Pollen gør livet surt for op mod en million danskere

Pollensæsonen nærmer sig, og op mod en million danskere kan se frem til at rende rundt med en næse, der løber, øjne der kløer, nysen og vejrtrækningsproblemer. Er du en af dem, så er du sikkert allergisk over for pollen.

Pollenallergikere udgør over halvdelen af alle allergier og på lige fod med andre allergier, er antallet af folk, der reagerer på pollen, kraftigt stigende:

– Det er muligt, at kurven er fladet ud de sidste 10 år, men hvis vi ser tilbage på de foregående 60 år, så er allergiske sygdomme som astma og høfeber – herunder pollenallergi – steget fra meget få, til at ramme mindst 25 procent af befolkningen, siger Lars K. Poulsen dr.med., professor og laboratoriechef på Laboratoriet for Medicinsk Allergologi, Gentofte Hospital.

Årsagen til stigningen kendes reelt ikke, og det er et kæmpe problem, mener Lars K. Poulsen:

– I modsætning til andre folkesygdomme, som hjertesygdomme og kræft, kan vi ikke give nogle verificerede, gode råd til befolkningen om, hvordan man undgår at blive allergisk.

En ting er dog sikkert; der er et samspil mellem miljøet og genetiske faktorer, men sidstnævnte kan ikke alene forklare stigningen, da menneskets genom ikke har ændret sig markant over de sidste to til tre  generationer, hvor allergiepidemien er eksploderet.

– En anden ting, der burde bekymre os, er, at ikke nok med at luftvejsallergierne i sig selv er alvorligt nedsættende for livskvaliteten, så kan man frygte, at de er en slags markør for andre og mere alvorlige sygdomme, som også er relateret til immunologi og betændelse, herunder diabetes og metabolisk syndrom, som fedme. Det er dog stadig for tidligt at tale om en fælles mekanisme, men stigningerne synes at være parallelle, fortæller Lars K. Poulsen.

Forårsforkølelse eller pollenallergi?

Pollen er blomsterstøv, der spredes som et led i planternes bestøvning, som hovedsageligt sker fra foråret til sensommeren. Det er bittesmå proteiner, eller planternes “sædceller”, som dannes på planternes støvdragere. Pollen kan holde sig svævende i luften i lang tid, og kan trænge ind i næsen og videre til de nedre luftveje, og derved skabe en allergisk reaktion hos nogle mennesker.

De første symptomer på, at man har allergi over for pollen, er nyseture, dryppende næse, generende kløe og øjne, der løber i vand. Andre vil være så tilstoppet, at luftvejene lukker til, så det kan være svært at trække vejret. I værste tilfælde kan pollenallergi give symptomer fra lungerne. Symptomerne kommer i den periode, hvor de pollen, man er allergisk over for, findes i luften. Kroppens udslag sker, fordi immunsystem har en ”fejl” i reaktionsmønsteret sammenlignet med ikke-allergikere. Denne “fejl” gør, at der dannes specielle allergi-antistoffer (IgE) overfor stoffer, som eksempelvis proteiner i pollen, der ellers normalt er uskadelige.

– På kort sigt kan det være svært at skelne mellem en forårsforkølelse og pollenallergi, men varigheden og sammenhængen med pollentallet, er det, man skal lægge mærke til. Og er man i tvivl, kan man gå til egen læge og få foretaget en priktest og blodprøve for at be- eller afkræfte, om man har pollenallergi, siger Lars K. Poulsen.

Pollenallergi debuterer ofte i barne- og skolealderen. Mange vokser fra allergien i puberteten, men den vil hyppigst vende tilbage i 20-årsalderen, og nogle voksne, som har været raske i barndommen, vil også pludselig kunne udvikle pollenallergi.

Tag symptomerne alvorligt

At der er så mange, der efterhånden udvikler luftvejsallergier, herunder pollenallergi, bekymrer Lars K. Poulsen. Det er både omkostningsfuldt for den enkelte, men også for samfundet på grund af sygedage, børns sygedage, og fordi man præsterer dårligere, når man har allergiske symptomer.

– Jeg tror, de fleste med alvorlig pollen-allergi vil kunne skrive under på, at man har en kraftig nedsat livskvalitet, mens det står på. Der er for eksempel vist en sammenhæng mellem pollenallergi og dårligere karakterer for dem, som rammes i eksamensperioden, siger allergi-professoren.

Den største risiko ved høfeber er, at den senere kan udvikle sig til astma, som kan være en alvorlig sygdom. Årsagen er, at det langt hen ad vejen er de samme immunologiske mekanismer, der udspiller sig i de øvre (øjne og næse) og nedre (lunger) luftveje, og er man disponeret for allergiudvikling, så gælder det alle organer.

– Udvikler man først astma betragtes det som en alvorlig sygdom. Men undersøgelser viser faktisk, at livskvaliteten er mere nedsat hos folk med høfeber. Uanset, så skal man ikke ignorere symptomerne, men tage dem alvorligt og få dem behandlet, understreger Lars K. Poulsen, der oplever rigtig mange patienter, der er enormt hæmmet af at have høfeber – herunder pollenallergi.

Antihistaminer, vaccine eller næsefilter

Der findes forskellige former for behandling afhængigt af, hvor voldsomme ens symptomer er. Nogle kan nøjes med næsespray og øjendråber, andre skal tage antihistaminer i form af piller, og så er der dem, hvor symptomerne er så invaliderende, at de ville have stor gavn af en forebyggende vaccinationsbehandling. Behandlingen begynder med cirka 10 ugers intensiv “opdosering”, hvor man skal have et stik hver uge. Herefter skal man have en injektion cirka hver anden måned over tre til fem år. Behandlingen kan reducere symptomerne væsentligt, men det er ikke noget, der kan nås, når først sæsonen er begyndt. Alternativt kan man for græspollens vedkommende få sin vaccination som en lille tablet, der lægges under tungen og hurtig opløses. Den skal til gengæld tages dagligt året rundt i 3 år.

I takt med at flere og flere udvikler allergi, kommer der flere behandlingsformer på markedet.

– Der er vist lovende resultater for et såkaldt ”næsefilter”, men det er endnu på forsøgsplan.

På Allergiklinikken på Gentofte Hospital har de foretaget den indtil videre største placebo-kontrollerede undersøgelse i verden, på en allergikur, hvor patienten får en sprøjte i lysken, der holder i tre år.

– Vi har desværre ikke kunnet vise en effekt af denne type behandling. Der er behov for yderligere forskning, og behandlingen er ikke parat til at blive anvendt på almindelige patienter, fordi der mangler dokumentation for dens kliniske effekt, siger Lars K. Poulsen.

Forbered dig på pollensæsonen og lær at lev med allergien

Det svære ved pollenallergi er, at det ikke er muligt at undgå kontakt med pollen. Men alligevel findes der mange gode råd, som for eksempel at undgå at lufte ud i dagtimerne samt vaske sit tøj og hår, når man har været uden for i ”pollenluften”. Disse råd er dog ikke rigtig dokumenterede pointerer Lars K. Poulsen og tilføjer, at man selvfølgelig skal gøre det, man selv fornemmer virker. Men trods spekulationerne er der meget, man selv kan gøre for at forberede sig på den kommende pollensæson, som gør det muligt at leve et godt liv trods høfeberen.

– Helt grundlæggende er det vigtigt at vide, hvad man er allergisk over for, så man kan tage sine forholdsregler. Vær opmærksom på pollenvarslerne, hav den nødvendige medicin parat og tag eventuelt lidt mere medicin, hvis der er varsel om mange pollen. Man også blive inden døre, eller rejse til et sted, hvor der ikke er pollensæson, råder Lars K. Poulsen.