Præstationsmotion og dopingmiljøer. Er der en sammenhæng?

Ingen tvivl – motion er sundt. Bekymrende er det blot, hvis man bliver fristet til at speede op for resultaterne ved at benytte doping.

Lige nu er muskelstærke kropsidealer og ekstremt udholdende supermotionister to tydelige tendenser på motionsområdet. Den ene tendens hører til i fitnessmiljøerne, mens vi især møder supermotionisterne ved sportsevents som maratonløb og triatlon-konkurrencer. På mange måder to forskellige verdener med forskellige udfordringer i forhold til doping. Her har især førstnævnte gennem de seneste år haft stor politisk bevågenhed.

Politisk fokus

Fra politisk side har man i 2012 besluttet at arbejde med otte tiltag i relation til bekæmpelse af doping i motions- og fitnesscentre. Tiltagene har blandt andet fokus på at gøre det tydeligt, hvilke stoffer, der er ulovlige, når man træner i motions- og fitnesscentre, at gøre det nemmere at udelukke dopingsanktionerede på tværs af centrene og at give især unge mere målrettet oplysning. Om tiltagene har haft effekt, vil en evaluering, som Kulturministeriet har bestilt hos Idrættens Analyseinstitut, vise her i 2015.

Endnu et tiltag er, at sundhedsministeren og kulturministeren i december 2014 udpegede fire antidopingkommuner til en lokalt forankret indsats, der skal forebygge og bekæmpe dopingmisbrug. Indsatsen får støtte fra satspujlemidler i 2015-17. Målgruppen er de 13-25-årige, og indsatsen sker i samarbejde med blandt andet Anti Doping Danmark, skoler, ungdomsuddannelser, ungdomsklubber, idrætsforeninger samt motions- og fitnesscentre.

Vær forsigtig med net-produkter

En oplysningsindsats, rettet mod især de unge, giver god mening, fordi de styrende kropsidealer kan give argumenter for at tilføre kroppen det, der giver hurtige resultater. Udvalget af proteinpulver, -barer og -drikke er enormt. At de er lovlige, betyder ikke, at forbruget af dem ikke kan have uheldige konsekvenser.

– Når unge mennesker bevæger sig ned ad kosttilskudsvejen, er der en risiko for, at de nedsætter deres tolerancetærskel og vænner sig til at benytte diverse hjælpemidler for at nå deres mål, og det er en dårlig vej, siger Christina Friis Johansen, som i stedet anbefaler en sund og varieret kost.

Tilliden til varedeklarationen er endnu en årsag til, at man i Anti Doping Danmark ser kosttilskuddene som et dårligt valg. Her peger Christina Friis Johansen på, at man især skal være påpasselig med produkter købt over internettet eller i udlandet, hvor der kan være andre krav til varedeklarationer. Det betyder, at man i god tro kan tage et kosttilskud, som indeholder stoffer fra dopinglisten.

Der er ingen tvivl om, at antallet af fitnesscentre er stigende. Samme tendens er tydelig, når vi ser på antallet af maratonløb og triatlonkonkurrencer. I rapporten “Supermotionisme”, som Vidensråd for forebyggelse udgav i maj 2014, fremgår det, at voksne danskeres deltagelse i idræt og motion over en årrække har været stigende. 64 pct. af voksne danskere motionerer regelmæssigt. Samtidig deltager flere og flere i udholdenhedsidræt som f.eks. maraton og triatlon, hvilket i rapporten bliver eksemplificeret med, at antallet af deltagere i Copenhagen Marathon er mere end tidoblet fra 1980 til 2013.

Supermotionister er ikke nødvendigvis unge mennesker. De har måske både børn og karriere – og dermed en travl hverdag, hvor de skal presse hårde træningspas ind flere gange ugentligt. Men giver det ikke anledning til opmærksomhed? Hos Anti Doping Danmark er svaret, at der er stor forskel på fitnessmiljøerne og miljøerne for supermotionisme, men som ved andre idrætsgrene samarbejder man med idrætsforeningerne ved eksempelvis konkurrencer, hvor mange supermotionister deltager – måske sammen med elitesportsudøvere på højt plan. Deltager man eksempelvis i Copenhagen Marathon, vil man derfor kunne blive udtaget til dopingkontrol og blive udelukket, hvis man bliver testet positiv.

Rådgivning lige så vigtig som kontrol

På Anti Doping Danmarks hjemmeside finder man statistikker baseret på dopingkontroller inden for foreningsidrætten og fitnesscentre. Bemærkningen er dog, at man skal være varsom med at konkludere noget om udbredelsen af doping alene på baggrund af statistikker.

For ét er, hvor mange man tester positive i dopingkontroller. Noget andet er, hvor mange, der benytter sig af forbudte stoffer. Her gælder det, som Christina Friis Johansen formulerer det:

– Det er generelt pokkers svært at få folk til at svare ja på spørgsmålet, hvorvidt de bruger doping, i en spørgeskemaundersøgelse eller andre undersøgelser.

Lige så vigtig som kontrol, er rådgivningen i hele antidopingarbejdet, og Malene Radmer Johannisson fremhæver her, at man over for eksempelvis unge, der kommer i fitnessmiljøerne, ikke kan massekommunikere sig ud af en dopingproblematik. Et vigtigt fokus for Anti Doping Danmark er derfor at gå ud at tale med idrætsforeninger, fitnesscentre – både de foreningsbaserede og de kommercielle, hvor man har adgang. Dialogen om, hvad det er for et miljø, de gerne vil fremme, er vigtig, fordi det gør en forskel, hvilke signaler de sender, hvordan de rådgiver, og hvad de gør, hvis de ser noget. Et fokus, som gør, at Anti Doping Danmark er langt mere, end det vi kunne forvente af en kontrollerende politimyndighed.

– Vi vil hellere være som Natteravnene, som kommer og hjælper med at skabe et godt miljø. Man kan også som motionist få rådgivning hos os, og vi synes ikke ondt om dem, der doper sig. De fleste fitnessaktive træner i fitnesscentre, som samarbejder med os, og uanset politiske beslutninger og statistikker, kan vi ikke lave en god indsats, hvis vi ikke har opbakning i centrene og foreningerne, siger Malene Radmer Johannisson.