Psykologen om: At leve med diabetes

Af: Jeanne Fløe, psykolog

Foto: Colourbox

Se nu er det første gang, jeg skal skrive en klumme her i Helse, og jeg vil jo gerne skrive noget rart. Måske noget sjovt. Noget, folk kan blive glade af at læse. Sådan rigtig positive og opløftede af at læse. Så kære redaktør kunne jeg bede om et andet emne tak? Nå, nej, det kan du ikke. Du skal skrive om at leve med diabetes.

 

Jeg kunne skrive, at diabetes er en sygdom, der ikke er særlig udfordrende. Det går egentlig bare ud på at leve sundt og motionere. Så det er faktisk en god mulighed for lige at få strammet lidt op på ens levevaner.

Jeg kunne skrive, at mange får et helt nyt syn på mange ting, fordi det at leve med kronisk sygdom gør, at de er blevet mere opmærksomme på prioriteringer i deres liv. At rigtig mange siger, at de slet ikke ville have været deres diabetes foruden, fordi de har lært at lade være med at gå op i bagateller.

Men det ville være løgn. Diabetes rammer, og den rammer hårdt.

 

Svært at tackle

Jamen, nu kan man jo få så meget teknik, der nærmest selv kan regne det hele ud, så hvor svært kan det egentligt være? En pumpe på maven og en skanner på armen, så er det hurtigt lige fikset i en fart. Man kan leve fuldstændigt som før, når bare man tager insulin til. Jo, mange står klar med trøstende ord.

Sandt er det, at der er sket rigtig meget positivt med hensyn til at skulle leve med diabetes. Det ændrer bare ikke ved, at det er en sygdom, som det kan være meget svært at tackle.

Jeg ved godt, at jeg er farvet af, at jeg møder børnene og de unge diabetikere. Fælles for mange af dem er, at de ikke kan nikke genkendende til, at det er en nem sygdom. Når jeg møder børn og unge i mit arbejde, som har fået at vide, at de skal måle nogle flere blodsukre, og at det kun tager få minutter, så ser de opgivende på mig.

 

Angsten kommer oveni

For prøv engang at forestil dig, at du sidder i klassen, og så ringer det ud til frikvarter. Så er det lige netop de to minutter, det tager at måle blodsukker, der gør, at du ikke kommer ud og får krydset den bane eller kommer på hold med ham, du allerhelst vil på hold med. Og det med, at man bare skal leve sundt.

Jo, tak, det skal vi jo alle og hånden på hjertet, hvor nemt er det lige? Når så vi glipper med at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så er der altid en dag i morgen. For diabetikerne kommer angsten oveni. Angsten for, om man er kommet til at øge risikoen for komplikationer senere i livet. Den dårlige samvittighed.

Forældrene, der venter derhjemme, bliver bekymrede uanset, hvad blodsukkeret har ligget på i løbet af dagen. Og, selvom de prøver at lade være med at lade det være det første, de spørger om, så kommer de alligevel til det ni ud af ti gange: Hvad var dit blodsukker i dag? Og de bliver sure på hinanden, allerede inden de får sagt rigtigt hej og velkommen hjem.

Og har blodsukkeret ligget lavt, ser de med det samme bekymringen i deres forældres øjne, for når de er afsted i skole, vil forældrene helst, at de ligger lige lidt til den høje side, men ikke for højt. Ligger det så for højt, kommer alle spørgsmålene: Hvad har du lavet? Hvad har du spist? Har du ikke målt?

Når diabetes rammer et barn eller en ung, så rammer det hele familien. Og som netværk hjælper vi bedst ved at turde lægge øre til og høre på alle bekymringerne i stedet for straks at ville trøste det væk med et: “Er det ikke nærmest en sund sygdom?”

 


 

Som noget nyt i Helse, kan du nu møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses Facebookside:  www.facebook.com/magasinethelse/

Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.