejde mellem tandlæger og læger, men påpeger, at hun ved, at man i Diabetesforeningen gør et stykke arbejde for at få gjort patienter med diabetes opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de går til tandlægen jævnligt.

Fordi paradontitis rammer socioøkonomisk skævt, er det derudover også problematisk, at graden af egenbetaling for tandlægebehandling er så høj, påpeger Susanne Kleist.

En høj egenbetaling betyder, at nogle vil være nødt til at nedprioritere tandlægebesøg

–  Som vi ser det, burde politikerne arbejde for at differentiere tilskuddene langt mere. Det kunne for eksempel være, hvis man fik diabetes. Er man sund og rask, plejer vi at sige, at intervallet for regelmæssigt tandlægebesøg er mellem et og to år. Men hvis man er sygdomsramt, kan man have helt andre behov, så det bliver meget dyrere, siger hun.

Palle Holmstrup er enig med Susanne Kleist og påpeger, at man allerede i Storbritannien har indført retningslinjer, der siger, at alle med diabetes bør modtage tandlægehjælp, ligesom det er blevet en anbefaling fra European Federation of Periodontology.

–  Når man ikke får særlig meget økonomisk støtte til behandling af en sygdom, så bliver den ikke taget særlig alvorligt. Folk skal forstå, at det er en betændelsestilstand, der kan få alvorlige følger, siger han.