Positiv Psykologi: Det sure er stærkere end det søde

Traditionelt har psykologien været optaget af konflikter, traumer, adfærdsvanskeligheder og andre problemer, men nu bliver der ligeledes forsket i at have det godt – for det er også en kunst. Helse har fået en af Danmarks førende forskere til at åbenbare den positive psykologis hemmeligheder for os.

Positiv psykologi er egentlig blot almindelig psykologi om dét at have det godt og dét at fungere godt som person, som familie, som arbejdsplads og som samfund. Man kan derfor med rette spørge, hvorfor man så ikke bare inkluderer det i den almindelige psykologi. Svaret er, at man desværre – end ikke i psykologi – finder ret meget viden om det velfungerende, hvis man ikke gør sig ekstraordinær umage med at skabe den, fordi vi mennesker påvirkes langt stærkere af negative oplevelser end af positive. Dette er nok det vigtigste enkeltargument for etableringen af en egentlig “positiv psykologi” – selvom der findes mange andre.

Positiv Psykologi til kamp mod negativitetens overherredømme

Som medlemmer af Homo Sapiens er vi ikke særligt velegnede til velfærd. Vi er end ikke gode til at have det godt. For indtil for nylig har det været langt vigtigere for ens overlevelse at være god til at have det skidt, hvilket i høj grad har været bestemmende for vor udvikling. Vi er således født med to biologiske mekanismer, der henholdsvis hæmmer positive indtryk og fremmer negative. En noget giftig cocktail må man sige – hvis man da ikke er opmærksom på den og får den doseret behørigt.

Hæmning af positive indtryk kaldes i fagsproget for hedonistisk adaptation, hvilket på dansk blot betyder at man vænner sig til gode ting, så de gradvist “bliver hverdag”, “ryger ind på ryggraden”, så man bliver “blind” over for det velfungerende – noget som udefra til forveksling kan få én til at ligne det, man i gamle dage kaldte “et utaknemmeligt skarn”. Ja, man spørger sig selv, om man ikke burde være gladere, end man er? For det burde man vel egentlig.

Kroppens, psykens og omgivelsernes fremme af negative indtryk kaldes samlet for vores negativitets-tendens (negativity-bias) – en tendens der ligesom hedonistisk adaptation har dybe evolutionære rødder: Gennem millioner af år var det formentlig fuldstændig ligegyldigt, om man nød livet, mens frygten for en hurtig og voldelig død til gengæld var livsvigtig. Selvfølgelig har stenaldermennesket også haft brug for behovstilfredsstillelse – men en højere mening, selvrealisering og den slags har efter alt at dømme været helt uden betydning. Og eftersom der genetisk set ikke ser ud til at være sket nævneværdige ændringer med os, siden de første af os kæmpede sig fri af stenalderen for ikke meget mere end 10.000 år siden, er vi født gode til at nyde søvn, sukker og sex, mens det er helt anderledes krævende at engagere sig i højere formål og finde en dybere mening i tilværelsen.

Men det negative er også dominerende, fordi vi kulturelt endnu ikke har været særligt gode til at tæmme det. Det gælder både i hverdagen og i forbindelse med store begivenheder (eksempelvis traumatiske begivenheder som overfald eller trafikuheld). Det gælder udbytte af nære relationer, sociale samspilsmønstre og social interaktion. Og det gælder i forbindelse med læreprocesser. Negative emotioner påvirker os mere end positive, og dårlige forældre betyder mere for vores udvikling end gode. Negativ feedback rammer os hårdere end positiv feedback gør os godt, ligesom vi er mere tilbøjelige til at undgå negative selvbilleder end til aktivt at skabe positive. Vi danner hurtigere dårlige end gode indtryk af andre og hurtigere negative end positive stereotypier. Og de dårligere billeder af andre er sværere at lave om end de gode. Forenklet betyder dette at:

• Vi, for det første, er mere opmærksomme på negative end positive begivenheder.
• Vi, når vi dernæst reagerer, rammes følelsesmæssigt hårdere af negative oplevelser end positive (mindst 3 gange hårdere på arbejdet, mindst 5 gange hårdere i parforholdet).
• Vi vil være tilbøjelige til at gruble mere over fiaskoer, end til at påskønne succeser, fordi problemer opleves som truende stressorer, som kan blive meget farlige, hvis ikke de håndteres akut.
• Vi, i forlængelse heraf, oplever langt mere social opmærksomhed (og spin) rettet mod problemer end glæder – hvilket medierne ofte udnytter, og hvilket risikerer at skræmme skoleelever og studerende ind i konfliktskyhed, konformitet og initiativløshed, hvis ikke det forebygges effektivt af underviserne.
• Vi er institutionelt indoktrinerede til at tænke i behandling frem for forebyggelse, hvilket bl.a. ses inden for sundhedssektoren og psykologien, hvor pengene primært bruges på syge – og dette altså til trods for at alle er enige om, at det er langt billigere og bedre at forebygge end at behandle.

Mønstret af at negative begivenheder er stærkere end positive er næsten uden undtagelser, og vi er derfor nødt til at gøre noget ekstra, for at undgå at negativiteten dominerer os.

Et sted at starte

Positiv Psykologi har allerede skabt solid viden om, hvad der skal til for at et menneske, en familie, en arbejdsplads og et samfund fungerer godt og trives. Blandt de allervigtigste forudsætninger er, at vi hver især oplever:

• Tilstrækkelig frihed til effektiv selvregulering, når vi har behov for noget
• at være tilstrækkeligt vågne ved at have sovet nok, spist ordentligt, mærke basal livsglæde
• personlig vækst via tilstrækkeligt gode processer, når vi lærer, arbejder og skaber nyt
• kompetence til at skabe tilstrækkeligt gode resultater til, at vi oplever tilfredshed, får anerkendelse, føler os betydningsfulde i stort og småt
• tilstrækkelig social forbundenhed til at opleve sig som anerkendt og betydningsfuld del af større fællesskaber
• tilstrækkelig mening i såvel de selvvalgte som de pålagte daglige gøremål

“Tilstrækkeligt” er et meget vigtigt ord i denne sammenhæng, fordi det angiver vendepunkter (tipping points) mellem, hvad vi kan kalde personlig udvikling og personlig afvikling – for nu at stille det skarpt op. Model 1 illustrerer denne pointe uddybende ved at tydeliggøre, hvordan tilstrækkelig vågenhed, tilstrækkeligt gode processer og tilstrækkeligt gode resultater virker positivt selvforstærkende for en persons funktion og trivsel – og hvordan utilstrækkelighed, hvad angår selvsamme, bidrager til det modsatte.

Model 1. Personlig udvikling og afvikling som det kan opleves af én selv og af éns omgivelser (Knoop, 2012).

Modellen illustrerer, hvorledes vi grundlæggende kan leve på måder, der indebærer henholdsvis personlig og social vækst (flourishing) i det indre kredsløb – eller personlig hensygnen (languishing) i det ydre kredsløb. Mere specifikt kan man bemærke, at man altså har det godt i det indre kredsløb og dårligt i det ydre; at man automatisk havner i det ydre kredsløb, hvis ikke man kæmper aktivt for at leve i det indre; at der ikke er nogen, som har en interesse i at opholde sig i det ydre kredsløb i længere tid ad gangen; og at der ikke er nogen, som kan forsvare at tvinge andre til at opholde sig længere tid ad gangen i det ydre kredsløb.

Der er en inspirerende, men også risikabel, zone mellem det indre og det ydre kredsløb, hvor man kan motiveres positivt af at mangle noget vigtigt (mad eller viden eksempelvis) – og det er ok at være i denne zone kortvarigt – men kun kortvarigt hvis man vil undgå, at
det bliver sygdomsfremkaldende.

Positiv Psykologi er blandt andet videnskab om, hvordan man kan indrette sit liv, så hverdagen og fremtiden bliver grøn snarere end blågrå – det vil sige så man åbner sig mere, mærker verden bedre, engagerer sig mere, så man finder mere mening, og så man bedre oplever at høre til. Og måske vigtigst af alt: Det er videnskab om, hvordan man som politiker, leder, professionel, forælder kan skabe vilkår for andre, så de både trives og folder deres talenter fuldt ud.

Læs mere

Bandura, A. (1994/2012). Self-Efficacy. Tidsskriftet Kognition & Pædagogik, årg. 22, nr. 83. København: Dansk psykologisk Forlag.

Baumeister, R.F., Bratslavsky, E., Finkenauer, C., & Vohs, K.D. (2001). Bad is stronger than good. Review of General Psychology, 5, 323-370.

Csikszentmihalyi, M. (1991/2005). Flow – optimaloplevelsens Psykologi. København: Dansk psykologisk Forlag.

Csikszentmihalyi, M. & Knoop, H. H. (2008). Kompleksitet – universelt ideal og global trussel. In: Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København: Dansk psykologisk Forlag.

Deci, E.L. and Ryan, R.M. (2000). “The ‘what’ and ‘why’ of goal pursuits: human needs and the selfdetermination of behaviour”, Psychological Inquiry, Vol. 11 No. 4, pp. 227-68.

Fredrickson, B. L. (2010). Positivitet – Kilder til vækst i livet. København: Dansk psykologisk Forlag.

Harris, S. (2010). The Moral Landscape: How Science Can Determine Human Values. Free Press, First Edition.

Kirketerp, A. L. & Knoop, H. H. (2012). Foretagsomhedens psykologi. Tidsskriftet Kognition & Pædagogik, årg. 22, nr. 83. København: Dansk psykologisk Forlag.

Knoop, H. H. (2002). Leg, læring og kreativitet – hvorfor glade børn lærer mere. København: Aschehoug. København: Aschehoug.

Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can Revitalize Education. In: Stewart I. Donaldson, S. I., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (Eds): Applied Positive Psychology: Improving Everyday Life, Health, Schools, Work, and Society. Routledge Academic.

Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab – Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København: Dansk psykologisk Forlag.

Rozin, P & Royzman, E. B. (2001). Negativity Bias, Negativity Dominance, and Contagion. Personality and Social Psychology Review, Vol. 5, No. 4, 296–320.

Seligman, M.E.P. (2011). At lykkes. København: Forlaget Mindspace.

Seligman, M.E.P. & Csikszentmihalyi, M. (2008). Positiv psykologi – en introduktion. I: Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København: Dansk psykologisk Forlag.